SDU’s nye og reformerede kandidatuddannelse på Statskundskab

Af Marie-Louise Bruun Maaløe & Marlene Holgaard

I kølvandet på flere års eksternt og internt udviklingsarbejde mellem arbejdsgivere, forskere, undervisere og studerende, har SDU lagt sig i selen og reformeret kandidaten i Statskundskab. Men hvad er det, den nye kandidat kan, som den gamle ikke kunne? Hvad kommer de nye ændringer reelt set til at betyde? 

I denne artikel sætter vi fokus på de nye ændringer med kommentarer fra Jens Lemb, som er studerende på den nuværende kandidatuddannelse, samt studieleder ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Morten Kallestrup, som har været med til at skabe grundlaget for den reformerede kandidatuddannelse. 

Indledningsvis bad vi Kallestrup redegøre for de drivkræfter, der ligger bag ændringerne af kandidatuddannelsen. Han fortæller, at der overordnet set kan identificeres tre drivkræfter bag ændringerne: 

Den første dimension er den løbende dialog, vi har haft med aftagerne, det vil sige jeres kommende arbejdsgivere. Det er dem, der til dagligt mærker, hvad der er brug for ’derude’, og hvilke krav der bliver stillet på arbejdsmarkedet i dag – hvad er det for nogle kandidater, der skal bruges, og hvilke kompetencer skal de have? De er begyndt at pege på behov for en lidt mere klar arbejdsmarkedsorientering. Kandidaten må gerne være lidt mindre teoretisk orienteret og lidt mere arbejdsmarkedsklar. Så i den forstand har aftagernes synspunkter været en væsentlig drivkraft.

Den anden dimension er, at der bliver stillet nogle politiske krav, altså krav fra samfundet, fra politikkerne og fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, ift. hvordan uddannelser skal være indrettet, og hvad de skal leve op til. Der er blandt andet en klar forventning om, at der skal være progression i uddannelsen, hvilket betyder at fagene og semestrene skal bygge ovenpå hinanden og ikke bare være en palette, som man kan vælge og vrage fra som studerende. Der skal være en udvikling fra semester til semester.

Den tredje dimension er interne ønsker blandt underviserne og forskerne om forsat at have en attraktiv og god uddannelse – det har vi haft indtil nu, og det vil vi også gerne have fremover. Så der er arbejdsgivernes ønsker, der er politikkernes og samfundets krav, og så er der den interne ambition om at skabe en virkelig god og attraktiv uddannelse, udtaler Morten Kallestrup”

Den ’gamle’ kandidatuddannelse var altså bygget lidt anderledes op, og som Kallestrup fortæller, var den i høj grad præget af en bred vifte af valgfag, som man kunne vælge fra, lidt som en ’tag-selv-buffet’. Hele 1., 2. og 3. semester kunne man vælge mellem de fag der blev udbudt, og disse kunne være meget forskellige. Der var enkelte restriktioner i den forstand, at man skulle have et metodefag og tre seminarfag, men indholdsmæssigt kunne man dybest set vælge, hvad man ville blandt de fag, der blev udbudt, og afslutte med speciale, som altid. Så der har været større valgfrihed, og det man egentlig har været bundet af, har været hvilke fag der blev udbudt. 

Kandidaten har imidlertid været en tur under luppen og er nu blevet grundigt reformeret på nogle punkter. En særlig forskel på de to er blandt andet, at man på den nye kandidat selv kan ’skræddersy’ sin beskæftigelsesprofil, og at man bygger ovenpå fag man tidligere har stiftet bekendtskab med, i stedet for blot at supplere disse. 

Men kunne den gamle noget, som der måske ikke er taget højde for på den nye? Eller er der elementer fra den gamle, som er blevet ændret til det bedre? Det har vi spurgt Jens Lemb om:

Det er den klare fordel ved den nye, at den sætter retning på, men ikke låser fast, fordi der jo stadig er rimelig stor valgfrihed inden for det spor man vælger. Man har de to kernefag og ellers er der jo mere eller mindre frit valg, udover at man skal have lidt metode. Jeg er kæmpe stor fortaler for sporene, at der bliver sat retning på, også fordi fokus er på, i hele uddannelsessystemet, at vi kan bruges når vi er færdige. Altså, det er vel også vores intention med at gå her. Én ting er, at det er sjovt at studere, men vi skal også kunne bruges til et eller andet, når vi er færdige.

I forlængelse knytter han en kommentar til den nuværende kandidatuddannelse:

Når der er frit valg på alle hylder, som det er tilfældet nu, hvor alle årgange på alle tidspunkter kan tage alle fag, så er det ikke sikkert at der sker progression i uddannelsen. Det tror jeg den nye studieordning vil kunne sikre. Min forventning er, at alle fremtidige fag på kandidaten forholder sig til ét eller flere kernefag, hvilket giver en mere sammenhængende og kumulativ uddannelse.”

