Statskundskaberen der hader politik

Klumme af Anne-Sofie Fugmann

Det er et tabu på statskundskab ikke at være politisk aktiv, hvad enten det handler om at være medlem af et parti og dets ungdomsorganisation og/eller være aktiv i den igangværende valgkamp.

Jeg går selv på 2. semester og startede med forhåbningen om ikke at blive set anderledes på, da jeg ikke er politisk aktiv.

En del fra min årgang er særdeles politisk aktive, andre er ikke. Men jeg vil tage mig friheden at påpege det tabu, der kan være på statskundskabstudiet, om ikke at være politisk aktiv. Vi har forskellige baggrunde, forskellige aldre, forskellige politiske holdninger og forskellige grunde til at have valgt studiet.

For nogle er det lidt af en tilfældighed, måske en anden prioritet af studie, imens det hos andre er deres drømmestudie. Måske er studiet for nogle endda et springbræt til en senere karriere på vores alle sammens Christiansborg.

Jeg stiller mig selv for skud, når jeg nu siger, at jeg ikke er decideret politisk aktiv. Hvilket måske, måske ikke vil falde andre for brystet eller få nogle til at ryste på hovedet og undre sig over, hvorfor jeg er på studiet.  Mit valg om ikke at være politisk aktiv, er fordi jeg personligt ikke har meget tilovers for politikerne på Christiansborg.

Jeg har tit og ofte oplevet, at lokalpolitikere brænder mere for at gøre en egentlig forskel i lokalsamfundet og diskuterer politikken på mere ærlig vis. Altså, der ses ofte at være mindre spin, færre bortforklaringer og færre gentagelser af de samme sætninger igen og igen hos lokalpolitikere end hos politikerne, der hersker på Christiansborg.

Det er mit valg, og jeg står ved det. Desværre har jeg oplevet løftede øjenbryn, når der bliver talt om, hvor politisk aktiv man er. Statskundskab er ikke kun et studie, der former ’mini-politikere’, men også et studie, der giver den enkelte værktøjer til at se de store sammenhænge og kunne være kritisk i forhold til den politik, der bliver ført og den verden vi lever i.

 Jeg har netop valgt studiet, fordi jeg gerne vil være en kritisk borger, og fordi jeg er oprigtig nysgerrig omkring hvordan vores verden hænger sammen.

Måske skal min holdning til politik og politikerne på Christiansborg ses i lyset af min familiebaggrund. I min familie er politik og hele det politiske system et skældsord. Til familiesammenkomster samles alle om spisebordet og diskuterer vildt og heftigt om, hvordan dansk politik udspiller sig i dag.

Alle har en mening, der bliver hørt på tværs af bordet – og videre til naboen. Men stadig er holdningen den, at politik er et uærligt og beskidt spil, der tit ikke har hold i virkeligheden. På trods af den generelle holdning om politik som noget negativt, elsker vi i min familie at diskutere det.

Forestil jer en italiensk, varmblodet familie, der med høje stemmer og med voldsomme gestikuleringer giver udtryk for deres holdninger om politik, som var det deres liv der stod på spil.
Men det er også svært i dag at adskille politik i dets rene form med det beskidte spil, der foregår, især under valgkampe. Når jeg taler om politik som beskidt spil, mener jeg det spin, der foregår, hvordan politik er blevet professionaliseret og den måde, der gøres brug af negative kampagner og mudderkast. Det er jeg træt af.

Måske med dette i tankerne, er det forståeligt, hvorfor jeg ikke har valgt at være politisk aktiv. Måske ikke. Min baggrundshistorie er i hvert fald fortalt nu.

En sidste pointe, jeg lige vil fortælle her er, at selvom man ikke er decideret politisk aktiv, betyder det ikke, at man ikke er politisk interesseret. Det er ikke ens betydende med at jeg er ”ikke-politisk”, men jeg gider ikke bruge min tid og energi på partipolitik og det politiske spil, der foregår mellem partierne.

Jeg støtter andre organisationer i stedet for at engagere mig i partipolitik, fx var jeg med i Amnesty International-udvalget på mit gymnasium.

Jeg har til gengæld stor respekt for dem, der engagerer sig i politik og brænder for det de laver, og jeg omfavner den forskellighed, der er på statskundskab.

Jeg skriver blot dette i håb om, at der er plads til endnu mere forskellighed, og at endnu et tabu bliver konfronteret. For det ville være fint med respekt for, at man ikke gider det politiske spil.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)