Ny SiO-formand fundet i sidste øjeblik

Tobias Hulbæk Fog, 2. semester på Statskundskab og ny udnævnt SiO-formand.   

Der var lagt op til en sand gyser ved generalforsamlingen i SiO den 4. april, hvor ingen havde meldt sig til at overtage den store formandspost.

Spændingen var på sit højeste, da den daværende formand for SiO Narmer Fogh rejste sig til generalforsamlingen og annoncerede punktet om det nye formandskab i foreningen.

Nysgerrige blikke blev sendt rundt mellem de fremmødte. Så vidt de fleste vidste, var der ingen, som havde tilkendegjort, at de ville overtage formandsposten.

Narmer Fogh havde forsøgt at motivere de mange medlemmer i SiO for at finde kandidater til at overtage posten. Han havde selv meldt ud, at han ville trække sig som formand til generalforsamlingen, da han mente, det var på sin plads at få lidt udskiftning.

Skaberstaten bragte en artikel med Narmer den 29. marts med henblik på at skabe fokus på de manglende kandidater til formandskabet. Alligevel så det ikke ud til, at der var nogen kandidater, da dagen oprandt, og generalforsamlingen skulle holdes.

En sand gyser var ved at udspille sig,da Narmer kiggede rundt på de fremmødtes ansigter og spurgte, hvem der havde lyst til at overtage posten som formand for SiO.

Det hele stod stille et par sekunder. Luften var tyk af spændingen, men blev punkteret, da Tobias Hulbæk Fog rejste sig og sagde, at han ville tage over.  

Den nye formand i SiO

Tobias Hulbæk Fog går på 2. semester på Statskundskab. Han er, udover at være den nye formand for SiO, også med i Interpol, FUS, Agora 17 og formand for RU’s ungdom i Odense. Alt dette ved siden af sit studie, som efter sigende  svare til en 37 timers arbejdsuge. En mand med mange talenter må man sige.

Hvad var det, der fik dig til at stille op som formand?

“Først og fremmest var det, fordi jeg havde hørt Narmer havde ledt meget længe efter en, uden held. Jeg synes, det var træls, at vi ikke havde en ordentlig kandidat til det. Jeg er selv meget aktiv i foreningslivet, og jeg synes, Narmer har været en god støtte. Jeg har et meget positivt billede af, hvad SiO er, og det vil jeg selvfølgelig prøve at bringe videre.”

Hvor meget erfaring har du så med at være formand i en forening?

“Jeg er formand for mit lokale ungdomsparti (RU), hvor jeg har siddet siden januar. Jeg har ikke så meget erfaring med denne slags formandskab. Jeg har ikke siddet og skulle uddele penge i et koordineringsudvalg før. Det er lidt noget nyt, men overordnet med formandskab har jeg erfaring.”

Det virkede som en ret impulsiv beslutning?

“Jeg havde overvejet det et stykke tid. Der var lige nogle ting, som skulle falde på plads først. Jeg havde lidt tænkt, jeg ville stille op til næste år, men så valgte jeg at melde mig ud af en af de foreninger, jeg er med i, og fik på den måde lidt plads i kalenderen. Det var meget impulsivt. Jeg skrev til Narmer om morgenen. Det var på selve dagen, det faldt på plads.”

Du virker som en meget travl mand?

“Ja, jeg må satse på, jeg ikke brækker nakken. Jeg kan godt lide at være i gang. Det at lave ting herude gør, at jeg får mere energi og overskud til studiet. Det er som om, det bliver nemmere at læse, når man har så mange ting ved siden af, så studiet bliver andet end bare forelæsning.”
Man kan vist godt sige, at Tobias reddede dagen. Han kom SiO til undsætning, da det så sort ud. For fremtiden må vi håbe, at det også vil afspejle hans formandspost i SiO. Vi byder den nye formand og bestyrelse velkommen og håber på en fremtid fyldt med massere af penge til foreningsarrangementer.

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet Rundstykket.