Kallestrup og Seeberg: Vi er faktisk rigtig godt på vej

Af Morten Kallestrup, studieleder og viceinstitutleder for uddannelse, og Michael Seeberg, uddannelsesansvarlig for statskundskab

Uagtet at vi virkelig værdsætter debatter om uddannelser og undervisning, synes vi, at de seneste ugers debat i Skaberstaten kalder på et lidt bedre videngrundlag end enkeltpersoners oplevelser i enkelte fag. Der er allerede masser af nye udviklinger i gang på statskundskabsuddannelsen, modsat det billede, der ellers synes at være tegnet. Vi er faktisk rigtig godt på vej!

Først og fremmest vil vi gerne pege på, at en gruppe undervisere i samspil med både studerende, ledelsen og aftagere gennem det seneste år har arbejdet på en gennemgribende reform af kandidatuddannelsen i statskundskab. Planen er, at denne nye uddannelse får sit første optag pr. 1. september 2019. Formålet med reformen er at nytænke kandidatuddannelsen og målet er at gøre den til landets mest innovative og attraktive – både for kommende studerende og for fremtidige aftagere af færdige kandidater.

Ét af midlerne er at matche instituttets forskningsmæssige styrkepositioner med en praksisorienteret pædagogisk profil for derigennem at skabe en unik uddannelse. En uddannelse, som adskiller sig fra statskundskabsuddannelserne i både Aarhus og København. En uddannelse, som studerende aktivt vælger til, uanset om man har læst bacheloren i Odense eller et andet sted.

Studieordningen for den nye uddannelse skal diskuteres i Uddannelsesudvalget for Statskundskab i denne uge og i Studienævnet senere i november. Studienævnet er det beslutningsorgan, der godkender fagbeskrivelser og studieordninger, og drøfter uddannelsesrelaterede spørgsmål af forskellig karakter. Meget mere information følger, så hold øje med mitsdu.dk, Facebook og annonceringer andre steder.

Apropos Uddannelsesudvalget for Statskundskab. Uddannelsesudvalget er et forholdsvis nyt organ, som startede op for et par år siden. Udvalget skal sikre en dialog og koordination på uddannelsen og består af årgangsrepræsentanter på tværs af uddannelserne i statskundskab og samfundsfag samt undervisere fra instituttets forskellige sektioner.

Der er solidt fremmøde til udvalgets jævnlige møder, hvor man drøfter udviklingen og kvaliteten af det faglige indhold på uddannelsen. Alle fag underkastes hvert halve år et tjek, og udfordringer tages op, når de viser sig. Vi oplever, at vi langt hen ad vejen finder løsninger, som både tilgodeser studerende og undervisere, fordi vi har dette forum for dialog. Uddannelsesudvalget giver også studerende mulighed for at ytre sig om særlige problemstillinger samt pege på ønsker om justeringer af fag i tæt dialog med fagansvarlige og undervisere. Ofte fanges uhensigtsmæssigheder allerede inden fagene udbydes og udvalgsmedlemmerne får også mulighed for at koordinere undervisningstidspunkter, placering af obligatoriske opgaver og eksaminer på tværs af årgange og inden for den enkelte årgang. Disse drøftelser er i sidste ende med til at kvalificere beslutninger i studienævnet, fordi de giver medlemmerne af studienævnet en føling med hvad der optager studerende og undervisere specifikt på statskundskabs- og samfundsfagsuddannelsen.

Kigger vi på en konkret udfordring, nemlig fremmøde i visse fag, så må vi desværre konstatere, at der ikke er tale om en ny problematik. I flere år har der været undervisningsgange med flere stole end sjæle i lokalet. Når vi mødes med vore kolleger på andre uddannelser fortæller de om den samme oplevelse.

Faktisk er problemet så udbredt, at man fra ministeriet såvel som de lokale uddannelsespolitiske organer løbende holder øje med situationen. Tilstedeværelse i undervisningen var således et selvstændigt dagordenspunkt på det seneste møde i studienævnet, inden debatten i Skaberstaten begyndte at rulle. I nævnet gav emnet anledning til en omfangsrig drøftelse, og studenterrepræsentanterne påtog sig at komme med bud på, hvordan udfordringer omkring manglende fremmøde og deltagelse bedre kan imødegås. Samtidig besluttede studieledelsen at gennemføre en fokusgruppeundersøgelse og en survey med det formål at kvalificere videngrundlaget, bl.a. om årsager til studerendes fremmøde og fravær.

Fremmøde er én ting. Engagement er en anden. Vi oplever et særdeles stærkt studiemiljø forankret i vores Agora. Vi har en række meget velfungerende foreninger, mange aktive og endnu flere ”menige” studerende, som bakker op om fester, faglige arrangementer og alt derimellem.

Senest er det lykkedes at få udstrakt det aktive studentermiljø til kandidatuddannelsen, som tidligere ikke har leveret så meget til studiemiljøet. Vi er rigtig stolte af det levende og stærke studiemiljø, der findes omkring vores uddannelser. Vi skylder de ildsjæle, der driver det, en stor tak! For os at se er et stærkt socialt-fagligt studiemiljø nemlig et vigtigt afsæt for at få maksimal nytte af sin uddannelse.

Så langt hen af vejen, har vi en god, ja endda en rigtig god uddannelse. Som i alle andre levende organisationer er der selvfølgelig altid plads til forbedringer. Der er altid udfordringer.

Vi påstår ikke, at vi har fundet de vises sten. Men vi kan love, at både studieledelsen og de forskellige studiefora lytter til gode ideer og forslag – og vi ved, at alle undervisere uden undtagelse kærer sig dybt for deres fag og dét at lære fra sig. Nogle gange tager det tid at finde de rette løsninger, andre gange tager det tid at implementere de rette løsninger. Tag nu eksemplet med den reformerede kandidatuddannelse: Arbejdet startede sidste sommer, og de sidste nyudviklede fag og vejledningskoncepter ligger først klar til implementering næste efterår. Ikke desto mindre glæder vi os allerede nu til meget snart at kunne fortælle mere om uddannelsen og igangsætte de mange nye tiltag.

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet OSR Morgen i Odense studenterradio.
Udgivet i Nyt