Prodekan: Ny studienævnsstruktur giver fordele

Foto: Knud Holscher
Foto: Knud Holscher

Det blev i sommer besluttet, at studienævnet for Statskundskab, Samfundsfag, MOISL og Welfare skal lægges sammen med Journalistik og Sociologi. Prodekanen for uddannelse på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Ole Friis, ser mange fordele ved at lave færre, større studienævn på fakultetet. Men han erkender også, at sammenlægningen er en konsekvens af besparelser.

“I den senere tid har vi så fået en ny studiefremdriftsreform. Den har medført, at vi er nødt til at sikre os, at de studerende oplever, de har ens rettigheder. Hvis man ser på tværs af studienævnene i dag, bliver man hurtigt klar over, at der er ret stor forskel i praksis mellem studienævnene,” siger Ole Friis.

Det er altså særligt de studerendes retssikkerhed, prodekanen peger på.

“Vi nødt til at sige, at alle studerende skal have samme retssikkerhed. Det skal ikke være sådan, at fordi man tilhører et studienævn, så kan man få noget godkendt, som andre, der tilhører andre studienævn, ikke kan”.

Studienævnene er autonome. Fakultetet kan ikke sige, at de skal gøre det ens. Men sammenlægningen kan mindske forskellen, mener prodekanen.

Også en konsekvens af besparelser
Studienævnet er et demokratisk beslutningsorgan, som blandt andet behandler dispensationssager og godkender fagbeskrivelser.

I den nye struktur vil hver uddannelse have færre repræsentanter i studienævnet. Det er dog ikke nødvendigvis et problem, ifølge Ole Friis:

“Vi får erfaring af hinanden, og dermed spiller vi hinanden bedre”

Prodekanen rejser selv spørgsmålet, om alle fagligt relevante kompetencer er dækket med kun fem studenterrepræsentanter, hvortil han svarer:

“Nej, det er det ikke nødvendigvis, men det gælder også i dag. Men det prøver vi at kompensere ved at lave nogle undergrupper, som kan komme med input”.

Den nye struktur er også en konsekvens af besparelser på universitetet. Det er nemlig en del af det samfundsvidenskabelige fakultets plan for besparelser, fortæller Ole Friis.

“Fremdriftsreformen har betydet en øget arbejdsmængde på grund af et stigende antal dispensationsansøgninger, og dermed stigende omkostninger, og hvis vi ikke reducerer omkostningerne her, er vi nødt til at finde penge et andet sted. Vi forsøger således at undgå en omkostningsstigning, der ellers ville være til skade for uddannelserne”.

Selvom omkostningerne ville være endnu mindre, bliver der ikke lave ét stort studienævn for alle uddannelser på fakultetet, fordi de mener, der stadig er noget fagligt i studienævnene. Prodekanen håber derfor på, at der på institutterne bliver oprettet et slags fagråd eller udvalg:

“Vi vil ikke lave en direkte formel oprettelse af udvalg, men det, vi gerne vil have på plads, er fagråd eller udvalg, der hvor institutterne, herunder VIP og studerende mener, det giver mening og på anmodning af studienævnet,” siger Ole Friis og fortsætter:

“Hvis vi laver formelle udvalg, der skal have udvalgssekretær og så videre, så har vi i virkeligheden gjort noget, der er dyrere end før. Vi er jo nødt til at prioritere vores omkostninger.”

Uddannelsernes forskel
Selvom der er faglige ligheder ved uddannelserne i det nye studienævn, har uddannelserne forskellige kurser og forløb. For eksempel har Journalistisk et praktikforløb på 5. semester. Sammenlægningen kommer ikke til at ændre på måden, de studerendes sager skal behandles på:

“I realiteten er der ingen forskel. Hvis der er et usædvanligt forhold, så kan du få din dispensation. Der er i loven ikke forskel på, hvad man kan få dispensation for på journalistuddannelsen og statskundskabsuddannelsen for at tage et eksempel. Man skal ikke have lov at forlænge studierne på den ene uddannelse, hvis man ikke også måtte gøre det på den anden, de studerende har krav på denne retssikkerhed inden for samme studienævn”, siger Ole Friis.

Har I oplevet klager over forskelsbehandling?

“Man får aldrig klager, hvis der bliver sagt ja til en ansøgning. Vi har ikke fået en klage, hvor man prøver at sige, at det må de på de andre studier – men vi får klager fra nogle, der får et nej, og hvor praksis formentlig er anderledes i et andet studienævn,” siger Ole Friis.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)