Praktikoplevelser: Signe på Den Danske Ambassade i Warszawa

Signe Welander Sørensen er i praktik på den danske ambassade i Warszawa, Polen, fra februar til august 2015. Skaberstaten har snakket med hende om hvilke oplevelser hun allerede nu har haft.

LÆS: Ny artikelserie om studerende i praktik

Beskriv dit praktiksted, hvad laver man der?
Den danske ambassade i Warszawa. Min praktikstilling er i ambassadens forsvarsafdeling, hvilket betyder at jeg i stedet for at arbejde for ambassadøren, i stedet arbejder for en forsvarsattaché. 
Mit arbejde består i at lave indberetninger vedrørende forsvarsrelaterede nyheder fra Polen til Danmark. 
Hver uge sender vi et nyhedsbrev hjem. Derudover fylder sikkerhedsspørgsmål i forhold til trusler fra bandidat-landet Rusland meget. Derfor beskæftiger vi også meget med at holde Danmark orienteret om hvad der rører på sig hernede. Det er ingen hemmelighed at polakkerne er meget bange for Rusland, og man forsøger derfor at styrke ethvert form for samarbejde der kan styrke sikkerheden. 
Hvad synes du er mest spændende ved dit praktiksted?
Jeg synes hele arbejdet med national sikkerhed og NATO er enormt interessant. Derudover bruger vi i sagens natur meget tid på nyhedsorientering, og det har flere gange chokeret mig, at nyheder (fra Østeuropa) der for mig at se har været vigtige og relevante, slet ikke når til de danske nyhedsmedier. Dette prøver vi derfor at få skrevet ind i vores ugentlige nyhedsbrev (der bliver sendt til Udenrigs- og Forsvarsministerier samt andre danske ambassader). 
Hvad er dine opgaver?
Ugentlig nyhedsbrev, 3-4 større temaindberetninger (omfang ca. 10 sider), deltagelse i møder og konferencer samt at bistå forsvarsattachéen i hans daglige arbejde.
Hvad synes du er det bedste ved din praktik?
Jeg kan godt lide det meget internationale udsyn som man får, ved at arbejde med at brande og sikre danske interesser i et andet land. Derudover er Østeuropa et enormt interessant område for tiden, hvor der sker helt vildt meget på sikkerhedsområdet. 
Vil du anbefale praktikstedet til andre studerende, hvorfor?
Absolut! Jeg vil anbefale dette til alle medstuderende! Kom ud og oplev verden og prøv kræfter med den teori vi lærer. 
Vil du gerne have arbejde et lignede sted efter studiet?
Ja, det vil jeg gerne. Jobbet tilbyder en god blanding af et “kl. 8-16 job” nogle dage, imens andre dage kan være kaotiske og du ved ikke altid hvad dagen byder, når du møder ind om morgenen. Derudover er det meget relevant for en statskundskaber da det giver muligheder for både at bruge international politik, organisationsteori, formidling og metode.

Er du selv i praktik og vil du fortælle om dine oplevelser? Så send en mail til Peter fra Skaberstaten på plykkegaard.dk@gmail.com

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)