Studerendes forskning smides i skraldespaden

Bachelor og specialer er fyldt med ny og spændende viden, der bør bruges og deles – istedet for at blive smidt direkte i skraldespaden efter aflevering.

Der bliver produceret rigtig meget viden af studerende på Statskundskab, men det virker direkte tumpet, at studerende bruger så meget tid og hårdt arbejde på at lave bachelorprojekt og speciale uden at det kan bruges til noget bagefter.

Ens arbejde bliver kun læst af én underviser og én censor, selvom der ligger viden og overvejelser, der kunne bruges af rigtig mange andre. Selvfølgelig skal man ikke forvente ekstraordinær ny viden, der fortjener en Nobelpris, da alle ved, at der kun er tale om studenterforskning og ikke en doktordisputat. 
Men der kan være nye og spændende perspektiver, der kan gavne måde studerende og forskere. Især vil nye studerende kunne have rigtig stor gavn af at lærer af andre studerende.
På Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved KU har man stor succes med at få studerende til at omskrive deres opgaver til forskningsartikler i deres eget videnskabeligt tidsskrift, hvor instituttets forskere og studerende publicere på lige fod. 

– Det er et tidsskrift på linje med alle andre fagtidsskrifter med peer review af artiklerne. Men vores ambition er at gøre det attraktivt blandt de ældre studerende at publicere videnskabeligt og få dem til at tænke, at deres specialer og opgaver på overbygningen kan være et bidrag til fagmiljøet. 

Formålet er både at bruge det til at rekruttere nye, unge forskere, men også at skabe en tættere kobling mellem undervisning og forskning. 

Fortæller professor Stig Hjarvard, som sidder i tidsskriftets redaktion, til DM Semester.
For at studerende kan komme i sådan et tidsskrift, så er det ikke nok at lave en god opgave, hvor man viser at man er fagligt dygtig, men man skal også kunne fremvise en reel videnskabelig nyhed, f.eks. nye empiriske resultater eller en ny diskussion.

Jurastuderende har deres eget tidsskift “Justitia“, der indeholder de bedste juridiske afhandlinger skrevet af jurastuderende, samt bl.a. anmeldelse af lærebøger.

I stedet for at skrive f.eks. sit speciale om til en forskningsartikel, så kan man afholde en “Forskercup”, som man gør på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU. Her afholder de d. 14. april 2015 et arrangement kaldet “Forskercup 2015“, hvor 7 studerende skal dyste om at blive “Årets studenterforsker” og vinde 3.000 kr.. Deltagerne skal lave en 3 min. præsentation af deres forskning live foran dommere og publikum.
Er man ikke med i hovedkonkurrencen, så kan man deltage i “Poster session”, plakatpræsentationen, hvor man på en plakat kan præsenterer sit forskningsprojekt, både hvis man først skal i gang med det eller er færdig med det. Bedste forskningsplakat vinder “Forskercuppens Posterpris 2015”
Studerendes forskning skal ikke gå til spilde, derfor mener jeg, at studerende på Statskundskab, skal igang med at dyrke deres forskning mere. 
Har tidligere skrevet om, at jeg synes at vi skal lægge bachelorprojekter ud på en offentlige hjemmeside, så andre studerende kan bruge dem til inspiration. 
Men endnu bedre, ville det være hvis alle studerende lærte at omskrive deres bachelorprojekter og specialer til forskningsartikler, som så blev udgivet f.eks. én gang om året – hvilket Skaberstaten gerne vil stå for.
Det ville derefter være oplagt at kårer årets bedste artikler eller lave et arrangement, hvor de bedste skulle præsenterer deres forskning.
I en tid med stort fokus på uddannelseskvalitet er det underligt, at man stadig smider studerendes forskning i skraldespanden, når vi kunne bruge det til at løfte det faglige niveau blandt alle studerende.

For at få øget fokus på faglighed og uddannelseskvalitet bør man på Statskundskab få lavet et tidsskift med de studerendes forskning i centrum og årlige events hvor man kårer de bedste studenterforskerer. 

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)