Nyt

Jeppe Dalgaard: Det handler om finde noget man brænder for

‘Årets instruktor, Årets underviser, Årets Bachelor og Årets speciale bliver hvert år fordelt ud på de forskellige studerende og undervisere på institut for statskundskab. I år blev Jeppe Dalgaards speciale så valgt som årets bedste. Jeppe er statskundskaber, og er helt færdig til vinter, da han kun mangler at færdigøre et enkelt fag. Skaberstaten har taget en snak med Jeppe om specialet, og hvad der nu skal ske. 

Emnet 

Hvad handlede dit speciale helt præcist om? 

“Det handlede om kommunale budgetoverskridelser, og sanktionslovgivningen. Den korte historie er at før 2011, var hovedreglen at kommunerne overskred deres budgetter i rimelig høj grad. I 2011 indførte man så en sanktionslov, som betyder at hvis kommunerne overskred deres budgetter, ville de blive økonomisk straffet af regeringen”. 

“De studier der ligger på det her emne, konkludere i høj grad at den her sanktionlovgivning har virket, eller at der ihvertfald, siden 2011, har været budget underskridelser. Det kan så også ses at disse underskridelser bliver mindre og mindre siden 2011. Der har ikke rigtigt været nogle studier der undersøgt. Så det er det jeg har gjort. Jeg er gået i dybden med den her tendens, og kommet med en teoretisk forklaring på hvorfor det kan være at det udvikler sig på den her måde”. 

Hvor kom inspirationen til det her emne fra? 

“Jeg havde et fag på kandidaten, der hed offentlig økonomi styring. Her var der en række forelæsninger om den økonomiske styring af kommunerne og sanktionslovgivningen. I det fag skulle jeg skrive en seminaropgave , og her endte jeg så med  at skrive om sanktionslovgivningen. Dog med et lidt andet fokus, men det er helt klart der jeg har fået inspirationen fra”. 

Det handler om at brænde for sit emne 

 Har du nogen fornemmelse over hvorfor lige netop dit speciale var så godt? 

“Jeg tror at de kriterier der  er for overhovedet at blive indstillet til den her pris, må jo være først og fremmest at stille et interessant spørgsmål, som bidrager med ny viden. Og så er det i en hvis forstand ‘bare’ at skrive  en god opgave. Du skal have overblik over den litteratur der ligger på emnet, og hvor der mangler noget. Man skal kunne lave, og udfører, et godt forskningsdesign. Og så til sidst formidle det ordenligt. Så tror jeg nok man skal klare det. Der har jo også været andre specialer der har været indstillet til samme pris, og der nok at snakke om de helt må marginaler. Så hvorfor lige mit var bedst, tror jeg ikke man kan spå om”. 

Hvis du havde nogle råd til alle dem der skal skrive speciale på et tidspunkt, hvad ville det så være? 

“Jeg tror folk griber det an på meget forskellige måder, så jeg tror ikke der er særlig mange generelle råd der passer til alle. Der er dog alligevel nogle få. Ét råd jeg ville give, var at man skal komme igang i ordenlig tid. Jeg begyndte meget tidligt på mit. Det betød så at jeg kunne løbe ind i nogle blindgyder, ren vinkelmessigt, men stadig springe fra uden at det blev en meget presset proces. Og det tror jeg alle har godt af en gang imellem”. 

“Personligt syntes jeg det var en god måde at skrive, når man sidder på læsesal. Det tror jeg dog at det er de færreste der syntes, men jeg syntes at det strukturer tiden godt. Man for faktisk lavet det man havde sat for at lave”. 

“Og så syntes jeg også det handler om at finde noget man kan lide at lave. Man skal sidde med det her speciale i lang tid, og det er nok bedst hvis man derfor finder noget man kan holde ud læse og skrive om i så lang tid”. 

Hvad så nu?

 Har du overvejet at blive p.h.d-studerende? 

“Det er noget jeg før har overvejet, men som jeg er kommet lidt væk fra igen. Det bunder mest i at jeg har gået på universitetet i fem år nu, og tre år mere tiltaler mig ikke lige nu. Og uanset hvad tror jeg at det kan være godt at komme lidt væk fra det. Og så har jeg også en fornemmelse af at arbejdsmarkedet med akademia er meget konkurrencepræget, og det er ikke noget der tiltaler mig voldsomt”. 

Hvad så nu hvor du bliver færdig, Har du så et drømmejob? 

“Nej, altså jeg er ikke så meget for begrebet ‘drømmejob’. Det jeg tænker om det er at jeg gerne vil have et job hvor jeg glæder mig til at arbejde. Og det kan man gøre af mange grunde. Det kan være både kollegaer, arbejdets indhold og mange andre ting. Men jeg tror mere jeg ville kalde det en målsætning, mere end en drøm”. 

The following two tabs change content below.