Kenneth Laursen er socialliberal og lever derefter

De fleste kender ham som Gamle-Kenneth. Det hænger sandsynligvis sammen med hans alder. Selvom han ikke selv havde hørt før, finder hovedpersonen Kenneth Laursen kaldenavnet morsomt.

“Jamen, jeg er jo også gammel i forhold til den gennemsnitlige studerende,” siger han med et smil.

I et interview fortæller Kenneth Laursen, hvorfor han som 46-årig startede på statskundskab. Hvordan tilværelsen ikke altid har været leg, og hvordan politisk teori kom til at betyde mere for ham end for de fleste andre.

Verden først, sammen med arbejde
Kenneth Laursen har boet godt 10 år i Schweiz. Da han var færdig i folkeskolen, ville han bare gerne ud og opleve verden. Han sejlede, gik på Søfartsskolen, var i værnepligt og arbejdede så i tre år som maskinarbejder, som han også er uddannet som.

På en tur til Prag mødte han en kvinde, der fik ham til at flytte til Schweiz og arbejde. Det hang sammen med, at han kunne arbejde for sit gamle firma i alpelandet. Alt var godt.

Men efter ca. syv år mistede Kenneth Laursen både kæreste og arbejde.

“Mit firma skulle fusioneres med et andet. Jeg røg i tredje runde. Jeg er sikker på, at det var en katalysator for min depression,” fortæller han.

Det var den første af flere depressioner, som ramte Kenneth Laursen. Men takket være et behandlingsforløb på fire måneder i Schweiz, kom han ovenpå igen.

“Forsikringer fungerer anderledes dernede. Det var lige præcis sådan et forløb, jeg havde brug for”.

Kan du sige “Danmark”?
Da Kenneth Laursen kom tilbage til Danmark blev han betragtet som indvandrer. Han skulle tage danskkurser og modtog starthjælp. Hurtigt fik han dog overtalt systemet til, at det var unødvendigt for ham at blive undervist i dansk.

Herefter kom han tilbage på arbejdsmarkedet, men nu med studier om aftenen. “Mens jeg arbejdede, læste jeg til merkonom om aftenen.”

Det udviklede at blive Merkonom i International Handel. Uddannelsen skulle han selv betale. Men ordningen kunne bl.a. lade sig gøre, fordi arbejdsgiver betalte en del af omkostningerne.

Men da finanskrisen tog sit indtog i Danmark sluttede det med det med arbejde.Kenneth Laursen blev syg. Og det var netop som Strukturreformen blev implementeret.

“De var helt rundt på gulvet. Jeg havde jo brug for hjælp. Men de kunne ikke se, at jeg havde fået depression igen. Det blev sagt, at jeg ikke var samarbejdsvillig, fordi jeg ikke ville stå op om morgnen – men det er jo en af de tydeligste symptomer på depression,” siger Kenneth Laursen.

Overtænkning
Psykiske problemer kan i nogle tilfælde godt hænge sammen med, at man tænker for meget over tingene. Kenneth Laursen indrømmer også, at han i nogen situationer har det med at overtænke. Han gør det dog også klart, at det også har sine fordele.

“Jeg har i min tid rundt omkring i verden set rigeligt uretfærdighed, ulighed og nød. Alt sammen noget der har styrket mine menneskelige værdier. Det kan godt være, at jeg for tid til andet har tænkt for meget over, at jeg har mistet mit job eller andre ubehagelige ting, men det har også givet mig en forståelse for andre mennesker.”

Da Kenneth Laursen på sit andet semester på statskundskab havde politisk teori, fik han en forståelse for sig selv, og næsten en forklaring på, hvordan hans eget livssyn hang sammen med nogle af de teoretiske retninger inden for de politiske teori.

“Rawls teori om uvidenhedens slør er jo noget af det smukkeste. Der blev for første gang sat ord på, hvordan jeg tænker og ser mennesker,” fortæller Kenneth Laursen.

John Rawls teori om uvidenhedens slør beskriver, at mennesker vil lave en social kontrakt, hvor den lavest stående vil stå bedst muligt, hvis ingen i forvejen ville vide, hvem de bliver.

Socialt udbytte
Da han startede på statskundskab, havde Kenneth Laursen slet ikke regnet med, at der skulle være et socialt udbytte. Men som tiden er gået har han med egne ord fået flere gode venner, på trods af en aldersforskel på over 20 år:

“Folk tænker selvfølgelig sikkert sit. Men her er måske også fordelen ved at blive ældre; jeg tænker ikke så meget over, hvad andre går og siger om mig”.

Kenneth Laursen er også kendt på sin årgang for højlydt at protestere, hvis noget er uretfærdigt. Det gælder i systemet så vel som på studiet.

“Som sagt har jeg oplevet så mange uretfærdige ting, at jeg simpelthen ikke kan lade være med at påpege det, hvis jeg mener at opleve uretfærdighed. På egne, og på andres vegne,” siger han.

Stifter af en tænketank
I sommeren 2016 blev tænketanken PST, Psyko Social Tænketank, formelt oprettet. Kenneth Laursen sidder som formand og er stifter af tænketanken. Særligt hans egne oplevelser med det danske system ligger til grund for stiftelsen:

“Jeg fik den oplevelse med samfundets institutioner, at når man havde brug for hjælp, så var den der ikke. Det strækker sig var flere års ventetid, hvis man har psykiske problemer til et jobcenter, hvor man i den grad bliver modarbejdet, hvis man har bare lidt initiativ,” fortæller Kenneth Laursen.

Man kan i tænketankens strategipapir læse, at det er PST’s formål og vision at bidrage med mere viden og indsigt omkring psykiske lidelser såsom depression og angst. Arbejdet tager sit udgangspunkt i den daværende regeringen psykiatri-udvalgsrapport fra 2013. Det gælder om at gøre tilbagevenden til arbejdsmarked mere effektiv. Det skal blandt andet gøres ved, at virksomheder skal vide mere om psykiske lidelser.

Dette er anden del af  portrætserien om interessante og specielle studerende på Institut for Statskundskab. Tip os gerne, hvis du har en studiekammerat, der skiller sig ud.

Læs første del: Studerende og Mor – der er mange fordele

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Skribent på Skaberstaten. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden som redaktør på magasinet RUST og kommunikationsmedarbejder i Odense Kommune

Nyeste indlæg af Mark Venborg Eriksen (se alle)