Den nye kandidat er altså bygget af elementer fra den gamle, men har fået en modernisering, således at den ruster de nyuddannede kandidater bedre til at træde ind på arbejdsmarkedet, netop fordi kandidaten udbyder tre forskellige studiespor, således at det er muligt at specialisere sig inden for netop dén retning, man ønsker at give sig i kast med, når man træder ud på arbejdsmarkedet. De spor der udbydes er hhv. ’Politisk rådgivning og styring’, ’International analyse og samarbejde’ og ’Interessevaretagelse og kommunikation’. Disse kan man læse mere om på Statskundskabs kandidatuddannelses-side på SDU’s hjemmeside (www.sdu.dk/MScpol). Tanken er, at man gennem relevante valgfag og mulighed for praktik samt udlandsophold, gør det muligt for de nye kandidatstuderende at få skræddersyet deres egen faglige profil og klargøre dem til at varetage lige netop de arbejdsopgaver, de vil blive stillet over for på en arbejdsplads. 

Vi har spurgt Morten Kallestrup, hvorvidt instituttet mener, at den nye kandidat kan tiltrække studerende fra andre universiteter til at læse deres kandidat i Odense, og ligeledes om de tror, at den nye kandidat vil gøre, at flere af de nuværende bachelorstuderende på Statskundskab på SDU vælger at fortsætte med deres kandidat i Odense: 

Det tror jeg. Der er en fuldstændig klar arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesorientering inden for hvert spor. Der er i princippet et klart mål, uden at det dermed udelukker en fra at få stilling andre steder, det gør det på ingen måde. Men hvis man har lyst til at specialisere sig i en bestemt retning – den offentlige forvaltning, internationale organisationer, interesseorganisationer eller public affairs (spindoktor-funktioner) – så er der lagt nogle klare spor ud med nogle grundfag, nogle kernefag, nogle fællesfag og så nogle valgfag, som kan relatere sig specifikt til sporet, men som også kan ligge lidt ’i kanten’ af sporet, hvis man hellere vil det

Så der er lagt et spor ud, som er nemme at gå til, som er bygget op med henblik på en bestemt beskæftigelses-orientering.  Sker det, at man kommer igennem første semester, måske lidt ind på andet semester, kan man i princippet godt vælge at sige: ’Det er faktisk et andet spor, der er mere relevant for mig’, og det betyder, at man på tredje semester tager kernefagene, som kører hvert efterår, fra et andet spor, og skriver speciale inden for det spor man har valgt senest. Så der er mulighed for at skifte spor undervejs.”

Fællesfag med fokus på de store samfundsspørgsmål

Særligt det med ’fællesfag’, er noget nyt, som ikke var at finde på den tidligere kandidat. Desuden er der også blevet indlagt et andet fag, nemlig ’Statskundskab på arbejde’, som også er et nyt tiltag. Kallestrup uddyber: 

Med fællesfagene er der både et fagligt sigte og et socialt sigte, som jeg kan se fordelene i. Det faglige sigte er, at man, uanset hvilket spor man vælger, får et fælles fagligt fundament på tværs af hele årgangen. Og det er noget som er relevant for alle, fordi det første fællesfag ’De store samfundsspørgsmål’ handler om de største udfordringer der er oppe i tiden, og hvordan vi som statskundskabere kan adressere dem og måske endda håndtere dem. Det kunne fx være klimaudfordringer, migration, lighed/ulighed osv. – der er rigtig mange! 

Tidligere var det ret tilfældigt, hvem det lige var man havde fag sammen med, det kunne variere meget og resulterede ikke nødvendigvis i et godt fællesskab på tværs af årgangen. Men med de her fællesfag, som man har den første måned i hvert semester, mødes man om og om igen med hele årgangen på tværs, og lærer hinanden at kende og får at fælles fagligt udgangspunkt og forhåbentlig også nogle sociale relationer, som man kan drage nytte af. Ikke bare under uddannelsen, men også efter uddannelsen.

Kallestrup påpeger, at det nye fag ’Statskundskab på arbejde’ ikke eksisterer på andre danske Statskundskabsuddannelser:

Det er et fag, der har til formål, at I som studerende bliver prøvet i nogle af de konkrete opgaver og udfordringer man kan stå i, i en stilling som fuldmægtig eller nyansat i en interesseorganisation eller international organisation, altså hvad er det for nogle opgaver, man skal kunne håndtere, når man er færdig på universitetet. Det kunne være at skrive et notat til ministeren, det bliver man meget hurtigt bedt om. Man får det også ret hurtigt tilbage i hovedet igen, som fuldmægtig, fordi det ikke er skrevet på den rigtige måde. Men det får I lov til at prøve af. Det kunne også være et oplæg for borgmesteren/byrådet, altså sådan nogle konkrete opgaver, som måske ikke er udpræget teoretisk relevante i den undervisning, I ellers har været igennem, men som er praksisrelevante og dermed vigtige at kunne håndtere, når man står på den anden side. Selve faget vil blive sluttet af med en eksamen, men det vil, givet fagets indhold, naturligvis være meget praktisk orienteret. Så det kunne måske igen, jeg skal ikke allerede nu foreskrive hvad det skal være, men det kunne være et notat til ministeren: Levér et to-siders notat til ministeren, der klart redegør for indhold og temaer i den her problemstilling, og hvad du anbefaler ministeren at gøre.”

