Vi skal huske hvad der ligger bag karakteren

Du er mere end dit gennemsnit. Det siger SDU i hvert fald, og det er da også en dejlig tanke, men når alt kommer til alt, kan vi jo ikke løbe fra det tal.

Din karakter har skræmmende meget magt over dit liv. Det kan være et eller to tegn, som bestemmer, hvor du havner henne i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Det er noget vi snakker om igen og igen. Hvordan kan vi gøre det mindre stressende? Hvordan kan vi sikre alle har lige vilkår? Hvordan kan vi få det til at virke som om, det tal betyder så lidt som muligt?

Hvert år, op til eksamensperioden, hører vi om studerende der går ned med stress. Studerende der klager over den voldsomme konkurrence og det hårde pres. At der forventes man hele tiden yder sit bedste og får topkarakterer. Der bliver skrevet kronikker om, at vi lære at være mere forstående. Vi skal droppe at fokusere på de karaktererne, for det er kun et tal. Det lader også til SDU er blevet mere forstående. Der bliver nu optaget flere på kvote 2 end hidtil og man bliver set på som værende mere end bare et tal. Der skal være plads til alle.

Vi skal bare huske på en ting, når vi snakker om karaktererne. Det handler i bund og grund om at evaluere på vores kunnen og formåen. Det fortæller os selv og andre, hvad vi er gode til og hvad vi er mindre gode til. Vi sammenligner vores resultater og finder ud af hvem af os, der skal være hvor. Det er noget, vi må erkende bliver ved med at være der. At få en karakter i gymnasiet eller på universitetet, er bare begyndelsen på en lang evaluering af vores færdigheder. En konkurrence i hvem der får den bedste evaluering.

Det fortsætter, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke længere et tal, men så er det månedens medarbejder. Det er nogle punkter på en graf over din produktivitet. Det er din mus-samtale. Konkurrencen stopper ikke med at være der, blot fordi vi fjerner tallet. Som mennesker spejler vi os af natur i hinanden, det er ikke noget som tallet styrer.   

Og ja du tænker måske, jamen alt andet er da bedre end et åndssvagt tal, og det er det måske. Det kan godt være, det giver mere ro for mange, hvis man får en smiley eller en emoji i stedet for. Det ændrer ikke på, at konkurrencen stadig vil herske blandt os. Senere når vi mødes, og karakteren ikke betyder noget længere, handler det i stedet om, hvem der fik det fedeste job, det største hus, den vildeste bil, eller de dejligste børn.

Hvis vi vil gøre noget ved karakterræset, så er det slet ikke karaktererne vi skal kigge på, men den konkurrence vi alle lader os styres af gennem livet. Det handler om det større billede. Er det overhovedet noget vi kan ændre ved? Vi prøver af natur at overgå hinanden, og selvfølgelig er der undtagelser, men konkurrencen ligger under huden på os alle sammen – om vi vil det eller ej.

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet Rundstykket.