Kend din plads, statskundskaber


DEBATINDLÆG: Statskundskabere skal kende deres plads – vi skal lede, men må ikke styre. Statskundskab er en ledelsesuddannelse. De fagprofessionelles faglighed skal stå for styringen og vi skal give dem de optimale rammer for at det lykkes.

Det virker dybt paradoksalt: Jeg startede på Statskundskab i 2009 og nu på femte år er jeg stadig forundret over hvad jeg uddanner mig til. Jeg har snakket med rigtig mange af mine medstuderende om emnet – hvad kan/skal en statskundskaber, men møder ikke nogen med en klar definition.

Begreber som “generalister” eller “magtens elite” siger jo intet om, hvad vi arbejder med og hvor vores faglighed ligger. Det virker for mig, at Statskundskabsstudiet er i dyb identitetskrise, som jeg tidligere skrev om “Statskundskab savner identitet“.

Men i hele den store debat om djøficeringen, så er det vigtigt at vi statskundskabere kender vores plads, ligesom andre faggrupper skal kende deres:
“Det offentlige er ét stort maskineri, og vi bidrager hver især med vores del. Disse dele ser forskellige ud og kan og skal forskellige ting” som statskundskaber Cecilia Garibaldi fornyligt skrev i debatindlægget “Stop krigen mellem djøf’erne og velfærdsarbejdere“.

Jeg kan ikke være mere enig og som hun skriver så er løsningen for en fred i djøfkrigen, at der bliver skabt tillid og respekt for hinandens fagligheder:
“Det kræver på den ene side, at vi (djøf’erne) bliver bedre til at inddrage og lytte. På den anden side kræver det også, at ’velfærdsmedarbejderne’ ser os som medspillere og udnytter den værdi, der ligger i samarbejdet”

Vi må erkende, at statskundskabere ikke har kendt deres plads i den offentlige sektor. Vi har desværre gjort os kloge på andres fagligheder. Vi har blandet os i noget, vi intet ved noget om.

Som en anden statskundskaber har sagt:
“Djøfere skaber typisk irritation og modstand, når de – fordi de i en årrække nu har været efterspurgte generalister – begynder at optræde bedrevidende og imperialistisk i forhold til andre gruppers faglighed”.
– Mette Bock, tidligere chefredaktør på Jydske Vestkysten, i “Hvad kendetegner en djøfer?“.

Men det har aldrig været vores opgave som statskundskaber at styrer andres fagområder. Vi skal huske på hvad vores opgave er i velfærdsstaten og årsagen til at vi har fået en plads vi har. Vi er og var løsningen på det økonomiske kaos der herskede for 30 år siden i det offentlige. Dengang var der simpelthen ikke styr på pengekassen.

Vores opgave var at styr på økonomien efter en ledelseskultur, hvor de fagprofessionelle ledet dem selv, så pædagoger blev ledet af pædagoger og skolelærer blev ledet af skolelærer. De fagprofessionelle havde selvfølgelig fokus på deres faglighed og hvordan de gjorde det mest muligt for deres brugere. Men de havde altså ikke styr på pengene og derfor kom statskundskaberne ind i billedet.

Statskundskaberne er professionelle ledere, hvis faglighed ligger i at sikre at pengene passer og man får mere og bedre kvalitet for pengene.

Udfordringen i dag er omvendt. Nu har statskundskaberne fået styr på pengekassen, men nu er det servicenievauet i den offenlige sektor der er under lup. Det har fået statskundskabere til også at ville blande sig i det fagprofessionelle, fordi vi vil have mere service for pengene.

Men statskundskabere kender ikke til de fagligheder, der får elever til at lærer bedre eller hvordan man får udsatte børn til at bryde den sociale arv. Og desværre kan det få os til at benytte vores egne fagligheder til at styre andres fagområder; såsom regeltyranni, paragrafrytteri og profitmaksimering.

Det er her kæden falder af, fordi vores faglighed ikke kan bruges på andre fagområder.

Eller som Ole Hyltoft, forfatter og medlem af Danmarks Radios bestyrelse, har sagt til Djøfbladet:

Det fører til stagnation, endda forlis, når djøferne erobrer ‘kaptajnkasketten’ fra de fagfolk, der har forstand på sejladsen. Hospitaler skal styres af læger, skoler af skolelærere, DR og TV2 af kulturpersonligheder

Statskundskab er en lederuddannelse. Ikke at vi nødvendigvis alle skal være chefer og mellemledere allesammen, men at vores faglighed ligger i at forstå og lede organisationer. Vi er generalister i den forstand, at vi kan skabe overblik i en kompleks organisation af mange forskellige elementer og ressourcer, på tværs af fagligheder og specialiseringer.

Vi skal have respekt for vores egen faglighed, og dermed dens begrænsninger. Vi skal lede en organisation, så den udnytter sine ressourcer bedst muligt. Men vi må ikke tage styringen. Det er de fagprofessionelles faglighed der skal sikre den højest mulige kvalitet af serviceydelserne, hvilket skal ske indenfor de rammer man har i organisationen, som vi skal understøtte.

Vi er de fagprofessionelles ledere, men deres fagligheds tjenere.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)