Årsmødet i Dansk Selskab for Statskundskab

AF MARIE-LOUISE HARTUNG NIELSEN OG ELISABETH HERMANSEN 

Keynote speaker, Ryan Enos, fortæller om sin nye bog, ”The Space Between us”.

Torsdag d. 1. november tog Kandestøberen til Vejlefjord Hotel, hvor vi minglede os med instruktorer, ph.d.-studerende og professorer. Anledningen var det 50. årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab.

Vi kendte ikke til årsmødet på forhånd, men anså dette som en god mulighed for at observere, hvad livet også indebærer for en forsker i statskundskab. Efterfølgende snakkede vi med professor ved AU, Jørgen Møller, for at få et større indblik i dette flotte arrangement. Jørgen var medarrangør af årsmødet, ligesom han til daglig sidder som bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Statskundskab. Kanden bringer dermed en beretning fra en dag fyldt med den nyeste forskning, landets dygtigste politologer og smukke omgivelser.

Hvad er årsmødet egentlig?

Årsmødet afholdes af Dansk Selskab for Statskundskab. Selskabet blev etableret tilbage i 1960 og benyttes i dag som et samlingspunkt for studiet af politik i Danmark. I år løb årsmødet af stablen fra d. 1.-2. november på Hotel Vejle Fjord. Grundlæggende, består mødet af 29 paneldebatter over de store forskningsområder inden for statskundskab – dette være sig eksempelvis Komparativ Politik, Politisk Teori og Offentlig Politik. Derudover afholdes der én fælles session med en såkaldt “keynote speaker” – i år blev denne session varetaget af professor Ryan Enos fra Harvard University, der gav et spændende oplæg om sin bog The Space Between us. Denne omhandler Enos´ studie af samspillet mellem geografi, psykologi og politik. Efter oplægget havde de 200 fremmødte politologer fra hele Danmark mulighed for at stille spørgsmål.

Årsmødet er ligeledes stedet, hvor den årlige generalforsamling finder sted. Desuden uddeles Djøfs forlagspris samt Erik-Rasmussen-prisen. På Selskabets hjemmeside beskrives årsmødet på følgende måde: ‘’Den væsentligste aktivitet i Dansk Selskab for Statskundskab er årsmødet, hvor en konference afholdes i forbindelse med selskabets generalforsamling. Dette er en enestående, årlig mulighed for danske politologer til at møde fagfæller og drøfte de nyeste tendenser og resultater indenfor forskningen.’’ Som om dette ikke var nok, havde Selskabet også arrangeret en privat, eksklusiv bus fra Vejle station til hotellet, som Kandestøberen selvfølgelig sneg sig med på for at få den fulde forskeroplevelse.

Det overordnede indtryk af dagen beskrives bedst med Jørgen Møllers egne ord: “Én stor fætter-kusine fest”. Det var tydeligt at fornemme, at alle kendte hinanden på kryds og tværs, og den afslappede stemning bar tydeligt præg af dette. Det var tydeligt, at der var stor opbakning til denne dag, og selv lagde vi mærke til, at så godt som alle forelæsere, man har haft var til stede ved arrangementet. Navne som Lasse Lindekilde og Rune Stubager, som vi normalt hører oppe fra podiet til forelæsningen, eller hvis artikler man læser i sit kompendium, stod nu ved siden af os og drak en kop kaffe. Selv fik vi et par nik fra tidligere instruktorer og følte os allerede lidt mere inde i varmen. Helt eksklusivt, havde Kandestøberen fået lov at dække hele dagen – vi overværede derfor henholdsvis én paneldebat og den store Keynote-session med Ryan Enos.

