Studerende mister mandat i studienævn

Studerende har haft 5 pladser i studienævnet, men fordi der ikke stiller nogen studerende op fra International Security and Law, så mister de studerende en plads i studienævnet.

Valget til studienævnet nærmer sig: Tirsdag og onsdag i næste uge er der valg, men kun studerende på bacheloruddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag kan stemme… Fordi der ikke stiller nok kandidater op, så der kan være et reelt valg, og på et studie er der slet ingen kandidater.

Studienævnet er det organ på universitetet, hvor studerende har mest indflydelse, da der sidder lige mange studerende, som der sidder ansatte: 5 studerende og 5 ansatte.

For at sikre repræsentation af alle typer studerende, så har man fordelt studerendes pladser efter bestemte områder:

  • 2 plads for studerende på bacheloruddannelserne i Samfundsfag og Statskundskab
  • 1 plads for studerende på kandidatstuddannelsen i Statskundskab
  • 1 plads for studerende på kandidatstuddannelsen i International Security and Law
  • 1 plads for studerende på kandidatstuddannelsen i Comparative Public Policy and Welfare Studies

Der er kun kampvalg om de 2 pladser for bacheloruddannelserne, da der er 3 kandidater.

SE KANDIDATERNE HER

For kandidatuddannelserne er der kun 1 kandidat for hver plads for Statskundskab og Comparative Public Policy and Welfare Studies, således at disse kandidater bliver valgt uden rigtigt valg.

Valget bortfalder
Men for kandidatstuddannelsen i International Security and Law er der ingen kandidater, således kan der ikke vælges nogen til at tage den plads i studienævnet – dermed mister studerende én plads i studienævnet – således der kun er 4 studerende og 5 ansatte.

Skaberstaten har talt med SDUs valgansvarlig Kristian Græsborg om sagen. Han fortæller, at det er for sent at stille op som kandidat, da den frist er overskredet for længe siden.

Men det nye studienævn kan i januar undersøge mulighederne for at finde en løsning på problemet.

Bange for at gå glip af nyheder fra Skaberstaten? Få dem direkte på mail engang om måned: Tilmeld dig nu!

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)