Anbefaling #1: Udvid din horisont med Robert Klemmensen

Læs med og få udvidet din horisont (forhåbentligt). Omdrejningspunktet for artiklen er de litterære-referencer, som der sjældent er tid til at gå i dybden med til en given forelæsning. Udgangspunktet er både faglige- og ikke faglige referencer og gerne i form af såvel film, bøger og videnskabelige artikler. I denne udgave er det Robert Klemmensen, som vi håber at kunne blive en lille smule klogere på.

 

På hylden i bogreolen

Hvis man kun skal læse én bog, hvilken bog skal det så være?

Det er et rigtig godt spørgsmål, men et godt udgangspunkt ville være ”On the Genealogy of Morality” (”Moralens oprindelse”) af Nietzsche. Den minder os om, at moral sommetider også er et magtinstrument – og det glemmer vi. Når folk så siger, at noget er moralsk rigtigt eller forkert, så er det muligvis korrekt – men det kan også være, at det ikke er det. Og det betyder, at vi skal tænke os om, hver gang vi står i det andre folk siger er moralske dilemmaer. Derfor skal man læse den.

Jeg ved ikke, om man som professor her på Institut for Statskundskab, har tid til at holde ferie, men hvis det er tilfældet, hvilken bog tager man så med til sydens sol?

Det er meget forskelligt, men sidst, da jeg var afsted, havde jeg en krimiroman af Jesper Stein med – dem læser jeg med stor fornøjelse. Og bogen ”The Road to Serfdom” af F.A. Hayek havde jeg også med (red. så faglitteraturen bliver altså også suppleret med skønlitteratur).

Nyheder og videnskabelige artikler

Hvor får du dine nyheder og hvordan holder dig opdateret om hvad der sker?

Jeg læser som udgangspunkt ikke nyheder. Min stort set eneste kilde til nyheder er ”Den Korte Radioavis”, da jeg er fundamentalt skeptisk overfor journalistik. Udover det læser jeg magasiner som ”The New Yorker” og ”The Economist”, men ellers er det meget få danske nyheder, som jeg følger tæt.

Hvilken videnskabelig undersøgelse eller artikel skal man bare læse?

Der er virkelig mange gode at vælge mellem, men jeg tror, at et godt bud ville være On the Origin of Species” (”Arternes Oprindelse”) af C. Darwin. Man behøver ikke nødvendigvis at have læst den back-to-back, men man skal som minimum have bladret i den, da det uden tvivl er det tætteste man kommer på stor teori på alt levende; herunder mennesker.

Der er også et par andre, som man bliver nødt til i hvert fald at forholde sig til. Det ene er ”Capital” (”Kapitalen”) af Karl Marx og det andet er selvfølgelig svaret, som kommer fra Adam Smith. Det er mere snævert, men dem bør man virkelig vide noget om.

Så man behøver ikke nødvendigvis at have dem stående på bogreolen, men man skal vide, at de eksisterer og gerne vide, hvad de handler om?

Ja, man skal kende grundidéen.

Film og serier

Hvilke film, kan du godt lide at se og er du til en bestemt genre?

Jeg kan godt lide spionfilm og især en filmatisering over en John le Carré-roman eller en Jason Bourne film. Dem har jeg set alle sammen af og synes, at de er helt fantastiske – ellers en variation over den slags. Jeg har faktisk en meget bred smag, jeg kan nærmest se hvad som helst og har ikke uendeligt høje kvalitetsstandarder, men jeg ser trods alt film for at blive underholdt.

Nu vi er ved underholdning, er der så en serie, som du følger med i?

Jeg kan rigtig godt lide ”The Wire” og ”Breaking Bad”. Jeg kan generelt bedre lide at se serier end film, fordi jeg synes, at det at udvikle lange fortællinger, lave et univers og følge karaktererne i længere tid er meget interessant.

Hvad med en serie som ”House of Cards”?

Jeg så de første sæsoner, men synes sådan set, at den britiske version er mere interessant. Jeg stod af på et tidspunkt fordi jeg synes, at det blev halv-utroværdigt; at man kan planlægge træk uendeligt langt ud i fremtiden uden at det nogensinde slår fejl – jeg mistede interessen for de evige konspirationer, som lykkedes hver gang.

Kunst og kultur 

Er du kunstinteresseret?

Jeg kan godt lide billedkunst og går ret ofte til udstillinger, når der er tid til det. Det åbner på en eller anden måde for nogle andre måder at forstå verden på. Man ser verden på en anden måde, når man har med kunst at gøre – det kan jeg sådan set ret godt lide!

Hvad kan man gøre, hvis man gerne vil i gang med kunst?

Det er bare at komme i gang – ligesom alt andet. Det er bare at gøre det og ikke at tænke så meget over det.

Et godt råd med på vejen

Afslutningsvis, har du et godt råd i forhold til at udvide sin horisont som studerende?

Det er nærmest et eksistentielt råd, men jeg tror, at det er vigtigt at få på et eller andet tidspunkt. Rådet er i bund og grund, at den tid, som man har brugt på noget, kan man ikke bruge på noget andet bagefter. Det er ikke kun for sjov, når jeg siger, at vi skal kunne retfærdiggøre, hvorfor vi gør, som vi gør, fordi, når vi har brugt den tid, så er den brugt – så er den væk. Ligesom med penge, man kan ikke bruge den samme krone to gange og således er det også med tid. Dette siger jeg, med fare for at lyde onkel-agtig, men der er bare få tidspunkter i tilværelsen, hvor man har så meget frihed, som når man læser. Netop derfor er man særligt forpligtiget til at bruge tiden fornuftigt, når man studerer.

Udover det vil jeg gerne sige, at man som studerende skal prøve at være så fordomsfri som mulig – at man skal prøve at søge viden, på så mange forskellige måder, som man kan. Som fysiker Richard Feynman engang sagde: “Be open minded but not so much that your brain falls out” – det er et råd, som jeg har taget til mig.

The following two tabs change content below.

Oscar Tøttrup Pedersen

Studerer statskundskab på Syddansk Universitet i Odense.

Nyeste indlæg af Oscar Tøttrup Pedersen (se alle)