Forbyd forelæsninger

Forlæsninger er dybt forældet og skal forbydes. Den dyrebare tid, hvor studerende har kontakt til undervisere, skal bruges fornuftigt. I dag er studerende passive tilskuere. Men vi skal være aktive deltagere, der tager ansvar og styring for egen læring.

Læringen på universitetet bygger på dybt forældet principper fra helt tilbage til ihvertfald 1800-tallet. Soloshow af en forsker i flere timer til forelæsninger, hvor studerende er passive tilskuere. En envejskommunikation, der ligner den sorte skole, der ellers blev lukket i Danmark for 50 år siden.

I dag anno 2014 ved vi at læring ikke fungere som i den sorte skole. Vi ved at læring skal være motivende og aktivende. Læring sker bedst, når de studerende kommer i spil og arbejder sammen med andre. Man skal benytte sig af nyere læringsværktøjer end dem fra kridttiden, læs tavleundervisning.

Der er også en hyppig kritik af studerende til forelæsninger for ikke at møde op og hvis de gør, så er de på Facebook…

Men hvis vi forbyder forlæsninger får vi mulighed for at benytte den desværre sparsomme, men værdifulde, tid mellem studerende og underviser på en meget bedre måde:

Praktisk problemløsning med et fagområde er den bedste måde at opnå læring på. Da det giver en personlig erfaring og forståelse af ny viden. Desværre fylder det meget lidt på Statskundskab, hvor forelæsninger er det centrale i undervisningen.

Men hvis vi i stedet for forlæsninger benyttede flipped learning (omvendt læring). I stedet for at forlæsning, hvor et fagområde bliver gennemgået, så skal man lave praktisk problemløsning på universitetet. Gennemgangen skal i stedet foregå derhjemme.

På Statskundskab vil det betyde, at alle forelæsninger bliver erstattet med video-forlæsninger, som den studerende i forlængelse af det skriftlige pensum skal se.

Det frigør en masse tid på universitetet, der kan bruges til aktivende læring, hvor underviserens opgave er at sætte studerende i gang med opgaver og give sparing på dem.

Forholdet mellem studerende og underviser bliver således også vendt om, hvor det er de studerende der skal være dem er bære læringen med støtte af underviseren.

En anden central del af videoforelæsninger er muligheden for efterfølgende at stille de studerende overfor en hurtig opgave eller 5-10 spørgsmål – hvor besvarelserne kan bruges til at se om den studerende forstår pensum eller om der er områder, der skal understøttes i den fysiske undervisning. Dette element hedder just in time teaching, der giver underviseren unik viden om de studerendes læring, så underviseren ved hvor der skal sættes ind.

At have fokus på læringen er central med moderne pædagogik, hvor man også kan benytte at stille spørgsmål under selve undervisningen, der skal besvares elektronisk, først individuelt og så gruppevis. Dette hedder peer instruction-undervisning, hvilket viser vigtigheden af vidensdeling og sparing mellem studerende:


Forlæsninger er forældet, som effektiv pædagogisk metode – derfor bør moderne læringprincipper som flipped learning, just in time teaching og peer instruction erstatte traditionelle forelæsninger, da man så får fokus på læringen.

Vi kan ikke forbyde forelæsninger fra den ene dag til den anden, men vi kan starte med bare ét eller nogle få dag på Statskundskab, hvor vi forbyder forelæsninger og istedet laver flipped learning og co.

Lad os prioriterer læring og mødet mellem studerende og undervisere højere – og derfor stoppe med at benytte forældet undervisningsformer, som forelæsninger.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)