Praktikoplevelser: Janni i Socialdemokraternes internationale afdeling

Janni(venstre) til torsdagsbar med andre praktikanter

Om en uge er det Arbejdernes Internationale Kampdag – og i den anledning skal vi hører om praktikoplevelser af Janni Marker, der netop er i praktik i den Internationale Afdeling hos Socialdemokraterne.

Hendes praktik er i København og startede i februar til slutter i juni til sommer:

Beskriv dit praktiksted, hvad laver man der?
Jeg er praktikant i Socialdemokraternes Internationale Afdeling på partikontoret i København. Den Internationale Afdeling varetager partiets globale samarbejde og demokratiudviklingsprojekter i tre projektlande: Egypten, Ghana og Swaziland.

Hvad synes du er mest spændende ved dit praktiksted?
Det er meget alsidigt, der er mange forskellige arbejdsopgaver både indenfor parti-, organisations- og demokratiudvikling. Det at vi arbejder i forskellige lande, giver en bred forståelse af hvordan demokrati varierer i forskellige kontekster.

Det er virkelig spændende at se at det arbejde man laver giver helt klare resultater og bidrager til udviklingen i samfund, hvor der virkelig er behov for forandring fx i forhold til repræsentation og kvinders rettigheder.

Hvad er dine opgaver?
Jeg har mange forskellige opgaver. Mine hovedopgaver er i forbindelse med vores internationale partiprojekter, hvor jeg er med til at implementerer og monitorer vores projektaktiviteter, dvs. den daglige opfølgning på udviklingen i landene og i vores samarbejdspartier, aktiviteter og mediedækning.

I forbindelse med vores partiprojekter er der også et stort arbejde i at informere relevante medier, hvor jeg blandt andet har skrevet en artikel til Ulandsnyt om situationen i Swaziland. På nuværende tidspunkt har jeg været med til udarbejdelsen af en ny ansøgning omkring vores parti-til-parti samarbejde i Egypten, da det har været på pause i en periode grundet den ustabile politiske situation. 

Vi er også i gang med at lave en organisationshåndbog i samarbejde med vores partnere i Swaziland og frivillige fra partiet. Der er også en del praktisk og logistisk arbejde i forbindelse med projektbesøg i landene – hvilket sker ofte – blandt andet i forhold til planlægning af aktiviteter og ansøgning om visum osv.

Derudover har vi forskellige samarbejder både i Norden, Europa og Internationalt hvor vi er engageret, derfor er der også opfølgning på aktiviteterne i disse. Hertil er der også forskellige opfølgningsopgaver i forhold til andre socialdemokratiske partier i verden, fx valget i Estland.

Hvad synes du er det bedste ved din praktik?
Det er virkelig godt at få koblet ens teoretiske viden med en praktisk tilgang. Det giver en meget bedre forståelse af hvordan demokrati udvikles i forskellige lande, partipolitisk arbejde og projekthåndtering.

Vil du anbefale praktikstedet til andre studerende, hvorfor?
Ja helt sikkert, det er virkelig med til at give en meget bedre forståelse af hvordan ”den virkelige verden” er. Det er meget fagligt relevant, da der er mange af mine arbejdsopgaver der kan kobles på den viden jeg har fra studiet – plus at det er et virkelig godt afbræk fra bøgerne.

Derudover er det et virkelig stærkt netværk man kan opbygge, både med medpraktikanter og studenter, og også andre relevante personer både af de frivillige og på Christiansborg.

Praktikstedet søger ny praktikant nu!
Skal du være den næste praktikant i Jannis stilling, så skal du søge nu. Har du spørgsmål eller en ansøgning klar, så send den til Janni på janni@partikontoret.dk. Fristen er allerede d. 1. maj 2015!

Læs mere praktikstillingen her.

Vil du gerne have arbejde et lignede sted efter studiet? 
Ja det vil jeg ikke udelukke.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)