Jens Lemb knytter også en kommentar til fællesfagene, som han grundlæggende mener, er et relevant tiltag:

På bacheloren ser man typisk alle ens medstuderende et par gange om ugen, men det forholder sig markant anderledes på den nuværende kandidatuddannelse. Vi er spredt for alle vinde. Jeg ser stort set kun de medstuderende, som jeg følger fag med, og når man som jeg kun har valgt fag inden for forvaltning, så er det altså de samme 15 mennesker, jeg ser til alle mine undervisningstimer. Så de der fællesfag de giver helt klart noget godt til den sociale integration på kandidat-uddannelsen, også for dem der potentielt kommer fra KU, AU eller RUC, så de også lærer deres nye medstuderende at kende. Hvis man skal have sådan noget som
’De store samfundsspørgsmål’, og diskuterer sådan ’de store’ emner, skal man også være nogle folk til det – diskussioner tager mere fart og giver et større udbytte, hvis der er mange mennesker, synes jeg selv
.” 

Han opsummerer, at der grundlæggende er tre ting ved den nye kandidat, han sætter pris på: Retning i sporene, social integration ift. fællesfag på tværs af årgange, og at valgfriheden fastholdes ift. fag. Han påpeger derudover, at opbyggelsen af den nye kandidat, for ham at se, indikerer, at man gerne vil arbejde sammen på tværs af fag. 

Som et aber-dabei ved den nye kandidat, ser han dog, at en ændring som der kommer til at præge den er, at det statistik-forløb, der tidligere kørte over et helt semester, nu bliver samlet til et intensivt kursus, der bliver kortere og som derfor vil sætte større krav til de studerende.  Dette kan måske være godt for nogle, men problematisk for andre. Han gør sig desuden også nogle overvejelser om faget ’Statskundskab på arbejde’: 

Jeg synes jo, at for nogle af os, der allerede er ’statskundskabere på arbejde’, så virker faget ’Statskundskab på arbejde’ lidt overflødigt. Eksempelvis kan det virke en smule spild af tid at skulle undervises i at skrive et notat, hvis det er noget man regelmæssig gør på studiejobbet.

Kallestrup påpeger imidlertid, at det ikke er muligt at få merit, hvis man i forvejen har et job med de arbejdsopgaver, der simuleres i ’Statskundskab på arbejde’: ”Studiejob i sig selv kan ikke give merit for dette fag. Men hvis man f.eks. er i praktik i den pågældende periode, får man mulighed for at skrive en afløsningsopgave i stedet. En anden mulighed er eksempelvis også at følge faget i september (og få 10 ECTS) – og så starte i praktik den 1. oktober.”

Vælger man ’Statskundskab på arbejde’ fra, kan det således erstattes af fx et praktikforløb samt en afløsningsopgave. 

Metode er afgørende for erhvervslivet

Den nye kandidat har altså det helt klare mål for øje, at gøre statskundskabs-kandidater fra SDU de mest attraktive på arbejdsmarkedet. I forbindelse med skabelsen og tilrettelæggelsen af uddannelsen, har der været løbende sparring med arbejdsgivere fra det offentlige og private erhvervsliv, som har givet deres meninger tilkende, ift. hvilke faglige kvaliteter og kompetencer de vægter højest. Der tegner sig et klart billede af, at høje kompetencer inden for metode-’håndværket’, er noget af det der lægges mest vægt på, og som er allermest essentielt for en kommende arbejdstager, ifølge de adspurgte arbejdsgivere. Men hvorfor er det lige denne ’kvalitet’ der sættes så højt?

Morten Kallestrup pointerer vigtigheden af metodefagene: ”Metode er noget af det, arbejdsgiverne betoner eksplicit, og det har de faktisk gjort over flere år, både som ros til de kandidater der kom fra SDU, men også som noget der er fuldstændig afgørende fremover, nemlig at I som kandidater kan dokumentere metodekundskaber. Så derfor kommer det også til at fylde noget på kandidaten.”

Jens Lemb knytter også en kommentar til metodefagene. Han ser desuden netop den tværgående kommunikation som noget særligt essentielt for, at den nye kandidat skal fungerer på bedst mulig vis ift. inddragelse af metode i fagene: 

En bekymring er, at metode, som er en af grundstenene i statskundskabsuddannelsen, bliver noget folk bare skal have overstået i foråret. Derfor er det vigtigt, at metode løbende bliver inddraget og appliceres i kandidatuddannelsens øvrige fag. Her er kommunikation mellem fag afgørende: Det er vigtigt, at undervisere samler op på de færdigheder, som studerende har tilegnet sig i metodeundervisningen, så studerende kontinuerligt fastholder og udvikler metodisk kunnen.”

Han pointerer desuden, at selvom kandidatuddannelsen godt nok bliver retningsbestemt, kan man stadig forme sin egen personlige, faglige profil.

Videoen hvor arbejdstagerne fortæller hvad de tænker om den nye kandidat kan tilgås her: https://www.youtube.com/watch?v=JQbBfMJhFuY

The following two tabs change content below.