Antal optag på Institut for Statskundskab

11947466_868094323282401_1247864380459157492_n

Tallene for dette års optag på Institut for Statskundskab er rullet ind, og de byder på et par mindre overraskelser

Bacheloruddannelserne
Ud af sammenlagt 406 ansøgere er der optaget 106 nye studerende på statskundskab. Det er 14 færre end sidste års optag. Af de 406 har 101 ansøgere haft statskundskab på SDU som første prioritet. Det er seks ansøgere mere end sidste år.

Når det kommer til samfundsfag har SDU optaget 30 nye studerende. Ud af sammenlagt 189 ansøgere har 34 haft samfundsfag på SDU som første prioritet. I 2015 optog man 31, og der er derfor én færre i år.

Kvotienten for statskundskab er kun steget med 0,1 karakter fra 8,3 i 2015 til 8,4 i år. Men på samfundsfag er springet staks større. Sidste år skulle man have et snit over 7,6, mens man i år skulle stille med et snit på 8,3.

På journalistik-uddannelsen er der optaget 102 ud af 424 ansøgere på grundlag af særlig optagelsesprøve.

Kandidatuddannelserne
I år er der optaget 29 studerende på kandidatuddannelsen i statskundskab. Af dem er 25 såkaldte betinget optag. Det betyder, at det er studerende, der netop har afsluttet bacheloren i statskundskab. De bliver altså optaget, når det er konstateret, at de har bestået deres bacheloreksamen. Uddannelseskoordinator Johannes Michelsen fortæller, at højest et par stykker af dem har ikke læst statskundskab på SDU.

Kandidatuddannelsen International Security and Law er topscorer med 90 studerende optaget af 236 ansøgere, mens Comparative Public Policy and Welfare Studies kan se frem til 31 nye. 8 studerende har valgt at læse kandidaten i samfundsfag.

Alle data er fundet i SDU’s interne statistikbank.

Johannes Michelsen påpeger dog også, at tallene for kandidatuddannelserne kan nå at ændre sig endnu, fordi alle undtaget International Security and Law stadig er åbne for ansøgere.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)