Samfundsfag bør boykotte studienævnet


Massiv kritik af studienævnet på Statskundskab for ikke at forstå samfundsfagsstuderende: Kæmpe problemer med studieordning, undervisning og eksamener gør det til en kamp for samfundsfagsstuderende at komme igennem studiet.

“Studienævnet er præget af en komplet mangel på accept af, at det er nogle andre problemstilinger, der præger samfundsfagsstuderende end statskundskabere. I et sådan omfang at det har været med til at lave en uoprettelig kløft mellem Studienævnet og samfundsfagsstuderende.”

Det er de indledende ord fra Niels Sørensen, der er studerende i samfundsfag. Der får ham nu til at boykotte det kommende valg til studienævnet, fordi samfundsfagsstuderendes problemstillinger ikke bliver taget seriøse af studienævnet.

Studienævn for Statskundskab styrer flere uddannelser: Statskundskab, Samfundsfag, International sikkerhed og Folkeret samt Comparative Public Policy and Welfare Studies. Der sidder 5 studerende i studienævnet fra de forskellige uddannelse, dog med undtagelse af Samfundsfag.

Der er ellers over hundrede studerende på samfundsfag, og er en uddannelse, der især henvender sig til studerende, der ønsker at undervise på gymnasium. Den typiske samfundsfagsstuderende tager fag på tværs af institutter på både Samfundsvidenskab og Humaniora, men selvom det er idéen med uddannelsen, så oplever mange studerende dyb frustration over manglende fleksibilitet, mener Niels Sørensen:

“Vi oplever at undervisning i vores fag er placeret samtidigt, det samme gælder eksamener, der også er oveni hinanden. Der er også problemer med eksamensbevis, da der mangler en fælles standard for hvordan disse skal se ud.”

Dertil giver det også problemer, at studienævnet kræver at samfundsfagsstuderende skal have både Mikro og Makro-økonomi på kandidatuddannelsen, selvom disse fag kun udbydes hvert andet semester og man også skal have fag på andre institutter.

De mange problemer for samfundsfagstuderende giver et indtryk af at studienævnet på Statskundskab slet ikke har forståelse for Samfundsfag, og det samme opleves også i studiemiljøet.

“Samfundsfagsstuderende føler sig ikke inkluderet i studiemiljøet på Statskundskab, når man gang på gang oplever at man blive overset og det gælder også f.eks. karrierearrangementer, hvor man siger det både er for studernede på Statskundskab og Samfundsfag, men når man så møder op, så er der kun erhvervsrepræsentanter for Statskundskab”.

Niels Sørensen mener dybt problematisk at studerende fra andre uddannelser tager beslutninger om hans uddannelse. Det ville i hans øjne være en mere demokratiske løsning at Samfundsfag får deres eget studienævn:

“Hvordan kan man kalde det demokrati, når man ikke selv har fuld indflydelse på egen uddannelse, men at det i stedet er nogle fra en anden uddannelse, der bestemmer over én.”. 

Derfor boykotter Niels Sørensen det kommende studienævnsvalg d. 25.-26. november, hvilket er andet år i træk.

Hvad mener du om boykot af studienævnsvalget og hvad er din oplevelse af Samfundsfag-uddannelsen?

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)