Fremdriftsreform forringer ikke praktikmuligheder

Praktik i en virksomhed eller organisation giver stort fagligt udbytte, men forleden kunne man læse i Politiken, at Fremdriftreformen skulle ødelægge mulighederne for praktik. Det er dog ikke tilfældet.

Som der tidligere er skrevet om på Skaberstaten, så er praktikforløb guldværd for studerende på Statskundskab, da det giver praktisk erfaring og ny faglig forståelse.

Læs: Praktik: Studerende snorksover

I en dimittendundersøgelse fra 2009, så er Statskundskab en af de studier på SDU, hvor flest tager i praktik i løbet af deres uddannelse, hele 58 %.

Dertil så er Statskundskab også det studie med mest tilfredse studerende angående udbytte efter praktik. Over 70 % oplever i høj grad at få erfaringer der kan bruges bagefter, mens det er under 50 % for studerende på Historie i praktik.

Praktik er altså vigtig og udbredt på Statskundskab, hvilket også kan ses i Skaberstatens egen rundspørge, hvor 85,5 procent af de studerende vil i praktik.

Læs: Vi vil gerne praktik, men det skal være internationalt

Derfor ville det være en katastrofe for mange statskundskab-studerende, hvis det blev umuligt for studerende at tage praktik pga. regeringens fremdriftsreform.

Politiken skrev forleden en artikel med overskriften “Reform truer praktik for studerende“, hvor studerende og universiteter kritiserer fremdriftsreformen for at skræmme studerende væk fra praktik.

Tidligere har studerende kunne tage færre end de normale 30 ECTS-point pr. semestre, når de er i praktik. Men med fremdriftsreformen skal den studerende tage 30 ECTS-point.

På Statskundskab ved SDU kan man tage praktik på 2 måder: Enten minimum 2 måneders praktik, hvor man skriver en 5-10 siders opgave og får 10 ECTS-point for det. Eller minimum 3 måneders praktik, hvor man skriver max. 20 siders opgave og får 20 ECTS-point.

Det betyder at den studerende mangler mellem 10-20 ECTS-point på det semester, hvor man vælger praktik.

Men det betyder ikke at den studernede ikke kan tage praktikforløb.

Indenfor de nuværende rammer for praktik, så er der 4 forskellige måder, hvor man kan tage i praktik uden at komme i problemer med de nye krav i fremdriftsreformen – man tager forløbet til 20 ECTS-point, så man kun mangler 10 point, der kan fås ved at:

  1. Tag fag ved siden af praktikken: Planlæg med praktikstedet, at du kan tage et fag samtidig på universitetet, f.eks. hver at have fri en dag om ugen fra praktikken.
  2. Tag ekstra fag i det forgående semester: Fremdriftreformen giver mulighed for at spare ECTS-point op i det foregående semester, således at du kan tage 40 ECTS i et semester, så kan du tilmelde dig de tilsvarende færre ECTS i det næstkommende semester, i dette tilfælde 20 ECTS.
  3. Tag sommerskolefag: Tag et sommerskolefag i august før praktikken – også hvis det er i foråret, så kan du spare point op.
  4. Skriv Valgfri opgave: Man skal skrive en Valgfri opgave i løbet af sin kandidatuddannelse, der kan udarbejdes i samarbejde med en underviser og fylde max. 30 sider, der giver 10 ECTS-point. 
Hvis man stadig ikke mener, at mulighederne for praktik er gode nok, så står det studienævnet frit for at øge ECTS-point, så man kan få 30 point for praktikforløbet, hvilket er det ønske som uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen også ønsker.  

Læs: Praktik skal være obligatorisk

Bange for at gå glip af nyheder fra Skaberstaten? Få dem direkte på mail engang om måned: Tilmeld dig nu!

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)