Forsker-ikon på SDU: Robert D. Putnam

Foto: Nanna Stenner

Harvard-professoren Robert D. Putnam var d. 12. december 2014 på SDU, hvor han for et fyldt auditorium gav gæsteforelæsning om social kapital i samfundet.

Af Nanna Stenner 

Robert D. Putnam, som de fleste af os nok kender fra tekster i pensum. Han er mest kendt for at stå bag værket Bowling Alone og diskussion omkring kollapset i social kapital i USA, udover det har han udgivet godt 14 bøger, og er på verdensplan en af de mest anerkendte forskere i vores tid.

Putnam indtager scenen i O100 med en energi og passion i ægte Harvard-stil. Der er ingen tvivl om, at vi har med en mand at gøre som lever for sin sag!

Han lever sig ind i oplægget og gør det med humor, så hele publikummet er med. O100 var fyldt af folk, der havde taget den unikke mulighed for at kunne komme helt tæt på denne verdenskendte forsker – faktisk var der så mange, at der blev sendt folk ud af auditoriet, da der ikke var kapacitet til at rumme alle.

Putnam argumenterer for at der er sket et stort fald i social kapital, og at dette udmunder sig i nogle helt fundamentale problemer for at amerikanske samfund.

Faldet i den sociale kapital viser sig ved en større adskillelse mellem befolkningsgrupperne i USA, hvor den rigeste del får større social kapital, mens den fattigste gruppe oplever mindre social kapital, og derved opstår der et større skel i samfundet.

Det er meget tankevækkende, da han påpeger problemer som er så grundlæggende. Problemer som vi også i nogen grad ser i vores samfund.

Putnam udkommer i starten af det nye år med en ny bog, Our kids – The American Dream in Crisis, som tager fat i problematikken omkring hvordan vi ser på vores medmennesker.

Rapportage er skrevet af Nanna Stenner 

Bange for at gå glip af nyheder fra Skaberstaten? Få dem direkte på mail engang om måned: Tilmeld dig nu!

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)