Valg: Fremdriftsreformen og karakterkrav deler vandene

Fem fynske politikere fra Ø, SF, R, DF og LA, som stiller op til Folketinget for første gang, fortæller her Skaberstaten om deres holdninger til fremdriftsreformen og karakterkrav.

Af Jens Jakob Kjær Hansen, journaliststuderende på SDU og freelance journalist på KJavis.dk (Kjerteminde Avis) 

Hvad synes du om Fremdriftsreformen?

Torsten Ringgaard, Ø: Jeg er imod fremdriftsreformen. Jeg synes i stedet, man skulle kalde den studiefremdriftsændringen, da ordet reform betyder ændring til det bedre; og det kan man ikke sige fremdriftsreformen er.

Jeg synes, det er vigtigt, at man fokuserer på at uddanne kloge og dygtige mennesker i stedet for at lave en pølsefabrik. Og jeg tror, at de unge bedst selv ved, hvordan de får den bedste uddannelse. Der skal også gøres mere for at der er flere, der kan komme ind på kvote to, og at flere kan få uddannelser, der kræver høje snit.

Jeg ville personligt helst behandles af en psykolog, der har et karaktergennemsnit på fire, men som har været ude i virkeligheden og ikke bare har siddet begravet i bøger.

Carl Valentin, SF: Jeg er imod fremdriftsreformen og ønsker en hurtigere evaluering af den. For mig handler det om, at man skal komme godt igennem sin uddannelse frem for at komme hurtigt igennem den.

Mit fokus i uddannelsespolitikken ligger dog særligt på erhvervsuddannelserne, hvor der nu er 11.000, der står og mangler en praktikplads. Det er et problem, der står meget højt på min dagsorden at løse.

Betina Signe Stick, DF: Jeg vil se på fremdriftsreformen. En ting er, om den virker i teorien, noget andet er, hvordan den virker i praksis.

For mig er det vigtigt, at vi først og fremmest gør tingene ordentligt. Det er vigtigt at forstå, at fremdriftsreformen sætter nogle studieadministrative krav til de studerende, som kan gøre det svært at få normalforløb til at hænge sammen, hvis man har måttet udskyde et eller flere fag, grundet fx sygdom. Desuden findes der mange dygtige og kompetente studerende, som af flere årsager måske har svært ved at nå normen på 30 ECTS pr. semester.

Studiefremdriftsreformen er desværre en naturligt afledt konsekvens af taxametersystemet. Dermed fokuseres der for meget på hurtig gennemførelse og økonomi.

Karen Lasthein Andersen, LA: Vi stemte for fremdriftsreformen, men ser den gerne rullet tilbage.
For problemet er, at man er ved at skabe et bureaukratisk helvede. Vi vil fjerne loftet over hvor meget man må tjene ved siden af SU’en og gøre de første 7000 skattefri.

Jeg synes, det er vigtigt, af de studerende også har erhvervserfaring, før de kommer ud og skal søge arbejde. For virksomhederne er også meget interesserede i at få unge ind, som har erfaring fra den virkelige, praktiske arbejdsverden og som ikke kun har læst bøger.

Abir Al-kalemij, R: Jeg er kritisk over for fremdriftsreformen, men synes vi skal vente på den evaluering, der kommer, før vi beslutter os for at handle.

Jeg synes, at bør være plads til forsinkelse i ens uddannelsesforløb, og man skal ikke presse folk til at skrive deres speciale til tiden. Men samtidig er det forhindre, at forsinkelse på studiet ikke fører til, at de studerende bliver demotiverede.

Det handler ikke om at presse, men målrette de studerende. Og målrettethed og motivation kommer først og fremmest af lysten, som er de studerendes drivkraft.

Hvad mener du om karakterkrav?
I forbindelse en kommende gymnasiereform er partier uenige om, der skal stilles øget karakterkrav for at komme ind på gymnasiet. I dag er der ingen karakterkrav.

Torsten Ringgaard, Ø: Jeg vil fjerne karakterkravene. For det demotiverer de studerende, at man hele tiden forsøger at måle og veje dem op imod hinanden. Karakterkravene er med til at skabe et A og et B hold af studerende, og jeg synes i stedet man burde lave en egnethedsvurdering, i stedet for kun at fokusere på høje karakterer. Jeg tror simpelthen ikke, at ordblinde hjælpes ved at man trækker karakterkrav ned over hovedet på dem. Man risikerer at skabe negativ social arv med sådan et system.

Carl Valentin, SF:  Jeg synes de karakterkrav, højrefløjen vil indføre, er ærgerlige. For med et karakterkrav på syv for at komme på gymnasiet, vil 42% blive forhindret i at tage en gymnasieuddannelse.

Desuden vil studerende også være forhindret i at tage erhvervsuddannelser. Jeg synes, at kravet skal være på to. Det er til at leve med, og det er det, et folketingsflertal ville pege på nu, men jeg så helst, at man ikke havde karakterkrav. Jeg vil også fokusere på bedre vejledning i folkeskolen.

Betina Signe Stick, DF: Vi har foreslået, at man fastsætter et krav om et snit på seks fra folkeskolen for at kunne tage en gymnasieuddannelse. Det er for at få de helt unge til at overveje, om de skal i gymnasiet eller om de skal tage en anden ungdomsuddannelse.

Gymnasiet er i dag mainstream, og der mener jeg, at vi skal sikre, at de som søger gymnasievejen også er bogligt/akademisk målrettede. Ydermere er karakterkravet tænkt som en rådgivning til de unge, som skal få dem til at overveje, om de skal gå den akademiske/boglige vej, eller om deres potentialer peger i retning af andre uddannelser. Der er brug for alle, men ikke alle skal følge den akademiske/boglige vej.

Karen Lasthein Andersen, LA: De politiske målsætninger om, hvor mange der skal gennemføre en ungdomsuddannelse har skadet uddannelsessystemet. For det handler om kvalitet frem for kvantitet. Der skal være uddannelser der passer til alle i stedet for en uddannelse skal passe alle.

Vi går derfor ind for karakterkrav på syv eller bestået optagelsesprøve til gymnasiet, så det faglige niveau kan styrkes, og overgangen til de videregående uddannelser bliver nemmere. Dertil fjerne kravet om 02 til grunduddannelsen på erhvervsskolerne og i stedet indføre specifikke krav til hovedforløbene på de enkelte uddannelser.

Abir Al-kalemij, R: Jeg vil slække karakterkravene, så man skal have karakteren to for at komme på gymnasiet. Men vi skal have krav, for karakterer er med til at målrette og de studerende, og få dem til at nå resultater. Med det sagt synes jeg ikke, at karakterer er det vigtigste. Og man må huske, at gode karakterer i gymnasiet ikke er nogen garanti for, at man får gode karakterer på de videregående uddannelser.

Man har flere gange set, at elever, der får to i gymnasiet får ti på universitetet og også den anden vej rundt. Man skal også huske, at der er andre ting, der er vigtige. Nogle tolvtalspiger får et chok, når de kommer ud i den virkelige verden, fordi de har fokuseret for ensidigt på at læse bøger.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)