Svar fra DJØF: Fleksibelt arbejdsmarked kræver fleksibel fagforening

Af Sira Støhrmann, Udviklingskonsulent hos DJØF
DJØF er en fagforening for akademikere, der arbejder med organisation og ledelse og det moderne fleksible arbejdsmarked bryder grænserne mellem uddannelser. Derfor skal DJØF også være på medievidenskab.
Lad det være sagt med det samme: Djøf er sat i verden for at sikre ordentlige arbejds- og lønvilkår for vores medlemmer. Kendskabet til arbejdsmarkedet og vores medlemmers hverdag og faglighed er en forudsætning for at gøre det. Det er kernen. 
Djøf har en lang tradition for at organisere studerende inden for samfundsvidenskabelige uddannelser. Som faglig organisation har vi et ansvar for vores medlemmer og for deres arbejdsmarked. Det tager vi alvorligt. Bl.a. ved at række hånden ud til de faggrupper, som arbejder på det akademiske arbejdsmarked med netop organisation og ledelse, men som ikke traditionelt har været en del af Djøfs medlemsskare.
Arbejdsmarkedet og sammensætningen af arbejdsstyrken ændrer sig hele tiden. Akademikernes arbejdsmarked er blevet mere dynamisk og differentieret. Studerende kombinerer elementer fra forskellige uddannelsesretninger. Og mobiliteten mellem de enkelte faggrupper er vokset. Bl.a. i takt med at kravene til omstillingsparathed og fleksibilitet er steget.
Samfundet og erhvervslivet udvikler sig løbende og efterspørger nye og anderledes kompetencer. Og mange af fremtidens job kommer til at ligge i små og mellemstore virksomheder. Det er ikke 100 % givet, hvilket jobmarked de enkelte studier ender med at henvende sig til.
Som faglig organisation skal vi kunne rumme den udvikling. Kun på den måde skaber vi rammerne om det fremtidig akademiske arbejdsmarked og de bedst mulige vilkår for fremtidens organisationsprofessionelle.
The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)