Michael Schøt kommer til Agora 17

Ja, du læste rigtigt nok. Komikeren Michael Schøt kommer og underholder til Agora 17, der afholdes den 9. maj.

Billedresultat for michael schøt

De fleste kender ham fra deres facebook-feed, hvor han fra tid til anden dukker op med sit Schøtministerium: En video på 8-9 min., hvor han med en satirisk vinkel vender den aktuelle politiske debat og dagsorden. Han formår at få politik ned på et niveau, hvor det er nemmere at forholde sig til. Det er trods alt ikke alle, der læser Statskundskab og kan forstå, når de snakker i koder på borgen.

Michael Schøt har lavet stand up i 18 år og er bl.a. kendt for sine optrædener fra Live fra Bremen, uPolitisk Korrekt, Schøt Happens og Ytringspligt. Derudover er han student fra Sorø Akademis kostskole i 1999.

Nu kommer Michael Schøt  til SDU den 9. maj, hvor du vil kunne opleve ham i anledningen af Agora 17. Temaet for arrangementet lyder på: “Global Challenges of Tomorrow”.

Da Agora 17 er for alle de studerende på instituttet, vil der derfor både være oplæg på dansk og engelsk. Michael Schøts optræden vil dog foregå på dansk og er planlagt til at underholde os i en halv time.

 
Udover Michael Schøt vil Mogens Lykketoft også deltage som opglægsholder.

Mogens Lykketoft til AGORA 17

 

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet OSR Morgen i Odense studenterradio.