Det bedste speciale 2017

Tanja Marie Hansen skrev det bedste speciale på Statskundskab i 2017. Hun blev kåret til dimissionen fredag den 13. oktober fire måneder efter, hun havde afleveret et speciale, som blev skrevet i sidste øjeblik. Man skulle tro, at planlægning og struktur var opskriften på det bedste speciale, men for Tanja fungerer kaos bedre.               

Jeg banker på døren ind til Tanjas kontor. Hun holder til ude på Institut for Statskundskab, hvor hun sammen med en af sine medstuderende har fået tildelt et kontor. Her kan de sidde og arbejde på deres ph.d.

Kontoret består af to skriveborde og et væld af bøger, der ligger rundt omkring. Nogle opslåede, andre lukkede. Jeg får øje på ”Metoder i Statskundskab” med de røde bogstaver og den blå bagrund. Jeg spørger forundret, om man stadig bruger den, når man skriver en ph.d.

Tanja svarer, at hende, hun deler kontor med, er instruktor i almen statskundskab, og at bogen altid er meget god at slå op i. Jeg skriver mig bag øret, at jeg ikke skal sælge mit eget eksemplar.

Vi henter en kop kaffe og sætter os så til rette i de sorte kontorstole. Jeg tænder for min optager: Vi skal snakke om Tanjas speciale, som er blevet kåret til det bedste i år.

Kaos frem for orden

Dengang Tanja skulle begynde på sit speciale, sad hun nede i Budapest på udveksling. Hun havde alt muligt andet i tankerne end det foreliggende speciale. Hun var godt i gang med studiet, havde fundet en kæreste fra Rumænien og tænkte på ansøgningen til at skrive en ph.d.

Tolv timer inden deadline opdager Tanja, at hun skal aflevere et udkast med det emne, hun vil skrive om i sit speciale. Panisk kigger Tanja på artiklen fra dagens forelæsning. Den handler om olierigdom. For Tanja var det ikke sværere at finde et specialeemne, som endte med at spørge til, hvordan olierigdom påvirker regimestabilitet.

For Tanja handlede det ikke om at finde et emne, hun vidste en masse om i forvejen. Det gode ved Statskundskab er nemlig, at der altid er mulighed for at fordybe sig. Hvis du er god til metode, kan du blive inspireret af nærmest alt og finde frem til, hvordan det bedst kan undersøges.

”Jeg har haft stort held med ikke selv at skulle indsamle datasæt. Hvis man er typen som mig, der laver det i sidste øjeblik, så skal man også vælge den retning, hvor dataet allerede er der. Man har kun fire måneder. Det er ingenting!”

Hun undersøgte The oil curse, hvilke mekanismer der fører til regimestabilitet, og hvilke der ikke gør. Hun brugte datasæt om civilulydighed. Det blev målt gennem hvor mange der dukkede op til demonstrationer, hvor mange der trak sig fra statsstillinger eller militæret og på politivold ved demonstrationer. Hun sammensatte sit eget datasæt med data fra 11 panel-datasæt.

Det første stykke tid af sit speciale brugte hun mest på at gøre sin udveksling færdig i Budapest. Der var derfor først i den sidste halvanden uge, at hun virkelig gav den gas. Det var meget intenst arbejde, men Tanja fungerer bedst under lidt stress, tilsat en smule kaos.

 ”Hvis jeg skulle lave noget om, ville jeg have nogen til at læse korrektur på det. Det havde jeg ikke tid til. Jeg skrev konklusionen, da der var tolv timer tilbage.” 

Tanja beviser altså over for os andre, at det bedste resultat ikke altid kommer af at planlægge i god tid i forvejen. Du behøver ikke en masse baggrundsviden for at levere et godt stykke arbejde. Under kontrollerede, men stressede forhold kan det lade sig gøre at lave noget til ug. Dog som Tanja også siger, så kommer det meget an på, hvem du er som person.

Alle gør det forskelligt, men jeg synes ikke, du skal panikke, når du sidder i november og skal skrive et emne på, du intet ved om. Hvis man minder om mig, kan man finde de fleste ting interessante, når man bliver nødt til det.”

Virk mere professionel

Et andet godt råd fra Tanja, hvis du også vil tage en ph.d., er at skrive på engelsk. Det virker mere professionelt, at udenlandske forskere også kan læse dit speciale. Samtidig er det også engelske tekster og begreber, du oftest bruger i dine opgaver. I stedet for at bruge tid på at finde dækkende oversættelser, synes Tanja, det er nemmere bare at skrive det hele på engelsk.

”Jeg skrev både bachelor og speciale på engelsk. Jeg vil gerne søge job uden for Danmark og nok også gerne forsker – og så fungere det bare bedre at skrive på engelsk!”

Det kan virke grænseoverskridende at skrive sit speciale på engelsk. Tanja prøvede det af i sit bachelorprojekt, og da hun ikke fik noget negativ respons på det engelske, havde hun mod på at gentage succesen i sit speciale Hun havde dog tilbragt et halvt år i Budapest, hvor alt hun foretog sig foregik på engelsk.

Jeg takker for kaffen, slukker båndoptageren, ønsker Tanja tillykke med sit speciale og held og lykke med sin ph.d. På vej ned mod min cykel, er jeg lettet over, at dovenskab åbenbart også kan betale sig. Min metode 3 opgave virker pludselig ikke så overvældende igen.

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet OSR Morgen i Odense studenterradio.