Demokrati styrker konkurrenceevnen

Af Peter Lykkegaard Hansen
Det store paradoks i vores samfund er krydsningen mellem demokrati og markedsøkonomi. Det er på mange måder paradoksalt, hvordan vi hylder de demokratiske idealer om lighed og medindflydelse, samtidig med at vi på den anden side også hylder markedets værdier om frikonkurrence og privat ejendomsret.

På arbejdspladsen kunne vi ikke drømme om at kræve lige stemmeret og medindflydelse, mens vi efter arbejdet ikke forestille os ikke at have lige netop disse rettigheder i det øvrige samfundsliv. Vores kultur bygger på en indre modsætning, at vores stat kan styres efter demokratiske principper, hvor alle mennesker er lige, mens arbejdsplads bør styres efter diktatoriske principper, hvor kun få eller én har ret til at bestemme.

Denne modsætning bygger på en antagelse af, at virksomheder på et kapitalistisk marked kun kan være konkurrencedygtige gennem en hierarkisk styreform med medarbejderne på bunden og chefen i toppen.

Denne antagelse er interessant i en globaliseret økonomi, hvor netop konkurrencen mellem stater. Noget som især finansminister Bjarne Corydon har gjort opmærksom på ved at tale om overgangen fra velfærdsstaten til konkurrencestaten. Konkurrencen mellem starter stiger massivt disse år, hvor arbejdspladser, kapital, viden og arbejdskraft er i fribevægelighed over grænser pga. de teknologiske fremskidt.

Betyder den øget globale konkurrence, så at demokratier klare sig dårligere end diktaturerne?
– Det korte svar er nej, faktisk tværtimod:

Word Economic Forum har lavet en rangliste over verdens landes konkurrenceevne “The Global Competitiveness Report 2013-2014” og The Economist har lavet en rangliste over verdens lande om de er demokratiske “Democracy index 2012“.

Tager man de 25 lande, som The Economist betegner, som de fulde demokratier, så er hele 17 af disse lande også på top25 over de lande med den bedste konkurrenceevne.

Der er altså et åbenbart sammenhæng mellem jo mere demokrati, jo større økonomisk konkurrenceevne.

Så kan man argumenterer for at stater og virksomheder er helt forskellige størrelser, der ikke kan sammenlignes. Men det er heller ikke rigtigt. For kigger vi på den førnævnte globale økonomi, så har private virksomheder nærmest samme betydning for verdensøkonomien end stater.

På top100 af verdens største økonomier er hele 43 af dem virksomheder og kigger vi på hele listen for de 175 største økonomier er flertallet virksomheder viser tal fra professor Steven White fra University of Massachusetts, der nævner at virksomheder som Walmart er større økonomisk end 110 stater.

Når demokratier viser sig at være mere konkurrencedygtige end andre stater, hvordan kan det så være at de demokratiske værdier ikke præger flere private virksomheder i en kapitalistisk økonomi?

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)