SDU har bedre studiemiljø end KU

Ny undersøgelse fra DJØF viser at studerende på KU er mere utilfredse med studiemiljøet end studerende på SDU.

Selvom der er studerende på Statskundskab, der efter flytter fra SDU til KU, så skal de ikke forvente et bedre studiemiljø. Faktisk viser DJØF’s nye studielivsundersøgelse 2014, at KU og RUC har flest utilfredse studerende.

DJØF har sprugt 1.100 af deres studiemedlemmer til deres oplevelse af studiemiljøet på 3 områder:

  1. Tilfredshed med socialt studiemiljø på studiestedet.
  2. Deltagelse i sociale og faglige arrangementer på studiestedet.
  3. Oplevelse af et fagligt motiverende studiemiljø på studiestedet.

Sammenligner man KU og SDU på de 3 områder, så har KU en større utilfredshed blandt deres studerende end tilsvarende på SDU. F.eks. så oplever næsten hver 3. studerende på KU (32 %), at der ikke er noget fagligt motiverende campusmiljø, mens kun hver 5. studerende (21 %) mener det samme på SDU.

Det bedste studiemiljø har man på Aarhus Universitet, hvor generelle utilfredshed for de tre områder kun 13 %, mens den på SDU er 21 % og KU på 26 %. I bunden med den største utilfredshed med studiemiljøet er RUC, hvor hele 37 % af de studerende er utilfredse.

Bange for at gå glip af nyheder fra Skaberstaten? Få dem direkte på mail engang om måned: Tilmeld dig nu!

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)