Nyt Studiemiljø studienævn Studienævnet

Katrine Bruun føler med dig

Foto: Kenneth Skovly Larsen

Katrine Bruun Rasmussen er den nye studenterrepræsentant i studienævnet. Hun vil gå langt for at kæmpe de studerendes sag på trods af, at hun ikke har den samme erfaring som hendes medrepræsentant, Kenneth Skovly Larsen. Katrine Bruun har til gengæld siddet adskillige gange i den anden ende af ansøgningen og kender alt til uvisheden om godkendelse, der følger med. 

Når du sætter dig over for Katrine Bruun og spørger ind til hendes motivation for studienævnet, er du ikke i tvivl om, at her sidder et omsorgsfuldt menneske. Hun er måske uerfaren, når det kommer til at behandle ansøgninger og gennemgå fagbeskrivelser, men hendes lidenskab for at hjælpe mennesker i nød er ikke til at tage fejl af.

”Jeg synes, det er en utrolig stor og vigtig ting at hjælpe medstuderende, især med ting, de går og bøvler med. Det berør mig meget. Samtidig er det spændende at få lov til at være en del af at udvikle og forbedre undervisningen,” udtaler Katrine Bruun om, hvorfor hun valgte at blive studienævnsrepræsentant. 

Katrine Bruun er et medfølende væsen, der tænker meget på sine medstuderendes ve og vel. Hun håber, at de studerende vil komme til hende, hvis de går og brænder inde med noget. Efter hendes første møde i studienævnet, har hun dog indset, at der er bestemte regler og procedure, der skal følges. Det går ikke altid med at sige: ”Jamen, jeg føler…”

Der skal mere til end medfølelse, når det kommer til godkendelse af dispensationsansøgninger. Selvom Katrine Bruun kan sætte sig nok så meget i den studerendes sted, handler det i sidste ende om at komme med en saglig og faglig begrundelse for, hvorfor den studerende skal have en dispensation. 

”Jeg vil til hver en tid, i den mængde jeg kan, tale den studerendes sag. Vi er der jo ikke for at tale underviserne efter munden. Derfor skal vi til en vis grænse tale de studerendes sag. Der vil altid være nogle procedurer og regler, man ikke kan forklare sig ud af med, hvad man føler er det rigtige,” udtaler Katrine Bruun lidt frustreret over alle de formelle benspænd. 

Det handler i sidste ende om, at der kan knyttes en saglig begrundelse til, hvorfor den studerende kan eller ikke kan få sin dispensation. Medlemmerne af studienævnet er ofte medfølende over for den studerende, men det er ikke altid muligt at bøje kravene for at gå på en videregående uddannelse.

Det tunge eftermæle

Kenneth Skovly Larsen er efterhånden blevet synonymet på studienævnet. Det bliver noget af et eftermæle, han efterlader sig, når han til december ikke længere er en del af studienævnet. Katrine Bruun er sat på noget af en opgave, hvis hun skal være sat lige så belæst i alle fagbeskrivelser, bestemmelser og paragraffer, som Kenneth Skovly messer i søvne. 

Du er nu ikke i tvivl om, at Katrine Bruun brænder for studienævnet og især for de studerende. Hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at leve op til forventningerne.

”Jeg håber, jeg kan overtage noget af Kenneths struktur og viden, men hvis det ikke lykkes, er jeg sikker på, at der også er plads til sådan en som mig i studienævnet,” udtaler Katrine Bruun om spørgsmålet til, hvad hun gør, når Kenneth Skovly ikke kan sidde med til møderne længere.

Katrine Bruun har også sin egen erfaring at trække på. Hun har selv sendt et par ansøgninger af sted på grund af sin epilepsi. For at være på den sikre side har hun derfor søgt om dispensation til de første af sine eksamener på universitetet. Hun har dog ikke mærket noget til sin sygdom, mens hun har gået på studiet. Derfor valgte hun at lade være med at søge dispensation til sine eksamener i februar, der igen forløb uden problemer.

Det betyder, at hun kender til sagernes gang og ved, hvordan det er at sidde med uvisheden og ængsteligheden over, om ens ansøgning bliver godkendt. Hendes bedste råd til de studerende, der søger om at få dispensation, er, at du skal skrive den i god tid. Hun tilføjer følgende: 

”Når man søger om noget i studienævnet, skal man reagere og agere som om, at man har fået afslag. Man skal være på forkant med sin ansøgning. Søg i god tid. Ansøg som om, at du har fået afslag.”

Hun kan ikke afvise, at hun ikke selv kommer til at sende en ansøgning om dispensation igen. Her er hun meget klar i mælet om, at hun hvis hun søger, vil hun selvfølgelig erklære sig inhabil og forlade lokalet, mens sagen bliver behandlet. Hun ser det derfor ikke som et problem.

Tavshedspligt med stort T

Det at indtræde i studienævnet medfører et stort ansvar for håndteringen af de mange ansøgninger, der bliver sendt ind til nævnet gennem året. Ansøgninger, der til tider kan indeholde meget personlige detaljer om sygdomsforløb eller andre tragiske handlinger, som studerende har været igennem. 

Katrine Bruun er meget bevidst om dette ansvar og kunne ikke drømme om at krænke den tavshedspligt, der hører dertil. Hun kender til den store tillid, du lægger over i hænderne på medlemmerne i studienævnet. En tillid til, at sager bliver holdt strengt fortroligt.

Hun melder også klart ud, at de mennesker på studiet, som hun til hverdag omgås med, ikke skal bekymre sig over at sende en ansøgning til studienævnet.

”Hvis der kommer ansøgninger fra nogen, som jeg rigtigt kender, så erklærer jeg mig inhabil og skal ikke sidde med ved bordet. Det er også for min egen skyld, da det vil være ubehageligt at sidde med en sag fra en ven, hvor jeg kender til afgørelsen, før den studerende får det at vide,” forklarer Katrine Bruun.

Hun mener ikke, at det vil komme til at have nogen synderlig påvirkning på hendes studieliv.

”Jeg håber, at folk, der kender mig mere end bare ved navn, har ro i maven over at sende noget ind til studienævnet. Man skal virkelig ikke være bange for sende noget ind, for jeg skal nok tage den beslutning. Hvis jeg kender nogen for godt, så går jeg ud,” udtaler Katrine Bruun afslutningsvis.  


The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsø