Skabestaten får ny frontmand

Mark Venborg Eriksen er navnet på Skaberstatens nye chefredaktør. En redaktør der vil skærpe den journalistiske og kritiske profil på nyhedssiden.

 Mark Venborg Eriksen har overtaget posten som chefredaktør for Skaberstaten efter Peter Lykkegaard Hansen, som startede mediet i maj 2014. Mediet leverer nyheder og information for studerende og ansatte ved Institut for Statskundskab.

Mark Venborg Eriksen er 3. semsters studerende på statskundskab og er desuden aktiv i Odense Studenterradio.

“Jeg er sikker på, at jeg kan bruge de journalistiske evner, jeg har vundet gennem studenterradioen i min nye stilling” siger Mark Venborg Eriksen til Skaberstaten.

Stillingen blev før sommerferien oprettet i et samarbejde mellem SIO og studieledelsen.

“Jeg forventer at kunne trække Skaberstaten i en journalistisk-orienteret retningen, hvortil ansatte og studerendes debatter og meninger skal stimuleres. Skaberstaten skal være et forum for information mellem instituttet og de studerende. Det skal ligeledes skildre den politologiske praksis, som høre sig til undervisningens teori. Konkret vil vi for eksempel interviewe flere forskere og undervisere, så ny forskning er tilgængeligt for de studerende.”


Skaberstaten vil i de kommende uger gennemgå en forandring på både design og opsætning, som skal have til formål at kunne tiltrække nye så vel som gamle studerende ved Institut for Statskundskab, der endnu ikke kender til informations- og debatmediet Skaberstaten. 
“For at kunne nå i mål med den skærpede debat, opfordrer jeg til, at de studerende skriver deres meninger og holdninger om studieliv og politik ned og sender dem til os, eller tager fat i en af vores skribenter. Vi vil meget gerne høre, hvad de studerende og ansatte mener om forhold, der er interessante for andre på instituttet.”


Læs mere om Skaberstatens redaktion her

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)