Forskere, fremlæggelser og feedback

Vi havde på forhånd udvalgt os en paneldebat, som vi fik lov at deltage i – valget faldt på International Politik/Komparativ Politik. Paneldebatten foregik således, at fremlæggeren brugte omtrent 10 minutter på at fremlægge sit forskningsprojekt for den resterende forsamling. Denne fremlæggelse forløb ganske, som vi kender dem fra undervisningssituationer: Indledning, metode og teori, analyse og konklusion. Herefter fik forskeren en grundig feedback fra den såkaldte “Chair”. I denne paneldebat blev denne rolle varetaget af Ph.d. studerende, Alexander Grundholm, som på forhånd havde sat sig godt ind i det givne projekt. Herefter var ordet frit, og de resterende deltagere fik mulighed for at stille spørgsmål til projektet. Paneldebatten bestod i alt af fire fremlæggelser fra ph.d. studerende og afslutningsvist en kort fremlæggelse af Jørgen Møller. Her præsenterede han indledningen til sin nye bog, der står til at udkomme om nogle år.

Nogle dage senere på AU mødtes vi med Jørgen for at få et dybere indblik i selve paneldebatterne. Her snakkede vi bl.a. om formålet med disse paneler og disses relevans for forskerverdenen. I princippet har alle mulighed for at fremlægge deres arbejde, omend ph.d. studerende kommer i første række, hvis der et år er rift om pladserne, nævner Jørgen Møller. Desuden er normen, at man ikke fremlægger arbejde, der er færdiggjort eller udgivet i et tidsskrifte – der skal være mulighed for at revurdere sit arbejde på baggrund af den feedback, man modtager. Jørgen beskriver paneldebatten som ‘’en almindelig måde at forberede sine ting på: Man fremlægger sit arbejde for fagfæller, får konstruktive kommentarer tilbage og arbejder videre med disse.’’ På flere måder minder paneldebatterne derfor om den virkelige verdens arbejdsprocesser.

Under paneldebatten kunne vi ikke undgå at bemærke, hvor utroligt skarpe deltagerne var til at give feedback. Til årsmødet er det ikke et krav, at du har sat dig ind i de forskningsprojekter, der fremlægges – alligevel blev der stillet så skarpe spørgsmål, at man skulle tro, deltagerne havde nærlæst projekterne. Dette forklarer Jørgen med, at de, der fremlægger på mange måder skriver sig ind i noget teori, som folk allerede kender. På den måde minder det meget om et puslespil i teoriopbygning, hvor man allerede har nogle af brikkerne på forhånd og derfor kan se nogle nye mønstre, når ny forskning fremlægges. Vi spurgte desuden ind til, hvordan det var for ham som professor og forfatter at få feedback af ph.d. studerende. Kan en studerende overhovedet lære en professor noget som helst? Det klare svar var her JA!. Jørgen understreger, at de ph.d. studerende netop har tiden til at fordybe sig i forskningen, hvilket gør, at de har en masse at bidrage med. Eftersom Jørgens eget oplæg omhandlede den bog, han skriver på, er det klart, at det er nemmere at give feedback, hvis man også selv har skrevet en bog – ikke desto mindre kan de studerende altid bidrage med nogle metodiske og analytiske pointer.

Årsmødet vs. studielivet – to sider af samme sag?

Vi kan ligeså godt sige det, som det er. Vi havde en klar ide om, hvad vi ville møde på dette årsmøde: En række (selv) glade forskere, der benytter dagen til at klappe af hinandens banebrydende nye forskningsopdagelser. Sådan foregik det ikke – tværtimod. Under paneldebatten kunne vi ikke undgå at lægge mærke til, hvor mange ligheder der var mellem debattens fremgangsmåde og en holdtime i Sammenlignende Statskundskab, Metode eller lignende. Den præsenterede forskning skulle leve op til præcis de forskningsmæssige krav, som vi gentagende gange er blevet gjort opmærksomme på i vores egne opgaver: Begrebsafklaring, metodiske overvejelser og validitet for at nævne et par stykker.

På mange måder fik vi derfor en følelse af at være i “praktik” denne dag, da vi fik et indblik i, hvordan vores fag benyttes i den virkelige forskerverden. Denne tanke støttede Jørgen Møller op om: “Jeg kan godt lide jeres tanke om, at det minder om, hvad man laver på studiet. Det er jeg jo fuldstændig enig i. På sin vis er det jo ikke meget anderledes, end vejledningen vil foregå på et hold, hvor man fremlægger sit arbejde, og så diskuterer man det.’’

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet OSR Morgen i Odense studenterradio.

Nyeste indlæg af Mads Vikkelsoe (se alle)