Karakterræs på retur

Karakterer har været dominerende for både for optag på uddannelse og ansættelse i job. Men den nye tendens er at både uddannelsessteder og virksomheder går væk fra karakterræset.

Regeringens kvalitetsudvalg har fornyligt anbefalet, at videregående uddannelser skal gå helt væk fra at sortere kommende studerende udelukkende ud fra karaktergennemsnit og i stedet bruger flere af den slags prøver, som samtaler og tests.

I dag optager man næsten udelukkende efter karaktergennemsnit, mens en mindre del af nye studerende optages på det såkaldte kvote 2, hvor man optager på andre parameter. Men på SDU har man på en række studier benyttet sig i større grad af kvote 2-optag og deres erfaringer er meget positive.

Studerende der optages på kvote 2 har en meget mindre risiko for at falde fra det første år end dem på kvote 2-optag. Kun 3,7 procent falder fra, mens tallet er 6,6 procent blandt de studerende på kvote 1.

Læs også: Optag gennem samtaler

Men ikke kun uddannelser har gode erfaringer med at rekrutterer med andre værktøjer end karakterer. Rigtig mange virksomheder er begyndt at benytte sig af rekrutteringstests, f.eks. Odense Kommune og Novo Nordisk. Andre virksomheder som A.P. Møller Mærsk og Kompan bruger altid sådanne tests.

“Det handler om, at virksomheden skal få større indsigt i, hvordan kandidatens personlige kompetencer og præferencer er i forhold til de krav, der er til jobbet” 

Siger Helle Hvilshøj, karriererådgiver i DJØF til Berlinske, der også nævner at;

“Personlighedstest kvalificerer processen. Virksomhederne oplever, at de på sigt får en større træfsikkerhed. Det er omkostningstungt at ansætte en forkert, som ikke trives i jobbet. Alle, der har prøvet at skifte job, ved, at der går et stykke tid, inden man bliver dus med jobbet. Hvis man kan undgå en fejlrekruttering, er det ønskeligt for begge parter”

Dit eksamensbevis falder i værdi
I USA har det udvikle sig til at virksomheder sætter spørgsmåltegn ved selv eliteuniversiteternes eksamsbeviser, så de i stigende omfang bruger tests for at finde ud af hvad man helt konkret kan levere og præstere fremfor at se på et eksamensbevis.

Dermed bliver fine eksaminer fra gode universiteter ikke længere den livsforsikring, som det har været.

Læs mere: Din uddannelse er snart old school

Arbejdsmarked udvikler sig i en retning, hvor læring og kompetencer sættes i fokus – i stedet for højere karakterer.

Men selvom virksomheder vægter kompetencer højere end karakterer, så oplever man i disse år et voldsomt karakterræs, hvor studier har et adgangskrav på et gennemsnit over 12. På nogle studier som Jura på KU og AU, har man en såkaldt 12-tals-psykose, hvor man har været nød til at opfordre advokatkontorer til at nedtone snakken om karaktergennemsnit til studievejledningens årlige karrierearrangement.

Karakter-psykosen har skabt en perfektionistisk kultur, hvor mange studerende slæber rundt på nederlagsfølelse samtidig med, at de forsøger at indrette sig efter de mange krav, der udover høje karakterer, er relevant studiejob og udveksling. Hvilket skaber et dårligt studiemiljø.

Og ligesom andre virksomheder, så er karakterer ikke altafgørende for advokater, da man også her ser på andre faktorer, som personlighed, forståelse for klienter og forretning og ledelsesmæssige kompetencer. Hvilket betyder at man også siger nej til 12-tals-kandidater, fordi de ikke har haft personligheden i orden.

Karaktererne er ikke det centrale for ens uddannelse og efterfølgende karrieremuligheder. Det er ens reelle kompetencer, som virksomheder i højere grad undersøger gennem tests.

Bange for at gå glip af nyheder fra Skaberstaten? Få dem direkte på mail engang om måned: Tilmeld dig nu!

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)