Bør vi frygte et cyberangreb?


Mandag den 21. september 2015 samlede studerende fra det samfundsvidenskabelige institut sig i Agoraen, for at deltage i det yderst interessante arrangement angående cyberwar, leveret af foreningen Intrpol. Her blev emnet, omhandlende krig i cyberspace, fremlagt af tre forskere på området, instituttets lektor Jens Ringsmose og Jens-Christian Thomsen og Asif Amin fra Forsvarsministeriet.

Her blev de samfundsvidenskabelige studerende beriget med ny viden omkring  en noget anderledes og mere skjult måde at føre krig på.  Lektor Jens Ringsmose snakkede her om hvordan,  at der kan være to forskellige intentioner bag et cyberangreb, enten kriminalitet eller et politisk motiveret angreb. Her blev der snakket om angrebet på Stuxnet som ifølge Ringsmose, er det eneste rigtige cyberangreb, som har fundet sted gennem årene. Derfor nævnte han også, at vi på nuværende tidspunkt ikke bør frygte, at de cyberangreb som finder sted vil føre til fysisk ødelæggelse. Det betyder at de cyberangreb som oftest finder sted, er dem som omhandler industrispionage og identitetstyveri. 
I forlængelse af dette nævnte Jens-Christian Thomsen, fra Forsvarsministeriet, digitaliseringens udfordringer, og hvordan det at det meste i dag bliver digitaliseret, gør det nødvendigt for befolkningen at være opmærksomme på de cyberangreb, som potentielt kan finde sted. I forhold til dette nævnte Jens Ringsmose de fremtidige muligheder for at kunne opvarme sin pool eller ovn via internettet, og hvordan at det er vigtigt at være opmærksom på, at det er muligt for folk at hacke sig ind i systemer som disse og udføre noget som hurtigt kan ende galt. De studerende, som var til stede ved arrangementet fandt altså hurtigt ud af, at når vi i dag taler om cyberangreb, så er det ikke angreb som nødvendigvis fører til krig og ødelæggelse. Dette bekræftede Asif Amin fra Forsvarsministeriet også, da han nævnte, at vi for tiden er et sted hvor at cyberangreb er langt fra krig.
De fremmødte til Intrpols arrangement fik også mulighed for at stille spørgsmål til de tre forskere, og de ville især gerne vide om cyberangreb reelt var noget man bør frygte, og dertil blev det sat på plads af dem alle tre, at der ikke er grund til bekymring i forhold til de her cyberangreb, da sikkerheden er på plads.


The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)