Guide: Få styr på boligjagten i Odense

Er gået på jagt efter en bolig i Odense, så får du her en række gode tips og råd til, hvordan du får én god bolig i byen.

Søg via Studiebolig Odense
Du kan både søge bolig hos private udlejere og boligorganisationer. Man man interesseret i en studiebolig, så skal man kun søge ét sted, nemlig på Studiebolig Odense, der er en fælles boligside for seks af Odenses største boligorganisationer med cirka 3.500 attraktive ungdoms- og kollegieboliger:
www.studiebolig-odense.dk/

Man bør overveje ikke at være kræsen, fordi de mest attraktive boliger i centrum er svære at få fat i – i første omgang. Men kommer man ind i en studiebolig, så har boligorganisationer interne flytteliste, hvilke betyder at man kan springe køen over for de attraktive boliger.

Boliggaranti inden studiestart
Odense giver nye studerende en helt unik garanti sammenlignet med de andre storbyer i Danmark. Du er nemlig sikre på at få tag over hovedet senest 1 uge før studiestart. Læs meget mere om garantien og hvordan du bruger den HER.

Husk boligstøtten
Har du eget køkken, så har du som studerende også mulighed for at få boligstøtte, så du slipper lidt billigere i husleje. Læs mere her.

7 gode råd til boligjagten

Langt de fleste udlejere er gode, især de almene boligorganisationer har styr på reglerne, men der findes også bl.a. små private udlejere, der vil snyde dig – så hvis du går på boligjagt på det private boligmarked, så skal du være på vagt.

Her er 7 gode råd til dig – som glæder din boligjagt hos både private og almene udlejere:

1) Få gratis råd og vejledning
Vigtigste råd er at benytte dig af UNG RET, som tilbyder gratis juridisk rådgivning til studerende. At være lejer er yderst kompliceret og man kan blive snydt på mange måder.

UNG RET kan du både kontakte via telefon, mail og deres facebook-side.

De har også lavet en flyer, hvor du kan få flere råd (SE HER) og på deres hjemmesiden kan du læse de typiske spørgsmålstillinger hos studerende.

2) Se lejligheden først
Ubesete lejligheder skal du ikke uden videre underskrive lejekontrakter på, og slet ikke betale depositum for. Der er tilfælde, hvor boligen slet ikke findes, eller er udlejet i forvejen.

Depositum kan være svært at få tilbage fra udlejer, hvis du ikke har en kvittering på betalingen.
Betal aldrig kontant eller under bordet; du har ingen juridisk mulighed for at få pengene retur.Det kan være en god idé at bruge bankoverførsler, så du kan bevise overførslen.

3) Pas på med delelejligheder
Hvis du flytter ind i en lejlighed, hvor det kun er din ven og ikke dig, der står på lejekontrakten, så har du usikre lejeforhold. Hvis et skænderi ender med, at din ven smider dig ud, har du kun en måneds varsel til at flytte.

Hvis både du og din ven skriver under på lejekontrakten, kan du få problemer, når du flytter. For hvis udlejeren ikke vil slette dig fra lejekontrakten, så hæfter du for eventuelle skader, der bliver påført lejligheden indtil din ven også flytter.

4) Fupmagere og falske annoncer
Vær kritisk, især hvis du falder over et rigtig godt tilbud. Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt – så er det for godt til at være sandt.

Der findes falske boligannoncer, hvor bagmænd får dig til at betale penge for et værelse eller en lejlighed, der aldrig bliver din, eller som måske slet ikke findes. Du skal aldrig betale noget, før end du har set lejligheden.

Hvis du er usikker på om udlejeren overhovedet har ret til at udleje boligen ud til dig, så ring på ved nabolejeren for at høre om de kender udlejeren, se billedlegitimation og gå ind på www.ois.dk, og tjek hvem der ejer ejendommen eller lejligheden. .

5) Læs din lejekontrakt grundigt
Kontrakten skal kigges grundigt igennem. Der kan være særlige krav, ekstra gebyrer, husleje (-regulering), eller pligter som du skal forholde dig til før du skriver under.

Huslejen kan være for høj, hvilket er lovreguleret. Hvis din husleje er for høj, så kan du føre sag i huslejenævnet og få din husleje sat ned. Din lejekontrakt kan også være tidsbegrænset, men det er faktisk kun lovligt, hvis udlejeren har en gyldig grund, f.eks. at han er udstationeres i udlandet.

Så tag fat i UNG RET før du skriver under, hvis du er i tvivl om noget.

6) Find fejl og mangler inden 14 dage
Når du er flyttet ind i din lejlighed, skal du inden 14 dage sende en liste anbefalet til udlejeren med fejl og mangler i lejligheden, så udlejeren ikke kræver, at det er ting, du skal betale for, når du flytter ud igen.

Tag gode billeder som dokumentation (men det erstatter ikke, at du skal sende en liste til ejer). Fejl og mangler kan være alt fra en plet på gulvet til en dør, der mangler.

7) Betal din leje og betal den til tiden
Der er ingen kære mor, hvis du ikke betaler din leje til tiden. Selv om du er utilfreds med boligen og den ikke er som du forventede eller du har en konflikt med din udlejer, skal du altid betale leje og varme. Ellers er der en overhængende fare for at blive sat på gaden med meget kort frist.

LÆS OGSÅ:

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)