Kontakt til tidligere chef er vigtigt til jobsamtalen

Det relevante studiejob er ikke kun godt for erfaringen, men også godt til jobsamtalen, hvor man oftest skal henvise til tidligere chefer og kollegaer, der kan anbefale dig.

Fagforeningen DJØF giver en række gode råd til din kommende jobsamtale, hvor det ene er at have styr på dine referencepersoner.

Der er nemlig stor sandsynlighed for at du bliver bedt om at oplyse referencer, altså tidligere personer, du har arbejdet sammen med, såsom tidligere chefer og kollegaer, når du er til jobsamtale.

Derfor er det en god idé at holde kontakten til din tidligere chef og kollegaer. Så de vil være interesseret i at være dine referencepersoner, hvis det er relevant for det job du søger.

DJØF anbefaler, at man kan sende en mail engang imellem for at fortælle, hvad du laver nu eller dele en spændende artikel på LinkedIn.

Dertil er det en god idé at man gør sig overvejelser inden jobsamtalen, og evt. skrevet det i dit CV, hvem man vil have som referencepersoner. Det er vigtig, at du tænker over hvem der kan beskrive dine kompetencer bedst, og hvem der kan fortælle om de resultater, der er relevante for dit kommende job.

Når du har et konkret jobtilbud på hånden, og du ved, at din kommende arbejdsgiver vil kontakte din referenceperson, så tal med din referenceperson om jobbet inden.

Det er altid nemmere for din tidligere chef eller kollega og give en god reference, hvis vedkommende ved lidt om det job, som du er i spil til. Det, du med fordel kan fortælle om er:

  • Hvor langt er du i forløbet
  • Virksomhed hvor du har søgt jobbet
  • De arbejdsopgaver som du skal varetage
  • Det du selv har fortalt din nye arbejdsgiver om dig selv og eksempelvis resultater fra tidligere job, udviklingspunkter mv.

På den måde vil din referenceperson være mere forberedt og kan give dig en mere fyldestgørende reference i forhold til det konkrete job.

Bange for at gå glip af nyheder fra Skaberstaten? Få dem direkte på mail engang om måned: Tilmeld dig nu!

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)