Studienævnet godkender fagbeskrivelse til bachelorprojekt

https://goo.gl/KTgSXi
https://goo.gl/KTgSXi

Tirsdag den 11. oktober godkendte studienævnet fagbeskrivelsen til Bachelorprojeketet forår 2017. Særligt ved den er, at de studerende skal skrive projektet i grupper på mindst to og højest tre. Og det har ifølge uddannelseskoordinator og studienævnsformand på Institut for Statskundskab, Johannes Michelsen, mange fordele:

”Det, som er det centrale, er, at man skal være to højest tre. Og så er det blevet tilføjet i fagbeskrivelsens målbeskrivelsen, at den studerende demonstrerer kompetence til selvstændigt at indgå i et fagligt eller tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.”

Johannes Michelsen forklarer, at det såkaldte aftagerpanel – virksomheder, hvor studerende bliver ansat efter uddannelsen – efterspørger medarbejdere med samarbejdskompetencer.

”Vi skulle i hvert fald ikke regne med at møde protester fra vores aftagere,” siger Johannes Michelsen.

BA-projekt er ikke et forskningsbidrag
Uddannelseslederen forklarer, at bachelorprojeket aldrig har skullet opfattes som et selvstændigt forskningsbidrag. Det er snarere en dokumentation af, hvad man har lært på uddannelsen. Han synes derfor, at det nye tiltag er endnu et skridt mod at leve op til de internationale krav til, hvad en universitetsuddannelse er. Det er bl.a., at man skal kunne samarbejde – og det er også noget,  aftagerpanelet efterspørger.

“Når studerende kommer frisk fra fad, er der faktisk stadig en masse ting, de skal lære; at kunne agere i en stor organisation og at kunne påtage sig delopgaver, som føder ind i alle mulige andre ting. Den kompetence, man får af at skrive speciale, er, at man er god til at arbejde selvstændigt. Men man skal også være god til at samarbejde, og det skal man lære. Så man kan sige, det pres, vi er kommet under af økonomisk art, bliver nu lavet om til et fagligt udbytte.”

Uddannelseskoordinatoren anderkender dog, at der selvfølgelige også er ulemper ved den nye struktur.

“Der er naturligvis en masse organisatoriske ulemper, når folk skal tvinges til gruppearbejde. Men nu har vi valgt at tage en positive vinkel på det,” siger han og fortsætter:

”Bagdelen af det er jo selvfølgelig, at gruppearbejde kan gå skidt. Vores erfaring er dog, at langt de fleste gruppearbejder lykkes over al forventning. Men der kan jo ske alt muligt undervejs. Der kan fx være en, der bliver syg eller gravid. Og så ligger der jo også en begrænsning i, at man måske ikke får mulighed for at beskæftige sig med lige præcis det særlige felt, som man interesserer sig for. Med hensyn til emne er min erfaring nu også, at de færreste faktisk har så snævert definerede interessefelter i forhold til deres bachelorprojekt, at de ikke vil kunne tilgodeses i en gruppeproces”

Da den nye struktur blev besluttet fra central hånd på universitetet, gik de studerende i studienævnet til dekanatet og spurgte, om det ikke kunne lade sig gøre at vente et år, fordi man så ville kunne prøve gruppearbejdet af i metode 3 projektet inden. Men de blev afvist.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)