Den unødvendige drukkultur

stoppers-815457_960_720Vores rusture er næsten alkoholfrie. Færre og færre studerende – herunder især kandidatstuderende – dukker op til studiefesterne, og benyttelsen af universitets Fredagsbar er heller ikke særlig højt. Betyder det, at druk-kulturen på Statskundskab er truet? Og i givet fald, er det, så noget vores studerende mener er en positiv eller negativ udvikling?

Mens djoefbladet.dk i november kunne fortælle om Kasper Selmar Pedersen, som netop havde udgivet bogen “Tanker fra en rus” for at sætte fokus på en alt for omfattende druk-kultur, som han mener præger de danske universitetsaktiviteter, har vi her på Institut for Statskundskab fået en lidt anden forklaring fra to på mange måder forskellige studerende fra 3. semester.

Kasper Selmar Pedersen udtalte i sit interview med Djoef, at han på den ene side sagtens kan forstå, at folk drikker, men at han på den anden side ikke forstår, at alle aktiviteter er lagt an på, at man drikker. Han har selv gået på tre forskellige institutioner, som altså alle har givet ham denne opfattelse.

Selmar Pedersen sagde også i sit interview, at hans mission med bogen var at tage fuldskabs-kulturen op til debat. Derfor vil det nok glæde Selmar Pedersen, at det præcis er, hvad vi vil forsøge at gøre her på Skaberstaten:

For det kan imidlertid godt virke som om – i hvert fald nogen gange – at vi ikke er lige så meget med på druk-kulturen, som den beskrives på mange andre af landets universiteter eller uddannelser. Det er i hvert fald den opfattelse, som Sissel Benedikte Agergaard og Kenneth Skovly Larsen giver, når de bliver spurgt til, hvad de mener om drukkulturen på studiet.

De to respondenter er vidt forskellige fra hinanden, når det kommer til alkoholindtagelse. Sissel drikker sjældent, og hvis hun gør, er der oftest blot tale om et enkelt glas rødvin, mens Kenneth nyder at drikke alkohol.

Kenneth om den alkoholfrie rustur

“Rusturen fungerer rigtig, rigtig godt i forhold til alkohol, tænker jeg. De første par dage er helt uden alkohol, og man bliver ”tvunget” til at snakke og arbejde sammen med de andre på en god måde, fordi alkoholen ikke er der til at fjerne den pinlige tavshed, der er de første par timer. Ideen med en fest til sidst, hvor det er tilladt at drikke, er jeg fan af, da det kan bryde tavsheden til de andre, som man endnu ikke har snakket med”.

Om der er et såkaldt problem med drukkulturen på studiet, sagde Kenneth følgende:

“Jeg vil ikke sige, vi har dårlig ikke-drukkultur på samfundsfag og statskundskab. Vi har nærmere en kultur, hvor det er frivilligt, om man ønsker at drikke eller ej. Jeg drikker selv, og nogen gange mere end jeg burde, men jeg har samtidig venner på studiet, der ikke drikker. Vi respekterer hinandens valg fuldt ud om lysten til at drikke eller ej. Dette vil jeg på ingen måde beskrive som en dårlig ikke-drukkultur, men derimod en positivt drukkultur, hvor der ikke bliver set ned på en, hvis man drikker eller ikke drikker,” udtaler Kenneth.

Sissel mener ligeledes, det er en positiv udvikling. Hun oplever i høj grad universitet som mere sobert i forhold til gymnasiet. (..) “Her går man ikke lige så meget amok. Man kan sagtens drikke uden at blive helt væk. Det handler i høj grad mere om at hygge drikke og have det som et hyggeligt socialt samlingspunkt, og det kan jeg godt lide”.

“I forhold til druk-kulturen lægger problemet ligger ikke i, at vi ikke drikker nok. Vi har intet problem på studiet, idet der er mange andre muligheder for at samles om et fælles mål eller en ide. Der er bl.a. foreninger og aktiviteter af forskellige slags man kan samle sig i, og det er vi på statskundskab rigtig gode til”.

Hvis man er uenig i disse synspunkter om drukkulturen på studiet, må man meget gerne skrive en kommentar nedenfor. Jo flere perspektiver desto bedre. Og skulle der være nogen, der har interesse i at læse Kasper Selmar Pedersens bog, kan man finde den digitalt på hans hjemmeside: Kasperselmar.dk

The following two tabs change content below.

Mirella Nina Husic

Nyeste indlæg af Mirella Nina Husic (se alle)