Effektstyring af undervisning

Høj faglighed handler ikke om hverken timer eller pensum. Det handler om underviseres evne til at løfte de studerendes faglighed. Det kræver fokus på læring og frihed til underviseren.
Debatindlæg af Peter Lykkegaard Hansen

Når vi studerende diskutere det faglige niveau af vores undervisning, så benytter man sig af faktiske ligegyldige indikatorer, f.eks. at det faglige niveau er lavt pga. for få undervisningstimermanglende kontakt og feedback fra underviseren. Eller at det faglige niveau er højt pga. et stort pensum. 
Selvfølgelig har undervisningstimer, feedback og pensum betydning for ens læring, men det er kun elementer, der intet siger direkte om hvordan det faglige udbytte af undervisningen er, altså hvad lærer de studerende? 
Når man styrer undervisningen ud fra disse delelementer, så får man en detajlestyre, der er skadelig for læringen på universitetet.
For selvom man beslutter, at give studerende flere undervisningstimer, hvem tør så også sige at de studerende møder op og deltager aktivt?
Bare fordi man indfører obligatorisk feedback, hvem tør så sige, at  studerende vil bruge det fornuftigt og få øget fagligt udbytte af den feedback?
Og hvem tør i rammende alvor også mene, at størrelsen på pensum har sammenhæng med den studerendes faglige læring?
Lige nu er jeg i gang med at skrive speciale om styringen i den offentlige sektor, som jo er et kerneområde for statskundskaben. Detajlestyring er kendetegnet ved at man har ensidigt fokus på produktion (output); hvor mange timers undervisning får den studerende af en underviser.
Men output siger intet om formålet med produktionen; læringen -altså effekten (outcome) af undervisningen. Hvis man vil måle læringen, så har man brug for effektstyring.
Så her kommer mit bud på, hvordan vi kan indfører effektstyring af undervisningen på Statskundskab. Så den faglige debat kommer til at handle om læring i stedet for alle mulige andre ligegyldige ting.
Kend studerendes niveau fra start
Hvis man skal måle effekten af undervisningen kunne man tænke, at man bare kunne kigge på studerendes karakterer efter eksamen. Men det siger jo sådan set ikke noget om, hvor meget den studerende har lært af undervisningen – men kun hvordan den studerende har klaret eksamen. 
Derfor kræver effektstyring, at man har noget at sammenligne med, altså et klassisk “før-og-efter”-billede. Jeg tænker derfor, at man i alle fag bør lave en startprøve, hvor man allerede ved undervisningens start finder ud af, hvor det faglige niveau er angående det kommende fag.
Det siger sig selv, at udfaldet af sådan en startprøve på et nyt fag bør være at alle dumper, men det er også helt i orden fordi det er formålet med al undervisning at løfte det faglige niveau hos de studerende. Desuden vil en startprøve også vise, hvor de studerende har deres styrker og svagheder, så undervisningen kan gøres mest effekt ved at fokusere på de områder, hvor de studerende har problemer.
Ved at have sådan en startprøve og en slut-eksamen på et fag, så gør man det muligt at se studerendes læring. Underviseren kan se hvor meget hendes undervisning flytter de studerende. 
Det bliver også synligt for studerende og ledelse om hvilke undervisere der lykkes mest med at flytte de studerende og derfor skal hjælpe andre undervisere, der ikke har samme succes.
Sæt underviseren fri
Det er vigtigt at give den enkelte underviser frihed til at stå for sin egen undervisning. Målet er nemlig ikke at styre præcis hvor mange timer eller feedback den studerende får. Men hvor meget læring de opnår.
Derfor skal det være fuldkommen op til underviseren, hvordan hendes fag bliver udført. 
Så hvis underviseren mener, at der ikke er behov for klassiske forelæsninger, men i stedet at de studerende skal se videoer på nettet eller lave øvelser i grupper, så er det helt i orden.
Underviseren skal således også (groft sagt) være ligeglade med studerendes evalueringer af faget, fordi studerende kan have forskellige subjektive vurderinger af “god” undervisning.

Undervisningen må ikke være planlagt ud fra traditioner eller studerendes ønsker, men alene om effekten af undervisningen: Hvordan løfter man bedst de studerende fagligt.

Effektstyring af undervisningen betyder, at universitetet skal se på undervisning på én helt ny måde, hvor mange forskellige pædagogiske værktøjer skal i spil. Man kan f.eks. tænke sig, at underviseren tilbyder forskellige forløb til studerende på samme fag. Nogle studerende har brug for forelæsninger, mens andre har brug for feedback og studiegrupper. 
Effektstyring kræver at underviseren har stor forståelse for, hvordan hun opnår den ønskede effekt, hvilket kræver at de lærer en masse om læring og undervisning. Men når underviseren har bevist sit værd. 
Underviseren skal opleve tillid og frihed til at gennemfører sin undervisning på sin måde. Så studerende, studienævn og ledelse ikke blander sig og igen benytter sig af detajlestyring igen.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard Hansen

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)