Debatindlæg: Storke, babyer og 12-talspiger

Det efterhånden populære begreb 12-talspiger er et metodisk set dødfødt barn, som er lykkedes med at rive en hel befolkning med sig grundet sin sensationelle karakter. 

Dette er sket helt uagtet det faktum, at belægget for, at der rent faktisk skulle findes en tendens til, at netop kvinder frem for mænd med høje karakterer ’knækker’ mentalt senere i livet, falder fra hinanden, når journalisternes statistiske metode gås efter i sømmene.

Debatindlæg skrevet af Tanja Hansen, statskundskabsstuderende på 6. semester.

I områder, hvor der er mange storke, bliver der typisk også født mange babyer. Det kunne få en til at tænke, der var en sammenhæng mellem storke og babyer, men ikke mange ville højlydt vedkende sig at tro på dette. I stedet virker det sandsynligt, at sammenhængen er drevet af en tredjevariabel: urbanisering. Der er færre storke i byerne, såvel som der bliver født færre babyer.
  
Færre virker til at have opdaget den spuriøse karakter af sammenhængen mellem det kvindelige køn, flittige gymnasieelever, som får mange 12-taller, og psykologhjælpssøgende universitetsstuderende. 
Da sagen i sin tid kom frem, var det med baggrund i tal, som viste, af flere kvindelige end mandlige studerende søgte psykologhjælp og en psykologs fornemmelse om, at det for kvinder især var karakterpres, der gjorde dem mentalt utilpasse, hvilket passede med at også flere piger end drenge samler mange 12-taller ind i løbet af gymnasietiden.

Dette ledte ud i en helbredelsesparanoia, nu toppet med DR’s udgivelse af artiklen ”Seks råd til forældre med 12-tals piger”, en artikel som udelukkende fokuserer på hjælp til døtre, selvom den erklærede årsag til dårligdommen er karakterræset, som vel teknisk set lige såvel kunne ramme din søn som din datter.

Kan det så ud fra en psykologs mavefornemmelse konstateres, at flere piger end drenge med mange 12-taller i rygsækken ’knækker’ (for at bruge DR nyhedernes ord), eller kunne noget helt tredje måske tænkes at drive sammenhængen?

F.eks. sådan noget som at Politiken, allerede i 2013, i en artikel påpegede, at der er en generel tendens til, at kvinder går mere til psykolog, karakterer helt uanfægtet. Selv hvis der ikke er tale om tredjevariable, som driver effekten, burde det stadig tjekkes, hvorvidt der reelt er tale om en interaktionseffekt mellem køn og karakterer ift. lavt selvværd.

Ja, det kan meget vel være, at overdrevent karakterræs kan give selvværdsproblemer, men før det er bevist, at det gælder i højere grad for kvinder end mænd, og der ikke blot observeres at mængden af piger med mange 12-taller er høj, og mængden af kvindelige universitetsstuderende, der søger psykologhjælp, ligeledes er høj, bør begrebet 12-talspiger ties ihjel.

Hvorfor så al den snak om metode – kan det ikke være lige meget?

Svaret er nej. En historie bygget på gætterier og fornemmede sammenhænge, som denne, har konsekvenser rækkende langt længere, end forfatterne nok har været klar over.

For det første er det en hån mod kvinder, der tidligere i livet har kunnet føle sig stolte af flotte resultater i form af fine karakterer, som nu ser sig portrætterede som svage eller i bedste fald heldige, at de ikke var en af de mange kvinder, som ifølge historien ’knækker’.

For det andet, og langt værre, er den grad af selvopfyldende profeti, en historie som denne kan risikere at få for unge kvinder, der i disse år befinder sig på uddannelsesinstitutionerne. Når de håndfodres historier om det svage køn, som i højere grad ’knækker’ under presset på universiteterne efter en hidtidig uddannelseshistorie med flotte karakterer, risikerer det at ende med at begrænse hele deres udsyn på livet.

Den unge pige, der drømte om at blive læge, og knoklede for at få karaktererne dertil, risikerer at vælge en mere overkommelig, om end også vigtig, sygeplejerskeuddannelse, fordi hun er bange for at blive en del af en opfunden statistik med lavt selvværd, fordi hun allerede har karakteristikaene, som siges at passe herpå. Der opbygges en form for irrationel frygt for at fejle.

Denne endda med basis i manglen på fejl i form af dårlige karakterer indtil da, og det er hverken individet eller samfundet tjent med.

Debatindlæg er alene udtryk for forfatterens egen holdning.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)