Fra Vietnam til rustur

Så har vi efterhånden været i gang i en måned. Især for de nye på instituttet har der været en masse at se til. For at mindes en mindre stressende periode bringer vi en lille reportage fra august, dengang de stadig var på rustur.

Jeg befinder mig i et dunkelt, øllugtende lokale. I to rækker står der borde med efterladenskaber fra noget, der godt kunne ligne morgenmad. Ude langs væggene er der proppet med liggeunderlag, soveposer og tasker på det hårde, flisebelagte gulv. Lugten af de mange mennesker, som har sovet her i nat, blander sig med lugten af øl, der har været spildt på gulvet for mange fester siden.

Jeg befinder mig nærmere bestemt på H.C. Ørsted kollegiet i deres bar og fælleshus. Det er her, hvor halvdelen af ruserne på årets rustur sover i tre dage. Det paradoksale er, at alkohol er forbudt på turen indtil i aften, men de overnatter i H. C. Ørsteds barlokale i en tyk lugt af gammel sprut og røg.

Luften er varm og kvælende.  Der er nærmest ingen rusere inde i lokalet. De få, der sidder i de mørke kroge, ser trætte og udmattede ud. Ikke på grund af tømmermænd og hård druk, men nærmere fordi de har været igennem to begivenhedsrige dage. Jeg bevæger mig gennem det kvælende rum og ud af den tunge, sorte dør.

Det er overskyet udenfor, alligevel mildt i vejret og behageligt at være ude i. Lidt væk fra barlokalet ligger der en grøn græsplet omgivet af lave buske og en volleyballbane i midten.

Lyden af volleyballspillende russere og tutorer når min øregang. Lugten af surt øl bliver erstattet af pølser på en varm grill. De, der ikke kaster sig ned i sandet efter volleybolden, sidder på nogle bænke og sludrer over en stegt pølse med ketchup. Rigtig tømmermænds mad, bare uden tømmermænd.

Herude kan man også se, at det er rusturens tredje og sidste dag. Jeg kigger mig omkring og ser tunge øjne og gabende munde blandt de mange nye studerende. Alligevel er der en opløftet stemning hos de pølsegnaskende mennesker. Om det er fordi, de snart skal i bad, eller fordi de skal til fest i aften og drikke deres første bajer på denne tur, ved jeg ikke helt.

Lidt væk fra den store grill er der sat tre bordebænke sammen. Der står diverse ketchup, remulade og sennep, man kan forsyne sig med. En af tutorerne står som pølsemester og vender de sydende stykker kød. Håret er sat tilbage i en stram manbun, og varmen fra kullene stråler ham op i hans skæggede ansigt. Smilet er stort og stemmen lystig, men øjnene ser trætte ud efter tre dage med et energiniveau i højeste gear.

Ruserne er spredt ud. De snakker i mindre grupper, eller er i gang med at prøve at slå turtorne i volleyball. En gruppe drenge sidder ved det lange bord og snakker om, at de glæder sig til i aften. De kunne godt bruge en kold bajer nu.

En af drengene er en lyshåret fyr ved navn Victor. Han er godt øm i kroppen efter at have sovet to nætter på det hårde flisegulv. Stemningen er alligevel høj blandt drengene. Snak og latter går højt imellem dem. Trætheden har ikke sejret over den høje energi endnu.

Victor har ellers lige været på noget af en rejse. Han er kommet hjem fra Vietnam for seks dage siden. Eventyret, som han delte med en ven, stod på i en måned. Der blev lejet to motorcykler, og så var det ellers på opdagelse gennem de varme, asiatiske land. Han er dårligt nok nået at komme hjem, før han skulle af sted igen. Afs ted mod Fyn, hvor han nu sidder på rustur med en masse spændende og fremmede mennesker. Fremmede er de dog ikke så meget mere. Det har tre intensive dage med udfordringer og kampråb sørget for. Der er god holdånd hos vikingerne, som Victors hold hedder. De andre hold har fået titlerne indianerne, samuraierne og grækerne.

Victor havde heller ikke regnet med, at han skulle sidde her i en gruppe af så mange drenge. Hans forventninger af Statskundskab var, at det var meget kvindedomineret fag. Han er derfor glad for at se det er mere fifty-fitfy, da det er det, han foretrækker.

Fascinationen af samfundet og dets opbygning startede for Victor på efterskolen, hvor der gik livlige debatter mellem ham og hans venner om, hvordan man opbygger et samfund. Det udviklede sig, da han startede i gymnasiet, og nu sidder han her; klar på at begynde studiet og få en masse nyt stof ind under huden.

Selvom den stod på en masse gode diskussioner på efterskolen og i gymnasiet, er det nu ikke lige politiker, som trækker i Victor. Han synes ikke, der er nok handling bag. Det bliver for meget snak og bureaukrati. Victor vil hellere snakke om, hvordan man skal indrette samfundet og så lade nogen andre om det.

Mens jeg suger de sidste indtryk til mig, tænker jeg tilbage på min egen rustur. Det vil altid være noget helt specielt. En tur, man tager sig med gennem studiet. Det er her, det hele begynder. Her venskaberne blomstrer op. Her man møder de mennesker, man skal tilbringe urimelig mange timer med de næste i hvert fald 3 år og for nogle 5.

Jeg siger farvel til de trætte, øltørstige russere og tutorer og sætter mig op på min cykel. Jeg tror også, jeg skal hjem og have mig en kold bajer.

 

 

 

 

 

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet Rundstykket.