Klumme: Studienævnsvalgets fokusområder

efteraarPå tirsdag klokken 9 åbner stemmeurne til dette års SDU valg. På Skaberstaten.dk er der ekstra fokus på studienævnsvalget. Og netop det valg kommer formentlig til særligt at handle om minoritetsstuderende og fagbeskrivelser. Mens det efterfølgende valg af formandsskab bliver interessant at følge.

Den generelle interesse for valget på SDU er til at overse. Det er dog min fornemmelse, at de studerende på Institut for Statskundskab følger med i valget – det kan man i hvert fald se på læsertallene. Og der er da også flere vigtige overvejelser på spil. Her er mit bud på spændende elementer i valget:

De oversete
Der er mange internationale studerende blandt kandidaterne i år. Det kan skyldes, at det er en type studerende, der til tider føler sig overset. En af kandidaterne peger på, at meget foregår på dansk og ikke bliver oversat, så de internationale kan forstå det. Men også tilvalgsstuderende og samfundsfagsstuderende vil gerne have mere opmærksomhed. Et eksempel på manglende opmærksomhed er sagen med tilvalgsstuderende på  første semster. Tilvalgstuderende har færre ECTS-point i Indledende Statskundskab end dem på centralfaget. Men det var først da de selv spurgte til, hvor de færre point var, at man informerede om den anderledes kursusplan.

Studienævnet har en opgave i at inddrage og informere alle parter på instituttets uddannelser.

Fagbeskrivelserne
Eksamensformer, læsemængder, undervisere og kompetencer. Fagbeskrivelserne er uden tvivl et af de vigtigste områder for studenterrepræsentanter i studienævnet. Hvis de studerende siger nej, kan fagbeskrivelsen ikke godkendes. Det er vigtigt, at de valgte studenterrepræsentanter tør og vil stritte imod, hvis der er ugler i mosen.

Flere af kandidaterne peger på problemer med fagbeskrivelser, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Når eksamensform ændres, og der er for mange siders pensum, skal studienævnet være opmærksomme.

Formandsposten
Et organisatiorisk interessant element i valgkampen er formandsposten. Manden eller kvinden for bordenen har meget at skulle have sagt i studienævnet.  Universitetsloven foreskriver, at formanden skal vælges blandt det videnskablige personale i studienævnet – altså de ansatte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Formandsskabet bestående af formand og næstforman kan træffe beslutning i sager, hvis der er givet mandat fra studienævnet. Der er både fem studerende og fem ansatte i studienævnet. Studienævnsformanden har derfor meget at skulle have sagt, hvis de er uenighed mellem grupperne.

I det nye studienævn sidder Journalistik og Sociologi også med ved bordet, og formandsskabet kan derfor varetages af folk fra andre studier. Det er ikke nødvendigvis et problem. Det skal bare gøres klart, at Morten Kallestrup ikke nødvendigvis er selvskrevet formand, fordi han er studieleder for Statskundskab.

Kunne du tænke dig at skrive en klumme? Så kontakt Skaberstaten på Facebook eller mail.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)