Uklar kommunikation om kandidat-”valg”fag

16840395246_9653b7184f_k
Foto: Moyan Brenn

I forlængelse af Studienævnets initiativ til fremtidigt at indføre frivillige fagpakker på kandidatuddannelsen på Statskundskab, ønsker Skaberstaten at lave en side til de studerende, som forhåbentlig kan gøre det mere overskueligt at planlægge og lave en strategi for sin kandidat – gerne allerede i slutningen af ens bachelor.

Siden findes her

I den forbindelse har Skaberstaten fundet to kandidatstuderende, som begge føler, at informationerne om kravene til en kandidatuddannelse på Statskundskab har været utilstrækkelige og dermed gjort det unødvendigt svært at lægge en optimal strategi for netop deres ønsker til deres kandidatuddannelse. Skaberstaten har snakket med de to 7. semesterstuderende om deres problemer med planlægning af kandidatforløbet. Bjarke Nielsen og Daniella Pedersen startede begge på deres bachelor i 2012 og er begge påbegyndt deres kandidat i Statskundskab med sommerfag i august 2015.

I maj 2014, altså på deres 4. semester, modtager årgangen første gang information om kandidatuddannelsen på Statskundskab via en e-mail med en invitation til informationsmøde, der afholdes af Johannes Michelsen og den faglige vejleder. Dagen efter informationsmødet modtager 4. semesterårgangen via e-mail et slideshow lavet af den faglige vejleder i forbindelse med introduktionsmødet. I slidene fremgår nogle formelle krav til sammensætningen af fag fordelt på 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point skal være politologiske fag, 20 ECTS valgfrie fag, 10 ECTS valgfri opgave og således de sidste 30 ECTS til speciale. Derudover angives det, at 20 af de 60 ECTS-point politologiske fag skal tages i form af seminarer – alle krav stemmer overens med den reviderede studieordning gældende fra 1. september 2014. Fra studielederen og den faglige vejleder på det tidspunkt er der altså, i hvert fald via e-mail, gjort opmærksom på kravene til en kandidatuddannelse gældende fra september 2014. Da Bjarke Nielsen deltager i et informationsmøde, der finder sted i forlængelse af en forelæsning, også afholdt af Johannes Michelsen og den faglige vejleder og ved brug af samme slides, får Bjarke dog ikke indtryk af, at kravene er noget, der skal tages særligt højde for:

”Altså de gik slidene igennem, men det var med meget lidt fokus på kravene (dem gik de hurtigt igennem) og med mere fremhævelse af det frie valg. Man fik indtryk af, at det var meget åbent, og at man kunne helt selv vælge, hvilke fag man ville have. Det var sådan indtrykket, og i hvert fald sådan, jeg har forstået det, at andre også har fået det indtryk. Det var helt frit, man kunne nærmest vælge på alle hylder.”

Allerede på 4. semester opstår der altså uklarhed i kommunikationen, som skaber uoverensstemmelse mellem de studerendes indtryk af, hvad de kan forvente af valgfrihed på kandidatuddannelsen på Statskundskab, og hvad der forventes af de studerende i form af formelle krav.

I foråret, d. 23. april 2015, inviteres de studerende til informationsmøde om Fremdriftsreformens betydning for kommende og nuværende kandidatstuderende – et arrangement, der ifølge Skaberstatens research, bidrager med den sidste information til de studerende, inden de skal vælge deres første fag på kandidaten. Af det uploadede slideshow tilhørende dette møde fremgår det, at der kun gøres opmærksom på nogle af de ændringer, der findes i studieordningen gældende fra september 2015, som er de krav, de 5. semesterstuderende skal planlægge deres kandidat ud fra. Det gælder ændringer som, at der i kandidatforløbet skal indgå et metodefag, og at der blandt metodefaget og de politologiske fag svarende til i alt 70 ECTS-point skal tages minimum 30 ECTS-point som seminarer. Dette er begge faktorer, der har betydelig indflydelse på eksempelvis muligheden for at inkorporere et praktikforløb eller et udlandsophold i sin uddannelse.

For Daniella Pedersen bliver det først klart, at der er sket ændringer i kravene til sammensætningen af fag, da hun har afsluttet sit første fag på kandidaten, nemlig et sommerfag i august 2015:

”Jeg fik ikke super meget at vide. Det var meget løst, og der var stor forvirring. Vi fik kort noget at vide af vores faglige vejleder, Mathias, til en universitetsdag på campustorvet. Han nævnte noget med metodefag, men det var ikke specielt meget, for der var selvfølgelig mange, der skulle have information bare generelt til Statskundskab. Jeg ville gerne på udlandsophold i løbet af min kandidat, men i og med jeg skal have tre seminarfag, hvor jeg egentlig kun troede, jeg skulle have to, så ville det blive rigtig presset for mig, for jeg har slet ikke haft nogen [seminarfag red.] det her semester.”

