RUStur – en kæmpe succes

DSC_1082
Slytherin gør klar til kamp mod Hufflepuff

Studiestart betyder rustur, og en stor procentdel af de nye studerende på statskundskab og samfundsfag – som både hoved- og sidefagsstuderende – deltog i dette års udgave. Igen i år var turen stoppet til bristepunktet med sociale aktiviteter og konkurrencer.

På bagkant af en vejrmæssig horribel august var rusturen forskånet for regnbyger, hvor sol og varme var stærkest repræsenteret.

Turens tema var Harry Potter. Rustursforeningen har i den anledning lavet passende historier til hvert af turens aktiviteter. På turen rundt kunne man blandt andet høre meningen med sæbebowling:

Mens Harry er på jagt efter den femte Horcrux, Rowena Rawenclaws diadem, har i fået den vigtige opgave, at tage ned i det våde Hemmelighedernes Kammer, for at skaffe en basilisk tand, som kan ødelægge Horcruxen. Hogwarts er et stort kaos og det er derfor nødvendigt at i har flere tænder med op af kammeret, da nogle kan gå tabt i turen tilbage mod Harry. Jo flere basilisktænder i har når udfordringen er ovre, desto større en fordel får i, når den traditionsrige turnering i magisk tovtrækning løber af stablen

DSC_1101

Turens galde ansigter
Både det deltagende folk og tutorerne var meget begejstret for rusturen. Selvom dagene var alkoholfri, var der ikke problemer med at socialisere:

“Turen er skide hyggelig og skide sjov. Altså det er ikke en tur, hvor man får slappet så meget af. Jeg synes, det er okay, at turen er alkoholfri. Hvis man drikker alkohol hver dag, lærer man kun hinanden at kende, når man er fuld. Det med at have to dage uden alkohol og så en fest til sidst, synes jeg er meget smart,” fortæller Halfdan Saxer fra Huffelpuff.

Også Janus Christensen fra Slytherin stemmer i: “Turen har været helt vildt god. Jeg er vild med, at man, når der ikke er alkohol indbladet, laver så mange aktiviteter, så man får folk døde – det betyder, at man ikke har behov for at drikke om aftenen, fordi man er så træt”.

Holdånden
Man oplever hurtigt, at en stor og vigtig del af rusturen er kernernes slagsange. Hvert kerne har første dag skulle finde på slagsange, som skulle bruges til at holde stemningen højt. Og de blev sunget så tit, at enhver udenforstående måtte tænke at russerne har fået slavevodka til morgenmad. Det var som bekendt ikke tilfældet, og både Halfdan og Janus synes da også at sangene var på grænsen til for meget:

“Det er en del at skabe stemningen. Så jeg tænker, at vi må holde ud og lave noget kampgejst,” fortæller Halfdan og Janus er enig:

“Når tutorerne siger “vi skal lige have den en gang til”, så tænker man, skal vi ikke lige have en pause, men det får jo også én op og køre. Så man er også nød til at være lidt innovativ og finde på nogle nye sange.”

Kernerne fik den første dag fortalt, at der er point for at være højlydte, glade og have et stærkt fællesskab. Om det så reelt set er tilfældet melder, historien ikke noget om.

En kornfed forening
Der var ikke kun dåseskjul og stafetløb på årets rustur, men også ekstraordinære aktiviteter, der vidner om, at rustursforeningen har haft nok midlerne. På billede bliver der spillet “bumper ball”; et spil hvor udstyret skal være i orden:

DSC_1079

Janus Kristiansen skal læse tilvalg i samfundsfag og har haft Amerikanske studier som hovedfag, hvor han selv været tutor:
“Man kan godt mærke, at der er flere penge, så man kan lave en masse lege, som der i hvert fald ikke ville have været råd til på Amerikanske Studier”

Rustursforningens formand, Philip Johansen, udtrykker også stor glæde at have midler nok:

“Vi har ikke ladet os begrænse. Instituttet har været meget velvillige og givet os det, vi havde brug for, for at lave turen. Vi er positivt overrasket over, at det kunne lade sig gøre, når der er sparetider på universitet”.

Samme gamle sang?
Rusturen er en traditionsrig begivenhed. Hvis ældre studerende tog ud og så turen, vil de opdage at mange af dens aktiviteter går igen. Men Philip Johansen påpeger, at man i år har haft mere fokus på at skabe en fælles ånd for alle på turen:

“Vi har i år forsøgt at have mere fokus på, at alle skal lære alle at kende – også på tværs af kernerne. Konkurrenceaspektet blev brugt som et redskab til at skabe et stærkt sammenhold internt i kernen på den første dag, mens relationen på tværs af kernerne ikke kunne løses med konkurrence. Der blev ikke krediteret for god holdånd ved at skabe en fjendtlig og tilspidset stemning, men gennem det at rose og bakke op om hinanden. Det var en opgave de klarede til UG”.

Formanden har i det hele taget ikke andet end ros tilovers for både de deltagende og tutorerne: “Rusturen har været fremragende. Tutorerne har udvist stor engagement. Russer var aktive, engageret og velvilje på udfordringer – altsammen noget, der var med til at skabe god tur med en fed balance.”

DSC_1068 DSC_1133 DSC_1121 DSC_1112 DSC_1091

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)