Skaberstaten får lønnet chefredaktør

Det er et kæmpe skulderklap til Skaberstaten, at Institut for Statskundskab ved SDU har bevilliget, at lønne en ny chefredaktør efter sommerferien.

Klumme af Peter Lykkegaard Hansen, chefredaktør

Det var nærmest umuligt at få armene ned efter, at jeg fik nyheden om at vores institut vil lønne chefredaktøren på Skaberstaten. 
Man kan ikke få et større skulderklap, når ens institut bakker så massivt op omkring ens projekt, som startede for kun ét år siden. Dengang startede Skaberstaten som en debatblog, hvor idéen var at give studerende på Statskundskab en platform for faglig debat, men det vidste sig hurtigt, at der var behov for mere end det.
Skaberstaten har udviklet sig til et medie, der ønsker at bringe alle typer historier, der er relevant for studerende på Statskundskab og Samfundsfag. Lige fra aktiviteter i studiemiljøet, debat om Fremdriftsreform eller kritik af undervisere, som lektor Søren Hviid Pedersen.
Skaberstaten vil ikke kun informere, men også bidrage til debat, f.eks. om vores faglighed eller undervisningsmetoder. Fordi kun gennem debat og diskussion sikre vi, at vores studie, og miljøet omkring det, udvikler sig til det bedre.
I det meste af det første år har det været mig alene, der har stået for indholdet til Skaberstaten, dog med fantastisk hjælp fra flere andre, der har bidraget til spændende læsning – således at der er over 200 indlæg på siden.

Men det var langt fra optimalt eller holdbart, at jeg stod alene om projektet, derfor er jeg lykkelig for at det lykkes at finde 5 ildsjæle på studiet, der gerne vil blive en del af Skaberstaten. Således fik vi i maj en rigtig redaktion til at drive og udvikle Skaberstaten.

I maj-måned nåede vi også en anden milepæl, da Skaberstaten slog rekord ved at blive vist over 2.700 gange og blive besøgt af mere end 1.500 personer på bare én måned. 
Hvilket må siges at være enormt mange, når Skaberstatens målgruppe er studerende på Statskundskab og Samfundsfag, der “kun” tæller 562 studerende. Men vi mener også på redaktionen, at vores indhold, af både faglig, politisk og socialt karakter, kan henvende sig til en langt større kreds af f.eks. både tidligere og kommende studerende.
Skaberstaten er et hjertebarn for mig, som jeg har brugt meget tid på at bygge op det seneste år. Men nu er det også snart på tide, at nye kræfter tager styringen. Jeg er utrolig stolt af den nye redaktion, der på allerede kort tid har leveret fantastisk indhold, og med instituttets hjælp kan vi nu også finde en ny chefredaktør, der kan køre udviklingen videre. 
Ansøgningsfristen for den nye chefredaktør er d. 16. august:

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)