Praktik der siger spar fem

Det er nok de færreste som rigtig kender Rune, men han har været næstformand i Samfundsblik, og hvis I har hørt en tale af Anker Boye, så er det meget muligt, at talen kommer fra hans hånd.

I disse uger deles praktikopslag på livet løs, SDU Erhverv inviterer til ”Praktik! Hvorfor og hvordan?”, DJØF disker op med events om EU Praktik og enkelte i vennekredsen deler billeder fra ambassader eller andre fancy steder.

Rune nøjes med at dele billeder fra Donald Tusks Facebook, eller – som han påpeger – video. Det kan han fordi han hele foråret er Stagiaire i Rådets Generalsekretariat. Det vi andre bare ville kalde i EU-praktik.

I denne artikel kan du læse hvorfor og hvordan Rune endte i Bruxelles, hvad en praktikant for lov til at lave og hvornår dine forberedelser skal gå i gang.

Hvorfor lige EU?

Hvorfor tog du i praktik?

”Jeg startede på statskundskab som 18-årig, hvilket skyldes at jeg ikke har haft nogle sabbatår eller efter-/højskoleophold. Derfor havde jeg lavet en aftale med mig selv om, at jeg enten skulle tage en pause mellem bachelor og kandidat, eller i praktik på kandidatens første semester” fortæller Rune og fortsætter; ”De fleste praktiksteder vil dog gerne have ens bachelordiplom, og ansøgningsfristen er et halvt år før, så 8. semester er første reelle mulighed”

Hvorfor valgte du lige EU?

”Da jeg startede på studiet, havde jeg en forkærlighed for FN. Men der skulle ikke mange siders læsning til, før min forestilling tog sig en kende naiv ud.”. Rune ryster sin vemod af sig, og svinger sig op på hesten igen; Der er virkelig noget smukt over – når nationalstater bliver til medlemsstater, og skifter devalueringskrig og tekniske handelshindringer ud med et fælles mål. Når man så dertil føjer kvalificerede flertalsafgørelser og et sanktionssystem, så rykker det faktisk noget.”

Hvad tror du var udslagsgivende for, at du fik en praktikplads?

”De eneste franske gloser jeg kendte, kunne tælles på ti fingre. Det stod ikke rigtigt mål med mit ønske om EU-praktik. Derfor udnyttede jeg muligheden for, at tage Fransk 0-B på HF Enkeltfag over ét år – sideløbende med studiet. Det koster kun 450kr, men skal påbegyndes inden man afslutter sin bachelorgrad. Jeg kan varmt anbefale det – specielt da man kun får 4 timer for den pris på aftenskolen, mod 8 timer ugentligt på HF”

Efter dette skud ud til HF, giver Rune også jobbet på Borgmesterkontoret og rollen i Samfundsblik kredit. Rune fortsætter med at fortælle om hans ture til Bruxelles;

”Jeg har været en uge på studietur med Radikal Ungdom, til LYMEC-weekendkonference i Parlamentet og taget Christellas EU-sommerfag. Sidstnævnte kandidatfag foregår i august, og man kan – takket være Fremdriftsreformen – godt tyvstarte sin kandidat, mens man læser sin bachelor. De første to uger foregår i Odense og den sidste uge i Bruxelles, hvor jeg bl.a. mødte min nuværende kontorchef.

Hvordan gjorde du helt praktisk?

”Jeg lavede en liste med over 50 steder, der tog ulønnede praktikanter, da vi ikke må modtage løn, hvis det skal være meritgivende. Disse blev indsnævret til 8 steder, som jeg gerne ville søge; 3 steder ved FN i New York, samt Rådet, Kommissionen, Parlamentet, Regionskomiteen og DK’s Repræsentation. Men jeg kunne ikke få lokket min kæreste med over Atlanten – trods Sex & the City potentiale. Hun fjernstuderer nu fra vores fælles lejlighed hernede”.