Bjarke bliver også først klar over nogle af de muligheder og begrænsninger, der er ved valg af fag på kandidaten i Statskundskab, da han er startet:

”Jeg vidste ikke, at man kunne spare ECTS-point op. Jeg har taget et sommerfag og så to fag her i efteråret. Hvis jeg havde vidst, at de kunne spares op, havde jeg nok taget et sommerfag og tre fag her i efteråret, så jeg komme spare op til at komme i praktik til foråret”

og videre fortæller han, at han først efter start på kandidaten bliver klar over, at hans første indtryk af at have frit valg, ikke stemmer overens med realiteterne:

”… det, der lidt blev lagt op til, at der var helt frit valg på alle hylder, er der ikke – der er en masse krav. Og nogle af kravene kan være sværere at leve op til, når man også skal i praktik, fordi man så har et semester mindre til at få ekstern censur eller de 60 ECTS-point i politologiske fag eller et metodefag, og så skal man jo også have tre seminaropgaver.”

Heldigvis for Bjarke passer de fag, han har valgt, ind i hans kandidatstrategi om at have plads til at prioritere et praktikforløb, selv om han ikke havde været klar over alle krav. Da han opdager, at der er visse krav på kandidaten, søger han efter mere information:

”Jeg kiggede på opslagstavlen på kandidat på Statskundskab på SDU’s hjemmeside. Der stod sådan det overordnede, men det var ikke alt, der stod der – blandt andet det der med, at man skulle have et metodefag. Det stod ikke der. Det fremgik heller ikke særlig klart, hvordan et praktikforløb talte – om det kan tælle som et politologisk fag, og hvor mange ECTS-point.”

Da Skaberstaten efterfølgende tjekker hjemmesidens informationer, fremgår det – som Bjarke siger – ikke, at der er krav til et metodefag på kandidaten i Statskundskab, i det der kun redegøres for fordelingen af 110 ud af 120 ECTS-point. De øvrige af studieordningens krav til sammensætningen af fag findes dog under fanen Uddannelsens opbygning på hjemmesiden. Samme sted findes et oversigtsskema, som man kan planlægge sin Kandidatuddannelse ud fra, men skemaet er forældet og lavet til den reviderede studieordning gældende fra 2014, hvilket kan skabe forvirring hos de studerende. På forsiden for Kandidat på Statskundskab henvises der til de studerendes eget ansvar for at læse Studieordningen, da det til alle tider er den, der er gældende, hvis der er uoverensstemmelser i informationerne. Men kan man bebrejde de studerende for at forvente, at de informationer, de modtager til møder og kan læse på eksempelvis hjemmesiden om netop uddannelsens opbygning, er gyldige?

Mens Bjarke ved sit ”heldige” valg af fag på kandidaten har fået plads til et praktikophold uden at skulle have fag ved siden af, har Daniella givet op på at komme på udlandsophold og føler sig frustreret over, hvordan hendes kandidat ender ud:

”Jeg blev fanget i, at der var forvirring om, om ens praktikopgave tæller med som seminaropgave, og jeg tror, jeg blev viderestillet 4-5 gange over telefonen, for der var ingen, der kunne fortælle mig det. Jeg kan faktisk ikke huske, hvem jeg har snakket med, fordi jeg har været viderestillet så mange gange. Det er for besværligt, samtidig med at man ikke ved, hvor man skal gå hen. Set i bakspejlet skulle jeg nok have henvendt mig til de faglige vejledere først, men så er det jo også bare frustrerende, at ingen andre henviser mig til dem. Det er frustrerende at have ventet tre år på at gå i gang med noget, man virkelig brænder for og så kan det ikke lade sig gøre.”

For Daniella er problemet, at hun gik ind til kandidaten med den opfattelse, at hun nu kunne rette kandidaten i den vej, hun ønsker at gå, nemlig i retning af organisation og ledelse, men det føler hun ikke, at hun har mulighed for med det udbud af politologiske fag, der findes på Statskundskab. For Bjarke handler det ikke om, at der er krav til politologiske fag, metodefag, ekstern censur eller andet, for ham er det vigtigste, at de bliver kommunikeret tidligere, i stedet for at der bliver givet et falsk indtryk af, at der er helt frit valg:

”Man skal jo allerede tilmelde sig fag på kandidaten på ens bachelor, så det skal jo gerne være der, man får det at vide.”

Begge er dog enige om, at der er plads til klare forbedringer i kommunikationen af, hvordan kandidatuddannelsen på Statskundskab kan – eller rettere skal­ – være bygget op.

The following two tabs change content below.