Karrieredag om internationale job

Studenterforeningen International Politik – NU på Statskundskab ved AU afholder i samarbejde med DJØF en karrieredag for studerende der ønsker en international karriere.  
Arrangementet er gratis for både medlemmer af DJØF Studerende og ikke-medlemmer på Statskundskab. Og altså ikke kun for studerende på Statskundskab ved AU.
Så går du med drømmen om at arbejde i FN eller Udenrigsministeriet? Har du overvejet andre karriereveje som internationale NGO’er, Forsvaret eller private virksomheder med et internationalt sigte? 
Eller kunne du blot tænke dig at høre lidt mere om, hvilke internationale karrieremuligheder statskundskabsstudiet kan åbne op for, og blive inspireret? 
Karrieredagen foregår kl. 15-17 i Medarbejderkantinen på Institut for Statskundskab ved AU. 
Der vil være fem repræsentanter fra fem forskellige internationale karrierespor: FN, Udenrigsministeriet, en international NGO, Forsvarsakademiet og en privat virksomhed.
De vil kort at præsentere deres job og deres vej dertil. Efterfølgende vil der være mulighed for at indgå i en table-talk mellem repræsentanter og studerende, hvor du kan stille de spørgsmål, du eventuelt måtte brænde inde med.
Der er kun plads til 60 personer, så skynd dig af tilmelde dig via DJØFs hjemmeside HER.
The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)