Hvis alle danskere var statskundskabere…

Skaberstaten har modtaget et indlæg af Ph.d.-studerende Kim Andersen, der finder store problemer med den valgundersøgelse, som bloggen har lavet. Kritikken tages selvfølgelig til efterretning. 
Af Kim Andersen, Ph.d.-studerende
Tidligere i dag kunne man her på bloggen læse, at hvis alle i Danmark var statskundskabere, hed statsministeren Morten Østergaard. Den konklusion baserede sig på en undersøgelse, som Skaberstaten havde gennemført i de foregående dage ved at kontakte de studerende via bloggen og på Facebook. Selvom Skaberstaten selv kalder undersøgelsen for ”yderst uvidenskabelig”, blev den alligevel solgt som ”virkeligheden” på Facebook – om end med et glimt i øjet. 
Ligeledes kan man i indlægget læse, at undersøgelsen ifølge Skaberstaten giver indblik i de politiske præferencer på statskundskab. I dette indlæg vil jeg redegøre for nogle af de problemer, der er forbundet med Skaberstatens undersøgelse, og forklare, hvorfor et indlæg som dette, efter min mening, skader mere, end det gavner.
Det første problem er undersøgelsens population og sample. I indlægget bruges den brede betegnelse ”statskundskabere” flere gange som henvisning til undersøgelsens population. Denne betegnelse dækker efter min mening over alle statskundskabsstuderende (både nuværende og tidligere) på alle landets relevante universiteter. 
Men Skaberstaten har kun spurgt et ikke-tilfældigt udvalgt sample af nuværende statskundskabsstuderende på SDU om deres partipræferencer. Det betyder, at resultaterne under ingen omstændigheder kan generaliseres til alle statskundskabere i Danmark og kun med meget store forbehold kan generaliseres til nuværende statskundskabsstuderende på SDU.
Det første problem leder til undersøgelsens andet problem – fortolkningen af resultaterne. Ikke en eneste gang forholder indlæggets skribent sig til, hvorvidt resultaterne er signifikante. Ser vi bort fra den ikke-tilfældige udvælgelse af respondenterne og laver en konservativ antagelse om 350 statskundskabsstuderende på SDU, kræver det ellers kun et par tryk på en lommeregner at finde frem til resultaternes usikkerhed. Det har jeg hjulpet Skaberstaten med i tabellerne herunder.
Af Tabel 1 ses det, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem andelen af stemmer til langt de fleste af partierne, da deres konfidensintervaller overlapper. Går man til yderlighederne, er der dog lidt at komme efter. Således er der fx en signifikant forskel andelen af stemmer til Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Tabel 2 viser ligeledes resultaterne og deres usikkerhed, men denne gang for de to blokke. Da konfidensintervallerne for de to blokke er overlappende, er der ikke nogen signifikant forskel på andelen af statskundskabsstuderende på SDU, der ville stemme på hhv. den ene og den anden blok.
Det tredje problem bygger videre på de to foregående og angår den journalistiske vinkel, der lægges i indlægget. For det første kan resultaterne ikke underbygge rubrikken, og for det andet er det højest urealistisk, at Venstre skulle stille sig bag Morten Østergaard som statsminister (det kan selvfølgelig diskuteres). En mere holdbar vinkel til indlægget kunne have været ”Hvis alle danskere læste statskundskab på SDU, ville de vende DF ryggen” – og så ville ikke bare indlægget, men også Danmark, være i meget bedre forfatning. 
Problemerne i dette indlæg er så fundamentale, at de efter min mening ikke bør kunne findes på blog, der henvender sig til – og dermed også afspejler – studerende og ansatte ved Institut for Statskundskab. Nu virker jeg som en gammel mand, der ikke kan andet end at brokke mig… Men hvis alle danskere var statskundskabere, så burde vi efter min mening have en debat, der baserer sig på fakta, og ikke uholdbare historier med et glimt i øjet. Sikrer vi ikke dette, kan vi i stedet være med til at skabe en opfattelse af, at denne type af undersøgelse og fortolkning accepteres blandt os.
The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)