Er der noget man skal være opmærksom, på når man søger?

”Ja. Tjek fristerne i god tid, specielt Kommissionen, som har et 7-14 dage vindue hvori de kun modtager ansøgninger. Dertil kommer at ansøgningsprocesserne ikke er ens, ligesom de ikke nødvendigvis modtager CV. Mange steder skal man udfylde joberfaring, sprogfærdigheder, uddannelse etc. i en formular, som igen skal underbygges med dokumentation. Enkelte steder kræver fx også udtalelse fra ens uddannelse, straffeattest eller helbredserklæring.”

Hvordan fik du svar?

”Der er over 1000 som ansøger om at blive praktikant i Rådet, heraf får 1 pct. et ulønnet praktikophold. Rådet behandlede i mit tilfælde ansøgningen ret tjept. Jeg søgte primo september og fik svar i november: ”Dear Mr. Ramsey, we are pleased to inform you, that you have been selected (…)”, så der var ikke noget telefonisk jobinterview. De gav en frist for at accepterer, som gjorde jeg ikke kunne nå at se, hvordan det ville gå de andre steder. FN gav først svar i januar, og de andre EU organer i december, dog skrev DK’s Repræsentation inden for Rådets frist. Men jeg tog ingen chancer og accepterede på stedet.

Massere at tage fat på

Hvad laver du så, og har dit kontor kun noget med arbejdsgrupperne at gøre?

”Jeg indgår i kontorets arbejde, og vi vejleder også Malta, når de forhandler med Europaparlamentet og Kommissionen. Ligesom vi forbereder Ministerrådskonstellationen for Konkurrenceevne og sager om indre marked og forbrugerbeskyttelse til COREPER”, svarer Rune og fortsætter med at beskrive, hvad han ind til nu har lavet;

”Jeg er kommet med kompromisforslag til arbejdsgruppeudkast, overværet de lukkede punkter på ministerrådsmøder, simultanoversat Lars Løkkes udtalelser for Tusks kabinet, skabt overbliksværktøj over alle forslag på Det Indre Digitale Marked, skrevet notater om interessenters positioner ved at deltage i konferencer uden for murene,  deltaget i COREPER og arbejdsgrupper samt forhandlingerne med Kommission og Europaparlament, bl.a. da de blev enige om, at fx Viaplay ikke må nægte min kæreste adgang til seriebiblioteket i fx Belgien.”

Hvordan er det; både arbejdet, men også det at bo i et andet land?

”Det er virkelig ærværdigt, hvordan der dagligt kommer over 1500 delegerede ind af døren, for at snakke om at nå fælles mål, og overkomme uoverensstemmelser i konstruktiv dialog. Det at understøtte og være en del heraf motiverer helt enormt. Mine kollegaer er søde og inkluderende, men det hjælper at kunne mere end bare arbejdssproget engelsk. Multikulturen fordre bl.a. en interesse for andre måder at indrette systemer på, som igen øger forståelsen for de andre medlemsstaters positioner”,

Rune fortsætter med at tale om, at noget af det vi virkelig mangler er større samhørighed i EU – den forkætrede europæiske offentlighed. Han afslutter herefter således;

”En forskel er bl.a. mindre transparens. Medlemsstaterne ønsker ikke, at Rådets Generalsekretariats vejledning er offentlig. Derfor skal embedsmænd fx ikke føre telefonlogs. Til gengæld skal vi passe på informationen, så det frarådes at installere Google Maps og Facebook Messenger. Alle disse små finurligheder og opdagelser fra byen er det uvurderligt, at kunne dele med nogen. Heldigvis er min kæreste klar – også til at vise mig alle byens perler i weekenden, nu jeg er buret inde på kontoret 9 timer alle hverdage. Hvis nogen faktisk har læst helt hertil, og stadig hungre efter, så slå på tråden eller kom forbi den spritnye Europabygning til en frokost!”

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet OSR Morgen i Odense studenterradio.