Økonomisk undren?


Af Line Marie Larsen
Oecon’erne røre på sig. International Student Initiative for Pluralist Economics (ISIPE) skrev i Politiken d. 5. maj 2013 et opråb, der også blev taget op i Deadline på DR2. Et opråb om, at det ensidige fokus på økonomisstudierne, på sigt vil skade samfundet, da de nyudklækkede cand.oecon’er ikke har redskaberne til at kunne være kritiske overfor den økonomiske virkelighed de befinder sig i. 


Som statskundskaber, der snart har været gennem hele maskinerriet, har der været tidspunkter, hvor jeg har måtte undres over, hvorfor jeg lærer det jeg lærer, og hvad det vil gavne resten af min uddannelse. 

Jeg vælger at tro, at vi som statskundskaber kan lidt af det hele, men især forstå strømninger i samfundet og den politik, samfundet pejler efter. Derfor undrede det mig også, at vi som statskundskabere blev kastet en formelsamling i hånden og begyndte at regne på multiplikatoreffekter og skatteprocenters påvirkning af statskapital. For ja, det er måske brugbart, hvis du havner i finansministeriet og alle lommeregnere er løbet tør for batteri, men har det givet mig større indsigt i, hvordan det økonomiske systemer fungere?

Jeg har haft fornøjelsen af at høre Positive Money i London og deres danske pendant Gode Penge, om hvordan penge i vores moderne samfund skabes og distribueres rundt. Det kan være, at jeg blot har sovet i makro-timen, men jeg var ikke den enste, der blev overrasket over at høre, at hele vores finansielle system er bygget op omkring gæld, og at det ikke længere er den stolte Nationalbank, der trykker de penge der stå på min konto. Man er gået fra at Nationalbanken ene regulerede pengemængden, til at vi nu har forskellig private banker, der skaber penge gennem udlån og renteindkrævning på en databaseret platform. Ingen af disse penge eksistere fysisk, hvorfor ethvert udlån skaber penge, i form af det der opkræves i rente. Skabelsen og mængden af penge styres derfor af privates bankers ønske om at skabe profit, uden nødvendigvis at have samfundets bedste interesse for øje. 

Jeg siger ikke, at vi skal opgive alle regnestykker til fordel for en løs snak om verdensøkonomien. Men måske forståelsen af multiplikatoreffekten vil være mere brugbar, hvis man fik sat den i en større sammenhæng af økonomiske tankestrømninger. 

Måske ISIPE har fat i den lange ende. Efter en periode med finanskrise, er det så ikke på tide at vi som samfund overvejer, om vi kan tåle at lave de samme fejl om og om igen? Og starter det ikke med, at vi sikre os, at vores studerende, oecon’er som statskundskaber, har mulighed for at forholde sig kritisk til den måde vi tænker økonomi på? For økonomi er menneskeskabt og penge et begreb som kun kollektivet kan give betydning. Så det er muligt at ændre det.

Jeg er hverken forsker eller professor, men jeg er stadig undrende over, hvorfor vi ikke lærer om forskellige tilgange til økonomi, når nu vi som statskundskabere lægger en dyd i diversiteten i vores øvrige fag?
The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)