Kandidater utilfredse med fordelingen af studienævnspladser

pexels-photoKandidaterne Franka Kneepkens, Thomas C. Elixauser og Crianic-Alexandru Danut har alle i et interview med Skaberstaten udtrykt deres utilfredshed med fordelingen af pladser i det nye studienævn.

Studienævnsstrukturen er lavet om. Studierne Journalistik, Sociologi, MOISL, Welfare, European Studies, Statskundskab og Samfundsfag har fra 2017 ét fælles studienævn. Fordelingen af de fem pladser til studerende er, at Journalistik har to, Sociologi har én, mens de resterende studier må deles om to pladser.

Disse fem resterende uddannelser har sammenlagt mere end dobbelt så mange studerende som journalistik. Der er sammenlagt 470 studerende på journalistiske uddannelser i 2016. Mens der i samme år er 969 studerende på Statskundskab, Samfundsfag, European Studies, MOISL og Welfare. Det viser tal fra SDU’s statistikbank WhiteBook.

Udemokratisk
Kandidaterne til dette års studienævnsvalg er uenige på flere områder. Særligt hvordan man bedst kan repræsentere flere studier. Men de er dog enige om, at den nye struktur mangler demokratiske overvejelser.

“Det er dybt udemokratisk, at vi kun skal kæmpe om to pladser, når vi er så mange flere studerende, end de er på journalistik,” siger Franka Kneepkens.

Valgkampens eneste kandidat fra European Studies i Sønderborg, Crianic-Alexandru Danut, mener, at der burde være mindst én plads til hvert studie.

“Det er ikke helt fair, synes jeg,” siger han.

25 underskrifter
Det har dog været en mulighed at ophæve den nævnte repræsentationsfordelingen. Prodekan for uddannelse på Det Samfundsvidenskablige Fakultet, Ole Friis,  fortalte i et interview i oktober, at fordelingen af pladser kunne ophæves, således at alle fem studenterpladser var på valg mellem alle relevante studerenede til studienævnet. Det krævede blot 25 underskrifter fra de studerende.

Men da sidste frist for at sende underskrifter ind var den 30. september klokken 12, nåede ingen at gøre alvor at underskriftindsamlingen.

Hvordan skal vi repræsentere så mange?
Et af problemerne ved de relativt få pladser er, at to skal repræsentere fem studier.

Ole Friis vil opfordre institutterne til at oprette en slags fagråd, hvor problemer på de enkelte studier kan diskuteres, og hvor opfordringer kan sendes til Studienævnet.

Både Franka Kneepkens og Thomas C. Elixauser håber sådanne råd bliver oprettet og vil deltage i dem. Mens Crianic-Alexandru Danut hellere vil høre fra den primære kilde.

“Det er selvfølgelig en fin idé, men jeg vil hellere, at de studerende kender mig og kontakter mig, hvis der er nogen problemer, jeg skal tage op i studienævnet,” siger Crianic-Alexandru Danut.

Den første paragraf i Studenævnets forretningsorden beskriver, at møderne i nævnet er offentlige – med undtagelse af lukkede punkter. Franka Kneepkens foreslår, at man kunne lade de kandidater, der ikke bliver valgt, sidde med ved studienævnsmøderne.

“De har selvfølgelig ikke stemmeret, men kan rådgive de to, der er blevet valgt,” siger Franka Kneepkens.

Thomas C. Elixauser forklarer, at han også ser fordele i at have en kontaktperson i studienævnet, som kan oplyse de studerende om ændringer og lytte til dem, hvis der er noget, de er utilfredse med.

Læs mere om valget på siden Valg til Studienævnet 2016

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)