Myten om karakterræset

Girls_running_on_the_beach_(62902)

I Mandag Morgen kunne man d. 7. december læse om hvordan der ifølge De Radikale er sket et ”karaktermord på dannelse” i de danske uddannelsessystemer. Artiklen satte fokus på det karakterræs, som mange mener hærger nutidens uddannelsessystemer, hvor studerende i højere grad end nogensinde før, ses at betale sig til bedre karakterer, samtidig med at der også er flere, der er begyndt at tage opkvikkende piller, for at kunne præstere bedre til eksamen.

Det er imidlertid ikke tilfældet på vores studie ifølge 4. semesters ene årgangsrepræsentant Sissel Agergaard.

”På vores studie kan det være svært at generalisere folk ift. karakterræs simpelthen, fordi vi er meget forskellige fra person til person. Nogle af os vægter et pænt eksamensbevis højere og fokuserer dermed på at nå så gode karakterer som muligt, mens andre fokuserer på at være mere engageret frivilligt for på den måde at kunne konkurrere på CV i stedet. Vi konkurrerer ikke indbyrdes nu om hverken karakterer, eller om hvem der har mest på cv’et, men vi er dog alle rimelige optaget af at forberede os, således vi kan konkurrere på arbejdsmarkedet senere. Vi forsøger altså at forme en unikhed over os selv, som vi kan bruge senere over for en fremtidig arbejdsgiver, men det er vel kun sundt for alle. ”

Flere har endvidere kritiseret de studerendes fordybelse i pensum, og deres måde at forberede sig til eksamen på, som efter sigende skulle forhindre de studerende i at blive dannede. Sissel Agergaard mener derimod, at de studerendes forberedelsesteknikker igen er varierende fra person til person.

”Man har forskellige læringsteknikker. Der er typer der læser det hele, og er med hele semesteret, og så er der dem der bedst kan lide at terpe det hurtigt til sidst inden eksamen. Desuden er der jo også forskel på eksamenerne. Nogen gange vil man f.eks. teste de studerendes teoretiske kunnen, men de studerendes måde at vise dette er forskellig. Det er sådan set ligegyldigt hvilken læringsteknik man benytter, det vigtige er at nå dertil. Hvis man derimod virkelig vil udvikle de studerende og fordybe dem i hvert stof, må man benytte anderledes eksamensformer, og det er ikke muligt på en institution som universitetet.”

Michael Baggersen Klitgaard, professor på Institut for Statskundskab har forklaret hvordan han ud fra et underviser-perspektiv oplever karakterens indflydelse på studiet. Ifølge ham oplever han, at de studerendes fokus på karaktererne kommer til udtryk allerede fra semesterstart, når de studerende efter de første forelæsninger, spørger ind til eksamenstidspunkt- og form.

”Det jeg vælger at gøre i sådanne situationer er blot ikke at gå i dybden med forklaringen omkring eksamensformen. Det gør jeg dels fordi det allerede står i fagbeskrivelsen, og dels fordi de studerende så måske ellers vil få et indtryk af, at al fokus udelukkende skal være på eksamen. Det føler jeg kan ske hvis f.eks. forelæseren vælger at bruge en hel time på at forklare krav og eksamensform.”

Om hvorvidt karakterræs hærger studiet mener Michael Baggersen Klitgaard ikke man sådan kan lave en entydig konklusion på, fordi det måske gælder for nogle studerende, og ikke andre. Han ser dog ikke karakterræs som værende et fænomen, der skulle være et generelt problem på Institut for Statskundskab.

The following two tabs change content below.