Lønstigninger får negativ effekt

Foto: Peter Leth
Foto: Peter Leth

Forskning fra 2008 viser, at den politiske kvalitet falder, når man sætter lønnen til politikere op

Den 5. januar kunne dagbladet Politiken fortælle, at de danske politikere har udsigt til betragtelige lønstigninger. Oplysningen fik Politiken fra et læk i det kommissorium, der er nedsat med det formål at reformere reglerne for løn og efter-vederlag – Vederlagskommissionen.

Mest iøjnefaldende er en bebudet lønstigning til de danske folketingspolitikere og ministre på 15 %. En stigning, der ikke faldt i god jord hos netop politikerne. Det sker på trods af enighed blandt de partier, der nedsatte kommissionen, om at gennemføre, hvad end resultatet bliver.

Anders Samuelsens (I) far har eftersigende fortalt sønnike, at man ikke skal lave lønforhandlinger med politikere en gang om året, som det ellers er proceduren på det almindelige arbejdsmarked. I stedet skal man en gang hvert 10 år give den et ordenligt ryk. Det sagt med argumentet, at der altid vil være utilfredshed, når politikeres løn stiger.

Da de nuværende folketingsmedlemmer hørte konklusionen, blev der også taget afstand. Henrik Sass Larsen sagde sågar til TV Avisen, at han ville bruge sin ’sunde fornuft’, istedet for bare at stemme for, som ellers var aftalen.

Det er historien, som den har udfoldet sig i medierne. Men får vi egentligt bedre politikere af en lønstigning?

Forskning på området

Caselli and Morelli udformede i 2004 en model, der beskriver, at en stigning i politikeres løn vil give en større kvalitet af politikere. Denne forestilling står i kontrast til Messner and Polborn, der samme år formulerede, at der ikke er nogen positiv sammenhæng mellem løn og gode politikere – de sporer sågar en marginal negativ effekt.

Senest i 2008 fremlagde Mattozzi og Merlo et argument, der tager de ovenstående undersøgelser til revision:

Her kommer man frem til, at en stigning i politikeres løn har negativ effekt på kvaliteten af politikeren. Det sker fordi stillingerne bliver mere attraktive for alle niveauer af politisk kompetence, der således mindsker kvaliteten af politikere.

En stigning i lønnen på markedet har derimod en positiv effekt, fordi det gør beskæftigelse på markedet mere attraktiv for alle niveauer af politisk kompetence. Det gør det derfor mere kosteligt at blive politiker – tanken er, at kun de bedste vil tiltræde som politikere, når der ikke er økonomiske incitamenter.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er muligt at sammenligne situationerne, som forskningen undersøger og så det scenarie, danske politikere står overfor. Kommissionsformanden, Michael Christiansen, gyder olie på vandene og forklarer, at resultatet i sidste ende bliver det samme.

»Der er forskellige lønstigninger, og så er der også forskellige fald. Der er et skattefrit tillæg, der fjernes. Der er mange ting, som gør, at det samlede resultat er nul«, fortæller Michael Christiansen til Politiken onsdag.

Hvad tanken bag lønstigningerne er må være op til kommissionen at redegøre for.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)