Tredagesregel spænder ben

111

Eksamen er over os, og det er som altid en periode forbundet med mange følelser. Netop derfor er det for mange vigtigt at have styr på eksamenstidspunkter.

Som det står i reglerne, skal den studerende kende sit præcise eksamenstidspunkt senest tre hverdage før første mulige eksamensdag. 3. semestersstuderende venter i denne tid på at få tiderne for deres sociologi-eksamen offentliggjort.

“Senest tre hverdage før skal de ligge på eksamens-siden. Denne regel gælder for alle studerende ved Samfundsvidenskab”, fortæller Randi Willert Top.

“Reglerne er lavet for at sikre at alle regeltjek hos Eksamen er lavet, herunder kontrol af tilmeldinger, at eksamensbetingelser er opfyldte, og at dispensationer fra studienævnene er tastet. Derefter skal Studiekontakten tage hensyn til eventuelle eksamensoverlap, allokering af eksamenslokaler m.v.” forklarer Randi Willert Top og peger på, at disse årsager er grunden til, at tidspunkterne ikke kommer før.

Fremdriftsreformen stoppede muligheden for at afmelde eksamen, det har alt andet lige givet eksamenskoordinationen bedre forhold, fordi man i god tid ved, hvor mange der skal eksamineres.

“Jeg tror kun jeg har hørt klager”, fortæller årgangsrepræsentant for 3. semester, Anders Madsen, og uddyber

“ Der er generel stor utilfredshed over, at man ikke har mere tid til at forberede sig, især fra folk med arbejde eller lignende.”

Opdateres…

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)