Vi taber tilliden


Af  Joachim Allouche

Vi er ved at nedbryde tilliden på universitetet. Den aggressive debat om de dovne studerende, der ikke laver noget, er ved at filtrer ned til de studerende, og det kan få drastiske konsekvenser for vores fremtidige samfund.

Som teenager forargede jeg mig ofte over ”dårlige mennesker”, hverdagsracister, bøller, økonomisk kriminelle etc. Efter at have holdt en længere kolerisk enetale om dette for min far, kan jeg huske, at han fortalte mig en ting. Det er ikke interessant at lede efter idioter, for man kan altid finde en, hvis man virkelig leder. Det er nogle kloge ord, jeg tit er vendt tilbage til, når jeg så på min omverden.
Jeg kan ikke sige mig fri for til tider stadig at fokusere på det negative i samfundet, og det er også det, jeg vil udsætte jer for nu.

For igennem min tid som studerende har jeg oplevet, at en uheldig mentalitet er ved at indfinde sig blandt de studerende på de danske universiteter. Det er ikke sikkert, hvor mentaliteten er startet, derimod er det temmelig klart, hvor den de seneste år har manifesteret sig.

I Danmark har vi de sidste år oplevet politisk debat, hvor negativitet og mistillid har været kodeordet.
Egentlig kan man argumentere for, at det ligger dybt i det politiske virke, at man skal fokuserer på det negative. I politik gælder det om at identificere et problem, så man så kan løse det. Det er der i og for sig ikke noget i vejen med. Det er der dog med den hale af mistillid, der er blevet koblet på.

I stedet for en indre kritik eller en samfundskritik, er kritikken blevet vendt mod borgerne. Hvis noget gik galt i samfundet, var det deres skyld, de var dovne, sløsede, initiativløse, eller egoistiske.

Det har været en hård tid i dansk økonomi og behovet for at styre en hver krone er blevet en politisk nødvendighed. Universitet er ikke gået fri, det skulle også stå til regning og levere til en trængt økonomi.
Det tror jeg de fleste kan se en hvis ræson i. Derimod er diskursen af problemet langt mindre fornuftig.
Det er en diskurs, der beskriver studerende som dovne, sløsede, initiativløse eller egoistiske. Studerende der skal tvinges ud af offentlig forsørgelse, så de kan bidrage til samfundet.

Man kan fristes til at tro, at man fra politisk hånd mener, at man kun kan forsvare indgreb, hvis folk mener, at de studerende er dovne, og at man derfor startede en kampagne om rimligheden ved at styre de studerende, der skulle kontrolleres for at sikre at de ikke lavet ingenting.

Det er tragisk, når vi appellerer til manglende tillid. For vores samfund er netop velfungerende, fordi vi tør stole på hinanden, og derfor ikke skal bruge uhensigtsmæssig mange ressourcer på at kontrollere hinanden. Det er noget der giver livskvalitet og samtidig skaber det også muligheden for at gode og kreative ideer kan udfoldes.

Hvis den manglende tillid så bare var begrænset til det nuværende politiske klima, var skaden til at leve med.
Problemet er bare at den politiske debat ikke bliver i sit miljø, men siver ned igennem samfundet. Det
betyder, at studerende begynder at se hinanden som dovne egoister, som man ikke kan stole på, folk der skal kontrolleres, så de ikke misbruger de offentlige midler.

Hvis det er den holdning de har lært som unge, vil det højst sandsynligt være den ide, sammen med alt andet
de har lært på universitet, som de vil tage med ud og bruge når de vurderer deres omverden.

Vores samfund er ikke skruet bedre eller værre sammen end, at de studerende vil få mange ledende og
formene roller i samfundet som undervisere, læger, bureaukrater etc.

Derfor er det vigtigt at vi spørger os selv, ”har vi virkelig lyst til at have et samfund, der styres, af folk der
generelt har en mistro til hinanden?” For sådan som det ser ud nu, er vi ved at skabe en generation af folk der ser det dårligste i deres medmennesker, folk der insistere på kontrol, og ikke kan vise andre den tiltro, det kræver for at føre den danske succeshistorie videre.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)